Henriette Nathan

Henriette Nathan tog lærerindekursus ved N. Zahles Skole i 1874. Fra 1876 var hun ansat i Københavns kommunale skolevæsen ved Nansensgade Skole. Hun var et uhyre hjælpsomt menneske og sine venners ven, således kautionerede hun i 1893 hos skolevæsenet for en kvindelig kollega i øjeblikkelig pengetrang. Også på sin skole var hun værdsat og stod sig godt med både kolleger og foresatte. Men hun var utilfreds med sine løn- og arbejdsvilkår og deltog i de spredte aktioner, kbh.ske lærerinder iværksatte i slutningen af 1880’erne, fx underskriftsindsamlinger på anmodninger om forbedringer af ansættelsesforhold. Da disse anmodninger såvel som en henvendelse om at nedsætte et udvalg af lærerinder til udarbejdelse af en ny stærkt tiltrængt håndarbejdsplan blev afvist af skoledirektionen, tog hun initiativ til en faglig organisering.

Henriette Nathan havde været studiekammerat med Marie Topsøe, der boede sammen med lærerinden Augusta Fenger, og fik gennem hende samlet en kreds af handlekraftige kolleger. I februar 1891 mødtes de i Henriette Nathans hjem, en taglejlighed på Nørre Voldgade, og mødet resulterede i stiftelsen af Københavns Kommunelærerindeforening (KKL). Før året var omme var 47% af Københavns kommunalt ansatte kvindelige lærerkræfter organiseret i foreningen. Ikke én kommuneskole i byen var urepræsenteret. Henriette Nathan blev første formand for sammenslutningen, hvis formål var at skabe en lærerindestand samt en hjælpekasse for kolleger, gamle som unge, der måtte trænge til støtte. Hendes tidligste henvendelser til myndighederne drejede sig om lån af skolelokaler til afholdelse af kurser for medlemmerne, et for datidens lærerinder karakteristisk andragende, stadig mere uddannelse var dem en hjertesag. Hun fik her opbakning fra sin skoleinspektør, der velvilligt indstillede til skoledirektionen, at “Lærerindeforeningen” kunne være på hans skole. Samarbejdet med Dansk Kvindesamfund (DK) var fra begyndelsen nært, der var sammenfald af nøglepersoner i begge foreninger, fx Anne Bruun og Louise Nørlund, og den første fælles henvendelse til regering og Rigsdag fra Henriette Nathans formandstid gjaldt oprettelse af et statsligt seminarium for kvinder, en af DKs tidligste mærkesager.

Det var ikke Henriette Nathans hensigt at skabe en egentlig fagforening, men netop et pædagogisk forum, der kunne give lærerinder indflydelse på deres arbejdsmetoder og -vilkår. Hun evnede, elskværdig, velbegavet og diplomatisk, at holde godt 400 organisatorisk utrænede kvinder samlet om en fælles sag. Efter hendes alt for tidlige død skærpedes konflikterne, og KKL fik stor indflydelse i kampen for stemmeret og ligeløn.