Benedicte Federspiel

Faktaboks

Benedicte Federspiel
Født
4. august 1941, København
Arbejdsliv
Akademiker og direktør
Familie

Forældre: højesteretssagfører Jon Palle Buhl (født 1917) og Lise Zahrtmann Sonne (født 1917).

Gift 5. februar 1965 (b.v.) med advokat Thomas F., født 25. oktober 1935 i København, s. af minister Per Torben F. og Elin Zahle. Ægteskabet opløst 1984.

Gift (b.v.) med højesteretsdommer Børge Dahl, født 19. maj 1944 i Hadsund, s. af arbejdsmand Jens D. og Augusta Madsen.

Børn: Martin Ulrik (1968), Jacob Ditlev (1970).

Artikelstart

Benedicte Federspiel voksede som den mellemste af tre søskende op i en københavnsk familie med interesse for samfundsspørgsmål, kunst og kultur. I 1960 blev hun nysproglig student fra Ingrid Jespersens Skole og fulgte derefter i faderens fodspor ved at blive cand.jur. ved Københavns Universitet i 1966. Året før havde hun giftet sig med advokat Thomas F. og fulgte nu med ham på hans videreuddannelse til England og USA. Her fik hun selv sine første erfaringer med udenrigstjenesten som lokalansat ved den danske ambassade i London og ved generalkonsulatet i New York. Efter hjemkomsten i 1967 og to børnefødsler blev hun i 1970 halvdagsansat som juridisk sekretær i Forbrugerrådet. Der var imidlertid så mange juridiske opgaver at løse, at hun ret hurtigt gik over til heltidsansættelse, og hun avancerede i 1973 til afdelingsleder. Det var i de år, den af Handelsministeriet nedsatte forbrugerkommission arbejdede. Kommissionen blev det store løft for forbrugersagen, og Benedicte Federspiel ydede en betydelig indsats i udvalgsarbejdet op til lovene om markedsføring, forbrugerombudsmand og forbrugerklagenævn fra 1974 samt købeloven fra 1979. I 1983 efterfulgte hun Helle Munch-Petersen som chef. Benedicte Federspiel har fortsat Munch-Petersens arbejde, men samtidigt har hun i kompagniskab med rådsformanden Kirsten Nielsen formået at videreudvikle og inddrage nye arbejdsområder, så Forbrugerrådet i dag fremtræder som en moderne, udadvendt interesseorganisation. Succesen skyldes ikke mindst Benedicte Federspiels udprægede medietække.

Indsatsen for forbrugerne var i begyndelsen primært national med et nordisk kontaktnet. Det lykkedes imidlertid Forbrugerrådet med Benedicte Federspiel som primus motor at inddrage forbrugersagen i forhandlingerne om Danmarks optagelse i EF i 1972, hvilket året efter banede vej for oprettelsen af en miljø- og forbrugertjeneste i EF-Kommissionen. Det første forbrugerprogram blev vedtaget i 1975. Da de fleste andre lande i EF ikke havde så klare idéer om og muligheder for at varetage forbrugerinteresser, fik Danmark en ledende rolle. Dansk forbrugerpolitiks grand old lady Lis Groes blev den første formand for forbrugerkomitéen. Benedicte Federspiel var medlem fra starten, blev senere formand og har i alle årene med sine store sprogkundskaber været en meget effektiv og uforfærdet lobbyist i Bruxelles. Hun har øvet betydelig indflydelse gennem sin varetagelse af forbrugerinteresser i udvalg, komitéer og høringsfaser for nye direktiver m.m., fx på forbedring af forbrugerrettighederne i Amsterdamtraktaten fra 1997. Samarbejdet mellem de europæiske forbrugerorganisationer har hun ligeledes været engageret i som medlem af bestyrelsen og i en periode som formand for paraplyorganisationen European Bureau of Consumers’ Unions, ligesom hun har været et aktivt medlem af bestyrelsen for den internationale forbrugerorganisation Consumers International og desuden beklædt en lang række andre internationale og nationale tillidsposter. Kontakten til sit fag har hun bevaret som censor ved Københavns Universitet og Handelshøjskolen.

Benedicte Federspiel har med sin selvbevidsthed, sit engagement, kontaktnet og politiske talent haft stor betydning ikke alene i Danmark, men i hele Europa for varetagelsen af forbrugernes demokratiske ret til indflydelse og til at blive hørt.

Beskrivelser og portrætter af Benedicte Federspiel

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Forbrugerrådet 40 år, 1987.

Tilknytning til organisationer

  • Forbrugerrådet (se Forbrugerrådet Tænk)
  • European Bureau of Consumers' Unions
  • Consumers International

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig