Magdalene Paul-Petersen

Magdalene Paul-Petersen tilhørte den anden generation af danske gymnastikpionerer, der gennem en menneskealder arbejdede for kvindeidrættens udvikling. Hun var en ualmindelig kvinde, der som Gyrithe Lemche skrev i en nekrolog over hende, med sin stærke personlighed prægede ikke blot sin samtids kvinder, men også satte sit præg på de kommende generationer. Ved Magdalene Paul-Petersens begravelse i 1936 dannede et halvt hundrede unge, sortklædte kvinder espalier i kirkeskibet i den stopfulde Hellerup Kirke, hvor der sad ti kvinder for hver mand.

Magdalene Paul-Petersen var datter af gymnastikpædagogen og dansk kvindegymnastiks fader Paul Petersen. Han havde siden 1870’erne på mange fronter arbejdet på udviklingen af kvindegymnastikken og -idrætten, bl.a. gennem oprettelse i 1878 af et institut for uddannelse af gymnastiklærerinder, i 1888 af Dansk Kvinde-Gymnastikforening (DKG) og endelig af Damernes Roklub 1901. Hun fik eksamen som danse-, gymnastik- og svømmelærerinde fra faderens institut i 1892. Sammen med søsteren Ingeborg P.-P. overtog hun ledelsen af Paul Petersens Institut efter faderens død i 1906. Derudover fungerede Magdalene Paul-Petersen fra 1895 som gymnastiklærerinde på forskellige kbh.ske skoler, ligesom hun underviste i dans ved Hærens Gymnastikskole 1907-31.

Kvindegymnastikken var fra slutningen af 1800-tallet inde i en forandringsproces, og Magdalene Paul-Petersen var en af arkitekterne bag det nye århundredes gymnastik. Hun byggede pietetsfuldt på det, som hendes fader havde skabt, men forstod altid at inddrage inspiration udefra, ligesom hun bidrog selvstændigt til videreudviklingen af dansk børne- og kvindegymnastik. Som leder af utallige opvisninger i såvel ind- som udland medvirkede hun til at udbrede kendskabet til faget og inspirere andre til at tage det op. Af størst betydning var en opvisning i 1906 i Athen, hvor hun og hendes hold på 12 gymnaster fra DKG skrev sig ind i idrætshistorien som de første kvinder, der gjorde deres entre på et olympisk stadion. Det skete i forbindelse med tiårs jubilæet for de moderne olympiske lege i Athen. Magdalene Paul-Petersen, søsteren Ingeborg P.-P. og gymnasterne var under opholdet i Athen kongefamiliens gæster og boede som sådan på slottet, hvorfor de blev kaldt prinsesserne. De græske aviser fortalte i mange artikler om de smukke opvisninger og skrev bl.a. “at de danske Kvindegymnastikeres Optræden mulig vil danne Indledning til en Revolution i Grækernes Opfattelse af, hvad en Kvinde kan og bør give sig af med.” Begejstringen i Athen var stor, især Magdalene Paul-Petersen, der i folkemunde blev kaldt Mama og amazonen, var meget populær, og hendes høje, smukke skikkelse blev kommenteret.

Ledelsesmæssigt blev Magdalene Paul-Petersen, som den aktive og dynamiske kvinde hun var, indvalgt mange steder. Hun var formand for DKG 1909-36, medlem af Dansk Gymnastik-Forbunds hovedbestyrelse 1912-36, og i 1921 blev hun valgt ind i Dansk Idræts-Forbunds repræsentantskab. Hermed brød hun nye veje i idrætten som en af de allerførste kvinder på ledelsesposter i den totalt mandsdominerede idrætsverden. At kvindespørgsmålet lå hende meget på sinde sås bl.a. ved festlighederne i anledning af indførelse af kvindelig valgret den 5. juni 1915. Her var hun sammen med søsteren og formanden for Københavns Kvindelige Gymnastikforening K.S.A. Præstgaard “Overmarschal” for den del af de danske kvinders takketog, der bestod af over hundrede unge kvindelige gymnaster.

Frøken Magdalene, som hun blev kaldt, var en højt respekteret kvinde. Ved DKGs 40-års jubilæum i 1928 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld, og gymnastikinspektør Else Thomsen karakteriserede ved den lejlighed hendes indsats: “Magdalene Paul-Petersen har i Gudegave faaet det pædagogiske Tag, der bl.a. giver sig Udtryk i, at hun kan give alt, hvad hun selv ejer af Forstaaelse, til sine Elever, vække deres Interesse og ægge deres Energi til fuld Given sig hen i det Arbejde, hun fører frem for dem. Dertil er alt hendes Arbejde i Børneskole som i Lærerskole baaret af den Munterhed, som uvægerlig faar Ungdommen til at flokkes om hende. Arbejdsudfoldelsen, Farten, Humøret – hele det samlede Billede af Friskhed og Dygtighed, gennemført Orden, energisk Viljesindsats, som præger hendes Arbejde med de unge, er dyb Beundring og fuld Anerkendelse værd.”