Eva Madsen

I januar 1950 blev byrådsmedlem Eva Madsen i Stege udnævnt til Danmarks første kvindelige borgmester. Den umiddelbare baggrund for den overraskende udnævnelse var, at den hidtidige konservative borgmester Chr. F. Carøe var afgået ved døden ved en trafikulykke. Men det var hendes egen succesrige byrådskarriere, der sikrede hende posten frem for ti mandlige politikere i byrådet. Placeringen skal ses i sammenhæng med, at de næste kvindelige borgmestre uden for København først kom efter kommunalreformen i 1970, bl.a. Camma Larsen-Ledet og Karen Møller.

Eva Madsen var født i Næstved, hvor hendes fader drev en papirhandel. Hun ville gerne have været læge, men familiens midler rakte kun til at give de fire brødre akademiske uddannelser, mens hun og hendes søster måtte nøjes med skoleuddannelse. Først tog hun almindelig forberedelseseksamen 1901 og underviste i nogle år, bl.a. på Frk. Lønholdts Pigeskole i Næstved. Imens plagede hun faderen om at komme i gymnasiet, og til sidst gav han efter, og hun tog studentereksamen fra N. Zahles Skole 1907. Hun nåede at læse medicin et par år, men afbrød studiet, da hun blev forlovet og gift med Rudolph M., der var by- og herredsfuldmægtig i Stege på Møn. Fra 1918 drev han sagførerpraksis i byen. I en årrække levede Eva Madsen et stilfærdigt liv, mens hun opdrog sin datter og underviste i byens realskole.

I 1926 blev Eva Madsen overtalt til at lade sig vælge til formand for Dansk Kvindesamfunds (DK) Mønskreds, og tre år efter modtog hun opfordringer til at stille op til byrådsvalget på Det Radikale Venstres liste. Noget overraskende blev hun valgt, og det blev indledningen til en mere end 20-årig byrådskarriere. Allerede i 1929 blev hun formand for skoleudvalget og værgerådet og året efter for det sociale udvalg. Bortset fra perioden 1937-43, hvor socialdemokraterne havde flertallet i byrådet, beholdt hun formandsposten for socialudvalget og børneværnet frem til 1950. Det indebar i praksis, at hun bestyrede den lille bys socialkontor. I 1946 var hun medlem af ti byrådsudvalg og formand for tre af dem, og hun avancerede efterhånden til viceborgmester og giftefoged. Eva Madsen gjorde sig altså gældende, hun havde talent for det politiske håndværk, var hurtig og rapkæftet. I sin arbejdsmåde var hun praktisk og resultatorienteret, og hun gav udtryk for, at selv de vanskeligste børneværnssager kunne klares, blot man gjorde sig klart, hvad der gavnede barnet bedst. Hendes samarbejde med de mandlige byrådspolitikere var altid udmærket, samtidig med at hun holdt den kvindesaglige fane højt. Efter hendes mening var der brug for flere kvinder i politik, bl.a. fordi kvinderne tog mere praktisk på tingene og derved supplerede mændene. Det var dog afgørende, at der var mindst to eller tre kvinder i byrådet, hvis de skulle gøre sig gældende. Eva Madsen, der gennem alle årene fortsatte sit engagement i DK, udtalte i 1950, at hun ville være parat til at støtte valget af en kvindelig borgmester uanset partifarve. Uden for byrådet havde hun tillidsposter i bl.a. Danske Kvinders Beredskab, Møns Folkebibliotek og Dansk Børneværnsforening.

Ved borgmestervalget 1950 pegede byrådet enstemmigt og uden partihensyn på Eva Madsen. Da hun på forhånd havde tilkendegivet, at hun ville nedlægge sit mandat ved kommunalvalget samme forår, skal kåringen af hende ses som udtryk for hendes popularitet og som anerkendelse af hendes mangeårige indsats i byrådsarbejde. Hendes borgmesterperiode kom således kun til at vare få måneder. Ægteparret havde på forhånd besluttet sig til at gå på pension 1950, og samme år forlod de Stege og bosatte sig sammen med datteren og et barnebarn i Charlottenlund. Her fik Eva Madsen et langt otium, der varede helt til 1972.