Faktaboks

Lilli Gyldenkilde
Lilli Helletofte Gyldenkilde
Født
13. februar 1936, Horsens
Død
2003
Arbejdsliv
Folketingsmedlem, europaparlamentsmedlem og foredragsholder
Familie

Forældre: havnearbejder Harry Rasmussen (død 1982) og Solveig Pedersen (1915-61).

Gift 21. september 1957 med maskinmester Ib Olsen, født 20. juni 1935 i København, s. af bryggeriarbejder Axel O. Ægteskabet opløst 1961.

Gift 31. marts 1962 med maskinarbejder Henning Olsen, født 4. juni 1937 på Frbg. Ægteskabet opløst 1966.

Gift 1967 med typograf Jørn G., født 24. april 1929 i Horsens, død 24. august 1996 samme sted, s. af vagtmester Carl G. og frisør Karen Berner. Ægteskabet opløst 1985.

Børn: Susan (1961), Peter (1963), Lene (1968).

Lilli Gyldenkilde
Ud fra en langsigtet målsætning om at skabe et samlet Europa af både øst og vest stillede Lilli Gyldenkilde i 1994 som kritisk tilhænger op til Europaparlamentet og blev valgt med 119.000 personlige stemmer, hvilket var en stor sejr både for hende selv og for SF. Billede fra 1993.
Lilli Gyldenkilde
Af /Ritzau Scanpix.
Margrethe Auken, Anne Grete Holmsgaard og Lilly Gyldenkilde

Margrethe Auken, Anne Grete Holmsgaard og Lilly Gyldenkilde, alle fra SF, i Folketinget en fredag eftermiddag. Foto fra d. 6. marts. 1987.

Margrethe Auken, Anne Grete Holmsgaard og Lilly Gyldenkilde
Af /Ritzau Scanpix.

Som barn af en enlig moder voksede Lilli Gyldenkilde op hos bedsteforældrene i et farverigt, socialdemokratisk arbejdermiljø i Horsens. Efter konfirmationen flyttede hun til København og boede hos sin moster, senere hos venner. I 11 år arbejdede hun som montrice på radiofabrikken Eltra, hvor hun lærte sammenholdet mellem arbejderkvinder at kende. Efter to kortvarige ægteskaber og to børnefødsler, rejste hun som enlig moder tilbage til Horsens og fik arbejde på fjernsynsfabrikken Arena. Opløsningsmidler på fabrikken gav hende imidlertid eksem på hænderne, og som 27-årig blev hun invalidepensionist efter først at have forsøgt sig med andre typer arbejde. I 1967 blev hun gift med Jørn G. og fik endnu et barn. Hun startede en lokalafdeling af spejderorganisationen Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund og var leder 1973-74.

Lilli Gyldenkilde havde været medlem af arbejderbevægelsens ungdomsorganisationer De Unges Idræt og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. I 1960’erne begyndte hun igen at interessere sig for politik. Hun blev først medlem af Socialdemokratiet, men var i opposition til partiets forvaltning af velfærdssamfundet og dets EF-venlige linie. I 1971 meldte hun sig derfor ind i Socialistisk Folkeparti (SF), inspireret af landarbejderkonen Gunhild Due. Fra 1972 var hun medlem af bestyrelsen for den lille Horsenskreds og 1974-77 formand. Desuden blev hun i 1974 medlem af partiets amtsbestyrelse, hvad der førte til en plads i hovedbestyrelsen 1976-90. Det var en urolig periode for partiet, hvor kampen mellem “strammere” og “slappere” var hård. Lilli Gyldenkilde talte med begge parter og lagde stor vægt på det sociale liv i partiet. 1977 kom hun hovedkulds ind i Folketinget, da Horsenskredsens kandidat havde trukket sig på grund af sygdom. Skønt partiet stod til tilbagegang, blev hun som eneste kvinde i amtet valgt ind på et tillægsmandat.

Det var kvindeoprørets storhedstid, hvor kvindegrupperne i partiet kæmpede sig frem til den største indflydelse i noget parti hidtil, dels med ligeretsprogram fra 1974, dels med kønskvotering til poster i partiet 1977. Lilli Gyldenkilde blev i den første svære tid som folketingspolitiker bakket op af en trofast kvindegruppe i Horsens, og SFs to stærke profiler Gert Petersen og Ebba Strange blev hendes faste støtter. Efterhånden fik hun flere ordførerskaber og god kontakt med pressen. Arbejdsmarkedsforhold, især kvinders, var hendes hovedinteresse. Fra 1979 var hun arbejdsmarkedspolitisk ordfører, og 1981-94 var hun medlem af arbejdsmarkedsudvalget, hvor hun bl.a. sammen med den konservative Grethe Fenger Møller arbejdede for indførelse af ligestillingskonsulenter. I denne periode var økonomisk demokrati til debat, og Lilli Gyldenkildes erfaringer fra fabrikken Arena i Horsens, hvor en udenlandsk overtagelse førte til mislykkede forsøg med folkeaktier, fik hende til at kæmpe ekstra for denne idé. Hun gik desuden ind for orlovsordninger og uddannelse som delvis erstatning for den passiviserende udbetaling af dagpenge til arbejdsløse og var utrættelig i modstanden mod forringelser af dagpengereglerne. Som medlem af socialudvalget blev afskaffelsen af den laveste invalidepension hendes mærkesag, ligesom hun argumenterede for bedre vilkår for revalidering, især for enlige kvinder. I kommunaludvalget arbejdede hun for større bloktilskud og imod decentralisering for at undgå sociale forringelser.

En operation for brystkræft i 1982 fik Lilli Gyldenkilde til at omprioritere sine livsopgaver og opprioritere det politiske arbejde. Hun tog derfor imod SFs plads i Folketingets Præsidium. Denne fremtrædende post, som hun overtog efter Strange, beklædte hun 1982-94, og hun fik her en række vigtige udenrigspolitiske erfaringer og kontakter. Hun var tillige medlem af Nordisk Råd 1984-91. Efter Berlinmurens fald 1989 ændrede Lilli Gyldenkilde indstilling til EU. Ud fra en langsigtet målsætning om at skabe et samlet Europa af både øst og vest stillede hun i 1994 som kritisk tilhænger op til Europaparlamentet og blev valgt med 119.000 personlige stemmer, hvilket var en stor sejr både for hende selv og for SF. Som medlem af arbejdsmarkeds- og socialudvalget var hun parlamentets kontaktperson til den internationale arbejdsorganisation ILO. I beskæftigelsesudvalget forsøgte hun at give danske erfaringer med arbejdsløshedsbekæmpelse videre, hvilket var til stor inspiration for de øvrige lande. Desuden var hun medlem af kvindeudvalget, som i denne periode først og fremmest indsamlede og formidlede information om kvinder i de forskellige EU-lande. Hun sad i Europaparlamentet til 1996, hvor hun måtte nedlægge sit mandat på grund af sygdom.

Gennem deltagelsen i 20 udsendelser i tv-brevkassen Spørg Lilly og Kirsten i 1996-97, hvor også Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet medvirkede, vandt Lilli Gyldenkilde stor sympati gennem sin ligefremme menneskeforståelse på tværs af politiske meningsforskelle. Sygdommen har siden været anledning til en række foredrag og en skribentvirksomhed om kræftsyges forhold og behandling. 1999 udgav hun bogen Tanker ved et køkkenbord med en stærk kritik af det danske sundhedssystem. SF satsede i den periode, hvor Lilli Gyldenkilde kom i Folketinget, på at profilere sig på den intellektuelle og teoretisk prægede venstrefløj. Hun havde kun få uddannelsesmæssige forudsætninger, men hendes erfaringer gav hende en anden form for indsigt, som hun kunne bruge både i folketingsgruppen og i kontakten med vælgerne. Hun forstod også at skabe personlige netværk og formaliserede samarbejdsrelationer på tværs af partierne. Efter de kommunistiske staters sammenbrud i 1989 blev også den danske venstrefløj omorganiseret, og SF fremstod som et mere midtsøgende parti. Ikke mindst Lilli Gyldenkilde blev i denne proces særdeles respekteret og afholdt både som person og politiker. Med sin ligefremme facon og sit solide arbejde viste hun, at en socialistisk politik kan føres inden for demokratiske rammer. I 1992 udgav hun i samarbejde med Mette Bock erindringsbogen Fra fabrik til Folketing,1992. Lilli Gyldenkilde blev tildelt SiD Horsens’ Kulturpris 1991 og Horsens Kommunes Ligestillingspris 1992.

Beskrivelser og portrætter af Lilli Gyldenkilde

  • Foto i Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv, Det Kgl. Bibliotek, Folketinget.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig