Mathea Haunstrup

Mathea Haunstrup var elev af N. Zahles privatlærerindekursus og tog institutbestyrerprøve i 1884. I 1888 supplerede hun med lærerindeeksamen og blev derefter knyttet til Københavns kommunale skolevæsen, hvor hun i 1903 udnævntes til inspektrice ved Frankrigsgades Skole. Hun blev hermed Danmarks anden kvindelige skoleinspektør efter Henriette Petersen, udnævnt 1894, og i modsætning til hende fik Mathea Haunstrup samme løn som sine mandlige kolleger. 1910 flyttede hun til Sundholm Skole, som hun ledede frem til 1929. Hun var i en årrække medlem af Skoleinspektørforeningens stående udvalg til udarbejdelse af nye læseplaner for det kbh.ske skolevæsen. Også senere havde hun sæde i forskellige faglige udvalg under skoledirektionen i forbindelse med indførelse af pædagogisk reformarbejde.

Mathea Haunstrup hørte til kredsen om Henriette Nathan, initiativtageren til Københavns Kommunelærerindeforening (KKL), og var nært knyttet til bl.a. Augusta Fenger og Henriette Petersen. Hun var som de medstifter af foreningen i 1891 og medlem af dens første bestyrelse. I slutningen af 1894 afløste hun Fenger som formand, og hun sad på posten til 1900 og var den første, der bestred hvervet over en længere årrække. I hendes formandstid intensiveredes kampen for en forbedring af de kbh.ske lærerinders økonomiske vilkår. Under lønforhandlingerne i 1898-99 anmodede KKL om, at lærerinders slutløn blev forhøjet, så forskellen på læreres og lærerinders samlede indtjening blev mindre. Efter forhandlinger med Borgerrepræsentationens lønudvalg og en del omtale af sagen i aviserne lykkedes det at få slutlønnen sat op. Da lærernes løn imidlertid samtidig steg, og man holdt fast ved en stejlere stigningstakt for dem, var det noget af en pyrrhussejr, men foreningens repræsentanter var dog for første gang nået frem til forhandlingsbordet. Mathea Haunstrup havde et klart blik for de sociale vanskeligheder, som mange hårdtarbejdende kommunelærerinder led under i det daglige, og ikke mindst spørgsmålet om anstændige boliger til en rimelig husleje trængte sig på. Hun udkastede en plan om at opføre et Lærerindernes Hus, og det lykkedes hende at engagere den velhavende justitsråd N. Josephsen så meget i planen, at han lovede at skænke KKL en byggegrund, hvis foreningen selv kunne skaffe midler til opførelse af huset. Med Mathea Haunstrup som formand stiftedes De kbh.ske og frbg.ske Kommunelærerinders Byggeforening, der blandt sine formål havde oprettelse af friboliger til et antal gamle, nødstedte lærerinder, herunder også tidligere privatlærerinder. At netop denne kategori af lærerkræfter blev tilgodeset, var på det tidspunkt et fornemt bevis på solidaritet: Uanset formel uddannelse var en lærerinde en kollega. I 1900 blev en boligblok med 32 veludstyrede lejligheder indviet på Mariendalsvej. Mathea Haunstrup fik senere sæde i repræsentantskaberne for Arbejdernes Byggeforening og for Kvindernes Bygning.

Fra 1898 arbejdede KKL med forslag til nye læseplaner i Københavns kommuneskoler, et af mange tegn på, at foreningen i pædagogisk henseende var både forudseende og progressiv. Det havde desuden vakt harme, at byens skoledirektion i de forudgående år havde indført såvel en ny håndarbejdsmetode som husgerning i skolerne hen over hovedet på den ekspertise, som de kvindelige lærerkræfter rent faktisk repræsenterede i netop disse fag. Fra starten var det klart, at begge discipliner måtte reorganiseres, men under indtryk af lovgivningsarbejdet op til vedtagelsen af Skoleloven af 1899 tillige, at store ændringer i alle skolens læseplaner forestod. HM modtog som formand i 1900 en opfordring fra skoledirektionen om at sammenstille et udvalg på fem lærerinder til det stående læseplansudvalg. Det var første gang, der fra arbejdsgiverside blev rettet henvendelse til foreningen om bistand i faglige spørgsmål. Hun fik sammen med bl.a. Fenger og Henriette Petersen sæde i det første udvalg, der sad frem til 1908, og de tre gode samarbejdspartnere og venner sluttede som regel deres ugentlige kommissionsmøder med en tur på konditori, hvor de gennemgik mødet og “gav enhver af Deltagerne, hvad der tilkom ham eller hende af Sukker eller Kanel”, som Fenger skriver i sine erindringer.

HM udarbejdede i disse år sammen med bl.a. Fenger antologier til brug i fagene dansk og religion, således Salmer samt bibel- og kirkehistoriske Vers og Sange til Skolebrug i 1902 og Digte for danske Skolebørn i 1906, et par småbøger, der dengang var noget relativt nyt, og som opnåede stor udbredelse. I 1912 var hun medforfatter af læsebogssystemet ABC, Børnenes danske Læsebog. Mathea Haunstrups største fortjeneste var at samle de kbh.ske lærerinder til kamp for standens højnelse, socialt såvel som fagligt, i en tid, hvor borgerskabets kvinder ikke nødvendigvis så med venlige øjne på medlemskab af en fagforening. I hendes formandstid steg organiseringsprocenten i KKL fra 52 til 75%.