Karen Møller

Hun blev student fra Sønderborg Statsskole 1946, og selvom hun gerne ville læse jura, aftjente hun efter faderens ønske sin kvindelige værnepligt med et år i huset.

I 1950 tog hun højere handelseksamen med den praktiske del på kontor i sine forældres teglværker og begyndte året efter at læse økonomi ved Århus Universitet. Studiet blev færdiggjort på Københavns Universitet, hvorfra hun blev cand.polit. i 1958.

Efter forskellige job blev Karen Møller i 1962 ansat i Statens Husholdningsråd (SHR) og dermed indledtes et bredt engagement i forbrugersagen både som embedsmand, journalist og politiker. Karen Møllers opgaver i SHR omfattede økonomiske analyser og bidrag til tidsskriftet Råd og resultater, som forstanderen Elisabeth Reinstrup havde lanceret efter moderniseringen af rådet i 1960.

I 1964 blev Karen Møller den første faste sekretær for Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål, oprettet 1957 under Nordisk Råd. Her blev det nordiske forbrugersamarbejde opbygget og koordineret og nyttige erfaringer, især fra Norge, omsat til danske forhold.

1966-73 var hun ansat som programmedarbejder i Danmarks Radio (DR) for at udvikle forbrugerprogrammer. Grundigt researchede prisundersøgelser og tests af alt fra konserves til bilreparationer og malerarbejde skabte stor opmærksomhed. Hun fik her mulighed for at formidle et bredere syn på forbrugerspørgsmål end det rent husholdningsfaglige og blev en kendt figur i medierne. 1967 modtog hun DRs store rejselegat og tog til USA for at studere forbrugerarbejde.

Politisk havde Karen Møller tilsluttet sig Venstre og var opstillet ved folketingsvalget 1966. Efter kommunalvalget i 1970 blev hun til sin egen overraskelse borgmester i Karlebo Kommune ved Hillerød, da hun kom ind som overspringer og eneste valgte for Venstre mellem to lige store blokke af konservative og socialdemokrater.

Danmark fik sin første kvindelige borgmester i 1950, da Eva Madsen bestred hvervet nogle måneder på grund af sin forgængers pludselig død, Edel Saunte var borgmester i København 1962-74. Men gennembruddet kom 1970 efter kommunalreformen, da foruden Karlebo også Hasle og Åbenrå fik kvindelige borgmestre.

Det var en vanskelig situation for Karen Møller, men med stor opbakning fra borgere og medarbejdere arbejdede hun på en bedre kontakt mellem kommune og brugere, faglig dygtighed og åbenhed i forvaltningen.

I den lille fattige og forsømte kommune fik hun orden på økonomien og i samarbejde med socialdemokraterne udbygget skoler, børneinstitutioner og infrastruktur. Den stormomsuste borgmesterperiode endte med, at hun i 1973 fra talerstolen i byrådssalen meldte sig ud af sit parti og kort tid efter nedlagde sit mandat. Senere meldte hun sig ind i Socialdemokratiet.

Da Danmark i 1973 indtrådte i EF, blev Karen Møller ansat ved Kommissionen i Bruxelles i en stilling, der var oprettet til udvikling af forbrugerpolitik. I de følgende år kæmpede hun sammen med bl.a. Forbrugerrådets direktør Benedicte Federspiel både for at inddrage det skeptiske danske bagland i EF-arbejdet og få det lavt prioriterede forbrugerområde sat på fællesskabets dagsorden.

Det skete 1974 ved etableringen af en europæisk forbrugerkomité med to repræsentanter for hvert medlemsland og fra 1975 gennem direktiver og programmer.

Herefter ønskede hun at formidle sine internationale erfaringer hjemme i Danmark, ikke kun gennem artikler og foredrag, men også gennem undervisning af unge, og hun blev forstander for Den Internationale Højskole ved Helsingør 1978-80.

Efter nogle års konsulentvirksomhed sluttede hun af som sekretariatschef for Institutrådet for de teknologiske serviceinstitutter 1984-91. Hun stod her for det interne samarbejde mellem 24 institutter og de eksterne kontakter til samarbejdspartnere, staten og EF.

Efter sin pensionering har Karen Møller påtaget sig en række bestyrelsesposter, bl.a. i Baltisk Mediecenter, der uddanner fagfolk fra østlandene til at lave radio og tv i et demokratisk land.

Desuden har hun, der altid har været optaget af at forbedre kvinders muligheder for at bruge deres evner og få fremtrædende stillinger, været medarrangør af kvindepolitiske begivenheder som 75-års jubilæet for kvinders stemmeret i 1990 og kampagnen Kvinder på kryds og tværs for et ja op til folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten i 1998.

Karen Møller har haft en sammensat karriere præget af sin interesse for organisationsliv og internationalt samarbejde. Igennem de skiftende opgaver har hendes engagement i forbrugersagen været gennemgående. Hun har opfattet lovmæssig regulering af markedet til sikring af en retfærdig fordeling af forbrugsmuligheder som grundlæggende velfærdspolitik, mens socialpolitik i traditionel forstand efter hendes mening kun burde have relevans for de grupper, der falder igennem det finmaskede sikkerhedsnet, som et velreguleret marked kunne udspænde.

De nye typer arbejdsopgaver, som den øgede udveksling af varer og informationer og udbygningen af det internationale samarbejde i perioden 1960-90 skabte, har hun forstået at udnytte til at sætte mange nye initiativer i gang. Dermed har hun også undgået den kedsomhed, der efter hendes eget udsagn har sneget sig ind på hende, når en opgave var løst, og tingene kørte på skinner.

• Foto i Det Kgl. Bibliotek.

• Statens Husholdningsråd
• Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål
• Venstre
• Danmarks Radio
• Karlebo Kommune
• Socialdemokratiet
• Den Internationale Højskole
• Institutrådet for de teknologiske serviceinstitutter
• Baltisk Mediecenter
• EF (se EU)

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.