Augusta Fenger

Augusta Fenger var nummer tre i en søskendeflok på 12 i et kærligt hjem, hvor børnene fik lov at udfolde sig, og familiesammenholdet var stærkt. Hun legede mest med sine brødre og fulgte sin fader i hælene overalt på gården. Med tiden tog hun del i driften og lagde her grunden til sin interesse for botanik og zoologi. Men noget egentligt arbejde udførte hun ikke, så da faderen foreslog hende at rejse til København og læse til lærerinde, fulgte hun hans råd, der formentlig også var økonomisk begrundet. Hun var da fyldt 33 år og følte ingen speciel trang hverken til uddannelse eller til lærergerning. Men beslutningen blev vendepunktet i hendes liv.

Efter to års undervisning tog Augusta Fenger i 1878 lærerindeeksamen på N. Zahles Skole og blev ansat på skolen. Allerede i 1880 kom hun ind ved Københavns kommunale skolevæsen, hvor såvel lønnen som den personlige frihed var større. Her oplevede hun, først på Gasværksvejens, senere på Ryesgades Skole, livet i byens slumkvarterer. Rystet over i vintermånederne at sidde med en flok sultne børn, der var for trætte til at interessere sig for noget som helst, skrev hun et indlæg i Nationaltidende, der blev begyndelsen til, hvad hun i løbet af få år fik sat i system som Friskolebørns Bespisning. Foreningen var den første af sin art, men den åbnede borgerskabets og senere også kongehusets øjne for datidens mange nødlidende børn og medførte oprettelsen af andre filantropiske tiltag, specielt med sigte på hjælp til mødre og børn. Skolevæsenet i hovedstaden var på det tidspunkt inde i en rivende udvikling på grund af det stærkt voksende indbyggertal, og efter 1881 opførtes alle nye friskoler, som de kommunale skoler for ubemidledes børn dengang kaldtes, med lokaler til skolebespisning.

Augusta Fengers ansættelse i det offentlige skolevæsen varede til 1904, da hun forlod det til fordel for en stilling i H. Adlers Fællesskole, hvor hun havde haft timer fra skolens start i 1893. Og her fandt hun hos en progressiv skoleleder og i en kreds af meget forskellige, men entusiastiske kolleger sin største arbejdsglæde som lærer i zoologi og religion. Hun skrev lærebøger i begge fag, særlig må Sundhedslære til Skolebrug, 1886, fremhæves. Bogen blev til i samarbejde med hendes kollega og bofælle Marie Topsøe, og den kom i 14 oplag frem til 1930. Den blev undervejs revideret sammen med Thea Manicus-Hansen, den kollega, der efter Topsøes død i 1894 stod Augusta Fenger nærmest og senere kom til at dele hjem med hende i over 20 år. Augusta Fenger udgav også L. Stremmes Skrivesystem, der længe blev meget benyttet, og underviste selv i skrivning på Femmers Kvindeseminarium. Skønt hun fra begyndelsen af sit arbejdsliv havde virket for forandringer i byens store, gammeldags skolevæsen, nød hun respekt hos skoledirektionen, der i 1894 indstillede hende som nummer et til stillingen som Danmarks første kvindelige skoleinspektør. Magistraten foretrak imidlertid den seks år yngre Henriette Petersen. Senere sagde Augusta Fenger nej til et tilbud om forstanderposten ved det nyoprettede forskoleseminarium ved Femmers Kvindeseminarium, men var i over 20 år censor ved forskolelærerindeeksamen.

At hun ikke blev skoleinspektør, var hendes livs skuffelse, men trods det skrev den gamle Augusta Fenger i sine posthumt udgivne Erindringer, 1932, at hun på sin beskedne plads havde været et lykkeligt menneske, bedre egnet til at blive sat i gang end til at sætte andre i gang. Og dog satte netop hun mange og meget i gang. I 1891 var hun medstifter af den forening, der fik størst betydning for ligestillingen af mandlige og kvindelige lærere, Københavns Kommunelærerindeforening. Hun var medlem af den første bestyrelse, fungerede en periode i 1894 som dens formand og fik gennem den sæde i det udvalg, der gennem en årrække forberedte nye læseplaner for Københavns kommuneskoler. Fra 1894 deltog hun i forberedelsen af Kvindernes Udstilling, hun var en af drivkræfterne bag lærerindernes byggeforening og oprettelsen af Herberg for Hjemløse Kvinder i Læssøesgade. Hun var medstifter af Louiseforeningen og i en lang årrække foreningens sekretær. Som lærer for en af kongehusets døtre fik hun adgang til kongefamilien, og gennem den kom hun ind i det arbejde, som hun viede mange kræfter de sidste 30 år af sit liv. Dansk Røde Kors, dengang Det røde Kors, var et lidt hensygnende foretagende, men gennem oprettelse af dameafdelinger kom der liv i foreningens arbejde, og det blev Augusta Fenger, der tog sig af store dele af organiseringen. Fra omkring århundredskiftet redigerede hun sammen med bl.a. forfatteren Massi Bruhn Grankogler, et julehefte med især danske bidrag af en vis kvalitet. Ind imellem de mange arbejdsopgaver måtte hun give efter for sin rejselyst, hun var bl.a. i USA tre gange. I 1924 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld.

Augusta Fenger virkede som lærer, til hun var 85. De mange filantropiske gøremål og den meget benyttede pen slap hun først ved døden to år senere. Hun var en af en flok begavede, arbejdssomme og initiativrige, men nøjsomme kommunelærerinder, der åbnede nye veje i undervisningen, ikke mindst af piger, og satte sig blivende spor i det omgivende samfund.