Faktaboks

Kirsten Jacobsen
Født
18. februar 1942, Ålborg
Død
2010
Arbejdsliv
Ejendomsmægler og folketingsmedlem
Familie

Forældre: mejerist, depotbestyrer Børge Larsen (1909-60) og Helene Bånd-Larsen (1911-99).

Gift 21. maj 1960 med elgrossist Niels Willum Wisbech J., født 17. marts 1934 i Viborg, s. af grosserer Jens Aage J. og læge Margrethe Wisbech. Ægteskabet opløst 1972.

Gift 30. juni 1979 med ejendomsmægler Erik Stormfelt, født 30. april 1923 i Lørenskog, Norge, død 20. december 1997 i Blokhus, Hune sogn, s. af ejendomsmægler Peter E. S. og Svanhild S.

Børn: Susanne (1961), Birgitte (1962), Charlotte (1964).

Kirsten Jacobsen voksede op i Nørresundby som den mellemste i en børneflok på fem og blev en ægte vendelbo. Hun var som barn tæt knyttet til sin fader, der havde en iscremefabrik og selv kørte rundt med isen. Da moderen var meget syg, måtte Kirsten Jacobsen i en tidlig alder tage sig af sine mindre søskende. Hun var en meget selvstændig og aktiv pige, der elskede at prøve grænser af, og som ikke fandt sig i noget. Allerede som barn var hun individualist, ville ikke i børnehave og tilbragte mange timer med sin fader i hans varebil, hvor der blev diskuteret politik. Kirsten Jacobsen forlod skolen med en mellemskoleeksamen og fik en kontoruddannelse på et advokatkontor. Som 14-årig meldte hun sig ind i Konservativ Ungdom. Fire år senere blev hun gift, blev hjemmegående og fik tre døtre med få års mellemrum. I l967 besluttede hun at tage en uddannelse som ejendomsmægler; hun havde altid ønsket at blive jurist, men det var ikke muligt i Ålborg. Hun blev færdig som statsautoriseret ejendomsmægler i 1970. Politisk var hun som andre borgerlige frustreret over, at VKR-regeringen 1968-71 ikke førte borgerlig politik. Hun ville gerne være politisk aktiv, men hendes mand, der kom fra et politisk engageret hjem, modsatte sig dette.

Da Mogens Glistrup stiftede Fremskridtspartiet (FRP), der stillede op til folketingsvalget i 1973, blev Kirsten Jacobsen kandidat for det nye parti ved et tilfælde. Hun var mødt op for at støtte en kollega, men endte med selv at blive opstillet. FRP fik 28 medlemmer indvalgt, deriblandt Kirsten Jacobsen, der på det tidspunkt var enlig moder til tre piger. Hun blev hurtigt en central figur i partiet. I den store folketingsgruppe var der få med politisk erfaring, og Kirsten Jacobsen insisterede på at få en plads i nogle af de tunge udvalg: boligudvalget, skatteudvalget og politisk-økonomisk udvalg. Det var områder, hun vidste noget om og interesserede sig for. Hun har i alle årene været sit partis bolig- og erhvervspolitiske ordfører. Efter at være blevet topscorer i Nordjyllands amt ved valget i 1979 nedlagde hun sit mandat i 1981 på grund af sygdom. Hun var blevet gift med den norske ejendomsmægler Erik Stormfelt og flyttede til Norge, men fortrød efter fire måneder og vendte tilbage til sit hjem i Blokhus. I 1988 stillede hun op til Folketinget igen. Da hun kom tilbage, kørte striden mellem “strammere” og “slappere” i FRP på højtryk. Hun følte sig tilsidesat af gruppeformanden Helge Dohrmann, der tilhørte Pia Kjærsgaardfløjen, stillede op i opposition til ham og vandt. Kirsten Jacobsen sad dog kun på posten som gruppeformand i en uge, hun syntes ikke, at hun egnede sig til at være den samlende leder, men begivenhedsforløbet betød, at hun fik et dårligt forhold til Pia Kjærsgaard. Efter splittelsen i 1995, da Dansk Folkeparti med Kjærsgaard i spidsen udspaltede sig, blev Kirsten Jacobsen FRPs politiske leder, indtil hun i 1997 trådte i baggrunden for at være hos sin mand, der var meget syg. Ved valget i 1998 fik hun så mange personlige stemmer i Nordjylland, at det var nok til to kredsmandater, og således sikrede hun FRPs forbliven i Folketinget. Da hun i sommeren 1999 meddelte, at hun ville forlade politik, kastede det partiet ud i en lederkrise, der endte med et come back for Glistrup. Denne udvikling fik såvel Kirsten Jacobsen som FRPs øvrige tre folketingsmedlemmer til at melde sig ud af partiet og fortsætte som løsgængere.

Kirsten Jacobsen har i sin politiske karriere ført an i den lille mands kamp mod myndighederne. Gennem årene har hun opbygget en slags alternativ klagecentral, som har modtaget omkring 6.000 henvendelser om året fra borgere, der er kommet i klemme i systemet. Sin bolsjebutik har hun selvironisk kaldt denne virksomhed. Det har givet hende en stor indsigt i, hvad der rører sig i befolkningen, og det har også givet mulighed for at tage større sager op som realkreditforeningernes overbelåning, der udløste en krise i årene omkring 1990, Spar Nordsagen, der væltede skatteminister Ole Stavad i 1994, og Færøbanksagen, som har rystet rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne i slutningen af 1990’erne. I sin arbejdsmåde har hun været en terrier, bidt sig fast og gjort et stort stykke arbejde for at komme til bunds i sagerne og få fuldstændig check på alle detaljer. Hun har ikke skånet sig selv og langt mindre embedsmændene i sit eget parti, i centraladministrationen og Folketingets administration.

Som advokat for den svage part imod systemet har mange ment, at Kirsten Jacobsen ikke hørte hjemme i FRP, men hun er fundamentalt set borgerlig og har i 1998 i selvbiografien Kirsten givet udtryk for, at hun sandsynligvis ikke ville få plads nok i andre partier. Hun har brug for, at der er højt til loftet og ikke al for megen partidisciplin. Kirsten Jacobsen kan karakteriseres som folkestyrets forsvarer, men også som havkatten i hyttefadet, mere individualistisk end ideologisk. Hun har taget det alvorligt, at partierne ikke er nævnt i Grundloven, og opfattet politik som personer. 1990-96 var hun FRPs medlem af Folketingets Præsidium, og i den periode knyttede hun et nært venskab med Lilli Gyldenkilde fra Socialistisk Folkeparti. Det førte bl.a. til et samarbejde om tv-brevkassen Spørg Lilli og Kirsten, lanceret 1996. Kirsten Jacobsen blev kåret som årets politiker i 1993, blev ridder af Dannebrogordenen 1991 og ridder af 1. grad 1996.

Beskrivelser og portrætter af Kirsten Jacobsen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek, Folketinget.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig