Magdalene Buch

Magdalene Buch, der tilbragte sine første år i Viborg, hørte til det velsituerede borgerskab. Hun voksede op i en børnerig familie med otte søskende som datter af en velrenommeret, skarpsindig jurist, der blev højesteretsdommer. Hendes moder var mangeårig revisor i Kvindelig Læseforening og blev i 1895 præsident for Kvindernes Udstilling, siden formand for repræsentantskabet for foreningen Kvindernes Bygning. Magdalene Buch deltog i Kvindernes Udstilling som medarrangør af den filantropiske og hygiejniske afdeling under Louise Harbous ledelse. På mødrene side var Magdalene Buch i familie med kunsthåndværkeren Kristiane Konstantin-Hansen. Hun støttede denne kusine, da hun på vegne af Dansk Kvindesamfund slog til lyd for oprettelse af en dragtreformforretning. 1890 stod Magdalene Buch som en af medindbyderne til dette eksperiment, der sigtede mod at få kvinder til at ophøre med at gå med korsetter og anden snærende beklædning af sundhedsmæssige grunde.

Magdalene Buch, som aldrig tog en erhvervsuddannelse, levede under samme tag som sine forældre indtil deres død, siden i en årrække som rentier af arvede midler sammen med sin søster, lærerinden Anna B. Magdalene Buch kunne derfor investere megen tid og energi i Foreningen til Opførelse af smaa Kirker i København (FOSK), stiftet 1886, hvor hun blev bestyrelsesmedlem 1894 og 1896 formand efter baronesse Thea von Ripperda. Ripperda havde trukket sig fra formandsposten af private grunde, men trådte få uger senere helt ud af bestyrelsen efter at være kommet i mindretal på sit forslag om at integrere foreningen i den kbh.ske kirkesag. Magdalene Buch tiltrådte således posten med den opgave at forsvare en selvstændighedslinie, der også indebar, at foreningen alene byggede en kirke, men afviste at påtage sig udgifterne til kirkens drift. Denne linie lykkedes i høj grad for hende som en energisk og kompetent formand indtil 1924. Foreningen var oprindelig for ugifte kvinder, og selvom gifte kvinder kunne blive medlemmer fra 1892, vedblev den med at være domineret af enlige kvinder. Den tiltrak bl.a. fremtrædende pædagoger som Natalie Zahle, Bertha Hahn, Martha Steinthal og Mathea Haunstrup. Blandt Magdalene Buchs stabile medarbejdere var den senere kommunalpolitiker Johanne Blom, der som medlem af bestyrelsen 1894 tog initiativ til og redigerede foreningens blad. Det var under Magdalene Buchs formandskab, at FOSKs mål for alvor blev konkretiseret i form af et ambitiøst kirkebyggeprojekt i de dele af hovedstaden, hvor befolkningstilvækst havde skabt en overbelastning af eksisterende sognekirker og behov for nye kirker. Kapital hentede FOSK hovedsagelig gennem indsamlinger og bidrag fra foreningens kvindekredse eller gennem salg af medlemmers håndarbejder. Omkring Magdalene Buchs tiltrædelse talte foreningen 42 kredse, og ved hendes afgang toppede tallet med i alt 155 kredse landet over. Også medlemstallet blev kraftigt forøget til omkring 3.000.

Kirkebyggeriet i København havde generelt taget fart, efter at Udvalget til Kirkesagens Fremme, senere Det kbh.ske Kirkefond (KK), i 1890 havde set dagens lys. FOSK samarbejdede med KK, idet de kirker, som foreningen byggede, blev overdraget til fondet, som påtog sig udgifterne til driften. Gentagne udspil fra KKs side om at få FOSKs indsamlede midler stillet til disposition for driftsudgifterne blev mødt med forbehold. I 1910 afviste Magdalene Buch en opfordring til at indtræde i KKs bestyrelse for ikke at havne i en dobbeltposition. Som forsvarer af selvstændighedslinien fik hun især støtte af sognepræst Henry Ussing, mens hun blev mødt af modstand fra kirkefondsfædrene Harald Westergaard, P.D. Koch og Julius Friis Hansen. Det besværliggjorde i perioder samarbejdet mellem de to organisationer, der begge havde kirkebyggeprojekter som mål. FOSK skød penge ind i opførelse af to kirker og opførte selv fire. I Magdalene Buchs formandstid kunne FOSK på selvstændig basis lade Betlehemskirken og Natanaels Kirke indvie 1899, Frihavnskirken 1905, Filips Kirke 1907 samt Davidskirken 1910. Foreningens rolle som entreprenør, der overdrog de opførte kirker til KK, gav Magdalene Buch og bestyrelsen ret til at indstille de først ansatte præster, organister og andet kirkeligt personale. FOSK drev også som indkomstgivende virksomhed et gaveudsalg i missionshuset Bethesda og mødevirksomhed landet over med præster som talere. Magdalene Buch indmeldte i 1912 foreningen i Danske Kvinders Nationalråd. Hun stod i spidsen for FOSK i dens storhedstid. Efter hendes afgang gik medlemstallet tilbage, og foreningen ophørte i 1960’erne. Hun endte sine dage som klosterfrøken ved Vemmetofte Kloster.