Camma Larsen-Ledet

Camma Larsen-Ledet blev født og voksede op i den nye by Esbjerg. Hun var den mellemste af tre søskende. Faderen var kedel- og maskinpasser, moderen syerske, og hjemmet var fattigt. Fra barnsben lærte hun at kæmpe for sine mål. Efter mellemskoleeksamen fik hun en kontoruddannelse på dagbladet Vestkysten. I 1932 tog hun desuden handelsskoleeksamen. Indtil 1935 var hun ansat i bladets ekspedition og avancerede derefter til sekretær for redaktøren, den senere fiskeriminister Knud Ree fra Venstre. Camma Larsen-Ledet lærte i disse år meget om pressens betydning for en politiker. Da hun i 1939 blev gift med den jævnaldrende journalist Clement L.-L., søn af den landskendte afholdsagitator redaktør Lars L-.L, opgav hun sit arbejde. Hun var selv afholdskvinde og blev senere såkaldt kapellan i logen International Order of Good Templars. I 1939 drog hun med sin mand til Sønderjylland og boede fra 1945 i Åbenrå, hvor han blev lokalredaktør af det socialdemokratiske dagblad Sønderjyden.

Camma Larsen-Ledet var i disse år hjemmegående husmoder med to børn, men havde en latent interesse for at deltage i politik og meldte sig ind i Socialdemokratiet, der i efterkrigsårene oplevede en stærk tilslutning. 1954-61 sad hun i den lokale partiforenings bestyrelse, og hun var 1957-60 formand for Åbenråkredsens kvindeudvalg. I 1950 var hun indtrådt i kommunalbestyrelsen, hvor hun gennem de følgende 12 år var et meget aktivt og alsidigt interesseret byrådsmedlem under borgerlige borgmestre. Kun et par byrådsmedlemmer var kvinder, men Camma Larsen-Ledet fik fremtrædende poster, bl.a. i økonomiudvalget 1958-62, og 1954-58 var hun byens første kvindelige viceborgmester. Hun blev også formand for kommunens tekniske virksomheder.

Camma Larsen-Ledets politiske interesser strakte sig altid langt ud over det lokale, bl.a. var hun 1953-55 medlem af hovedstyrelsen for Dansk Kvindesamfund. I 1960 gik hun ind i landspolitik som folketingskandidat i Ribekredsen. Kredsen plejede ikke at give valg, men i 1964 kom hun i Folketinget og blev dermed en af de få kvinder i den socialdemokratiske gruppe.

I de næste par år beskæftigede Camma Larsen-Ledet sig særlig med sociale forhold, men havde kun få ordførerskaber, bl.a. om svangerskabshygiejne og husholdningsskoler. I 1966 blev hun genvalgt. Da J.O. Krag efterfølgende ændrede sin mindretalsregering med Socialistisk Folkepartis støtte, blev hun udnævnt til minister for familiens anliggender. Hun var kun lidt kendt som landspolitiker, men Krag ønskede en yngre kvinde i regeringen, familiepolitik var oppe i tiden, og den store kvindekommission var nedsat året før. Familieministeriet var en nyskabelse, hvis arbejdsområder hovedsagelig kom fra Socialministeriet. Som minister fik Camma Larsen-Ledet i 1967 vedtaget en lov om børnetilskud, der gav højere erstatning for mistet arbejdsfortjeneste ved svangerskab. Andre forslag om enlige mødres kår og husmoderafløsning blev ikke vedtaget på grund af regeringens fald allerede i 1968. Ved hendes afgang blev ministeriet nedlagt, men hun huskedes længe som familieminister. Ved folketingsvalget i 1968 blev hun ikke genvalgt. Hun rettede atter sine interesser mod det kommunalpolitiske, og det blev inden for dette område, at hun kom til at yde sin største indsats. I 1969 udgav hun bogen Socialforvaltning i kommunen. Året efter blev det første valg efter kommunalreformen afholdt. Socialdemokraterne i Åbenrå opstillede Camma Larsen-Ledet som borgmesterkandidat og fik et flot resultat. Med støtte fra det hjemmetyske Slesvigsk Parti blev hun kommunens første kvindelige borgmester. Hun var samtidig den første socialdemokrat i borgmesterstolen i 20 år.

Camma Larsen-Ledets 16 år lange borgmesterperiode begyndte i højkonjunktur, men blev derefter præget af kommunernes stadig strammere økonomi. Som borgmester fortsatte hun den udbygning af købstaden Åbenrå til en moderne by, som var begyndt under hendes forgænger. Et helt nyt byområde Høje Kolstrup blev etableret. Hun støttede opførelsen af det nye store Enstedværk III, hvorfra der som biprodukt blev leveret fjernvarme til Åbenrå. Havnens fremtid blev sikret ved bygningen af et stort moderne anlæg Sønderjyllandskajen i 1983. Hendes energiske indsats omfattede også bygning af idrætshaller, daginstitutioner osv. Hun havde sans for nye udviklingstendenser og medvirkede fx aktivt ved indførelsen af informationsteknologi i kommunen i 1983. Hendes viden om de mange områder byggede altid på en meget grundig arbejdsindsats. Camma Larsen-Ledet var en myndig borgmester, som havde en stor personlig udstråling og udviste en naturlig autoritet i de mandsdominerede kredse, hvor hun færdedes. I sine fine taler, der ofte blev holdt på vers, gav hun udtryk for en humanistisk grundholdning. Hun var en stor politisk begavelse, der både kunne være skarp og kompromisskabende. I sit arbejde var hun altid mediebevidst, derimod holdt hun sit privatliv ganske for sig selv.

Borgmesterposten førte Camma Larsen-Ledet ind i Kommunernes Landsforenings bestyrelse, hvor hun sad 1970-86, fra 1974 til 1981 som næstformand. Derudover var hun bestyrelsesmedlem i mange andre fælleskommunale organer, bl.a. Kommunernes Pensionsforsikring 1970-78, Datacentralen 1974-81 og Havnesammenslutningen 1978-86. Hun kom også ind i statslige organer som Statens Kunstfond og var 1983-87 formand for Det særlige Bygningssyn, som interesserede hende meget. Mens hun var folketingsmedlem, var hun i 1966 formand for Forbrugerrådet. Ved valget 1985 forlod Camma Larsen-Ledet på grund af alder den politiske scene, men spillede fortsat en rolle i byens forenings- og kulturliv. Hun havde besluttet at bruge sin tredje alder på rejser til Østen og kulturelle aktiviteter, bl.a. læsning af filosofiske værker, og hun gennemførte konsekvent sit forsæt til sin død i 1991.