Vibeke Lind

Faktaboks

Vibeke Lind
Vibeke Cohr Lind
Født
19. november 1923, København ✝ 15. 10. 2013
Død
2013
Arbejdsliv
Kunsthåndværker og designer
Familie

Forældre: forlagsboghandler Johannes L. (1890-1935) og Gerda Cohr (1885-1979)

Artikelstart

Strikdesigneren Vibeke Lind blev født i Hellerup som det tredje af i alt fire børn. Som stor pige mistede hun sin fader og snart efter en søster. Moderen havde imidlertid lidt formue og klarede dagen og vejen for familien. Vibeke Linds yngre broder Torben L. uddannede sig til arkitekt, mens storebroderen Mogens L. blev direktør for forlaget Høst & Søn. Selv gik hun i realklassen på Øregård Gymnasium, hvor hun var glad for matematik, men oplevede håndarbejde som dybt uinteressant. I 1941 søgte hun ind på Kunsthåndværkerskolens reklametegnerlinie, hvor hun tog afgang i 1944. Her fik hun bl.a. Franka Rasmussen som lærer i tegning.

I perioden efter Anden Verdenskrig var der stor interesse for det danske kunsthåndværk. Vibeke Lind solgte bl.a. mønstre til tekstile metervarer, hun malede på stof, ofte genbrug, og var med i den periode, hvor det klassiske bloktryk i stigende grad blev overtaget af rammetryk. Salget skete primært gennem Atelier Lise Berggreen, der samlede mange af tidens væsentligste formgivere, bl.a. Rolf Middelboe og Piet Hein, omkring sig. Trods de mange nye tiltag viste der sig i 1950’erne en vis afmatning, og Vibeke Lind måtte ligesom mange andre kunsthåndværkere gå nye veje for at skabe sig et eksistensgrundlag. Hun valgte at søge ind på det reformpædagogiske Kursus for Småbørnspædagoger, hvor hun blev færdig 1955. Herefter fik hun ansættelse på en progressiv børneafdeling på Rigshospitalet under professor Preben Plum. Samtidig begyndte hun at udgive små bøger, hvor hun formidlede sin tekstile kunnen, fx Sy med fantasi, 1956, og Klippe, klistre, folde, 1958. Hun købte en symaskine, men valgte snart at bytte den ud med en strikkemaskine. Den kom med på hospitalet, og lige så stille begyndte hun at udvikle et formsprog, der var baseret på enkel strik, raffinerede farver og tilgængelig montering. Først strikkede hun huer, der gik som varmt brød i butikken Form og Farve, siden fulgte andre former for beklædning og kontakt til Den Permanente. Succesen medførte bl.a., at hun blev kontaktet af en amerikansk indkøbscentral, der ville sælge hendes arbejder i USA. Op gennem 1960’erne kom strikproduktionen til at fylde så meget, at det pædagogiske arbejde blev lagt på hylden. Til gengæld blev der blandt meget andet tid til at tegne og skrive en fin lille bog om Pynt til julen, 1968, i samarbejde med forlagsredaktør Ib Permin. Bogen har siden fået status som en klassiker inden for genren på grund af sin uprætentiøse alsidighed.

Omkring 1970 gik Vibeke Lind med i en af de første kollektivbutikker herhjemme, nemlig Sirenerne, der startede i Espergærde, for siden at flytte til Helsingør. Her producerede hun strikket beklædning i enkle snit og stadig med farver i specielle skalaer, der snart dannede skole blandt hånd- og maskinstrikkere. Hendes særpræg blev yderligere understreget af, at hun ofte valkede de strikkede flader, så de fremstod stoflige. I 1973 oversatte hun bogen Kreativ strikning af amerikaneren Mary Walker Philips til dansk. Samme år udgav hun selv bogen Kreativ hækling, der blev et opgør med traditionel, blondeefterlignende pyntehækling. Den var blevet til på opfordring af en dansk-amerikansk forlægger og udkom i bl.a. Holland, USA, Sverige og Norge. Samtidig med at succesen voksede, kæmpede hun for at få fremstillet bedre garner og for at få en rimelig pris for sine produkter. Hun indledte et samarbejde med Hanne Vedel fra Spindegården i Åbenrå, hvis spindemaskiner opfyldte hendes krav til ordentligt garn. Samarbejdet førte også til et par udstillinger, der nok nød en vis bevågenhed, men aldrig gav det forventede salg.

Vibeke Linds næste gennembrud kom med Strik med nordisk tradition, 1981. Bogen viste hendes særlige formidlingstalent i forhold til at kombinere kulturhistorisk og strikkefagligt stof. Således lod hun den historiske viden få indflydelse på de moderne modellers design og teknik. Bogen, der havde fået støtte af Nordisk Kulturfond, blev modtaget med en overvældende interesse. I lighed med hæklebogen udkom den i flere andre lande. Vibeke Lind havde nu for alvor slået sit navn fast i den tekstile verden, skønt hun aldrig havde brugt megen energi på at føre sig frem. Hun fortsatte således stilfærdigt sit virke og sit samarbejde med Vedel og de forskellige salgssteder. Hendes seneste bog Strik på maskine og i hånden, 1990, blev en fornem dokumentation af de erfaringer, hun har indsamlet gennem sine aktive år som strikdesigner.

Tilknytning til organisationer

  • Sirenerne

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig