Johanne Rambusch

Faktaboks

Johanne Rambusch
Født
25. juli 1865, Nykøbing M
Død
8. april 1944, Pederskovgård, Bregninge, Tåsinge sogn
Arbejdsliv
Kvindesagsforkæmper og landstingsmedlem
Familie

Forældre: købmand Niels Faartoft (1838-1917) og Abelone Lassen (1844-1922).

Gift 6. maj 1888 med distriktslæge Sigurd Harald Alfred R., født 25. februar 1861 i Sønder Omme sogn, død 14. januar 1919 i Skørping sogn, s. af sognepræst Edvard Vilhelm August R. og Anna Olufine Posthuma Olufsen.

Børn: Niels Edvard (1889), Anna (1890), Erik Reinhardt (1892), Hartvig Heinrich (1894), Edvard Vilhelm August (1896).

Johanne Rambusch kom fra købmands- og håndværkerslægter, som i generationer havde hørt til de ledende i Nykøbing M., og som havde forbindelser til proprietærer og præster i de omkringliggende herreder. Forholdene i hjemmet var dårlige i hendes barndom, faderen drak og misrøgtede forretningen, og efter to yngre søstres død blev forældrenes håb investeret i den spinkle og ikke særlig stærke Johanne Rambusch. Hun blev storlæser, især af historie, og lærte også moderne sprog. Efter at have forladt byens pigeskole var hun 1882-84 i huset i Lejrskov præstegård hos forfatteren Jakob Knudsens forældre, et hjem, der var præget af stærk gudsfrygt og pligtfølelse. Sommeren 1884 var hun på Askov Højskole. Hun var tidligere blevet vundet for fredssagen og kvindesagen og fik på højskolen yderligere interesse for samfundsforhold og politik, hvilket blev bestemmende for hendes liv. I 1888 blev Johanne Rambusch gift med Sigurd R., der 1889-1910 var distriktslæge i Sjørup mellem Viborg og Skive. Fattigdommen i distriktet og eksemplerne på social uret oprørte ægtefællerne, og de gjorde begge en indsats for at forbedre forholdene. I 1905 var de med til at stifte Det Radikale Venstre (RV), og i 1908 indvalgtes Johanne Rambusch i Vroue-Resen kommunale hjælpekasse, som hun var formand for indtil 1910. Også kulturelt og åndeligt var hjemmet levende. Forfattere og kunstnere som Johan Skjoldborg, Carl Ewald, Jakob Knudsen og Achton Friis kom der, og i længere perioder fandt Jeppe Aakjær et fristed i lægeboligen. Han skrev siden smukke digte om begge ægtefæller.

Da Sigurd R. i 1910 blev amtslæge i Ålborg, fik Johanne Rambusch bedre tid og råd til sit efterhånden omfattende arbejde for kvindevalgretten. I foråret 1907 havde hun stiftet en lokal forening for kvinders valgret. Initiativet udgik fra radikale kredse i København med senere rigsdagspolitiker Elna Munch som den drivende kraft. Men da Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV) blev dannet i november 1907, var det Johanne Rambusch, der blev formand og med sin besindighed kom til at lede forbundet i hele dets levetid. Munch blev næstformand, og bestyrelsen talte bl.a. Marie Hjelmer, Olga Knudsen, og Ingeborg Møller. Medlemstallet kom hurtigt op på 10.-12.000. Johanne Rambusch rejste landet tyndt, deltog i debatten og var særdeles aktiv i stiftelsen af lokalafdelinger, der efterhånden nåede op på 160. Da Grundloven af 1915 gav kvinder valgret, opløste LKV sig selv. Samme år blev Johanne Rambusch som den første kvinde medlem af RVs hovedbestyrelse. Ved folketingsvalgene i 1920 tog hun en tørn for partiet som folketingskandidat i Københavns Østre Storkreds og som landstingskandidat. I 1927 fik hun sæde i Landstinget som suppleant for Erik Scavenius. Hun var ordfører i sager om Det Kgl. Teaters udvidelse, hvor hun gik ind for Stærekassen, og om sociallovgivningen, hvor hun vendte sig mod sparepolitikken. Hun var dog godt tilfreds, da hendes periode sluttede i oktober 1928.

Johanne Rambusch levede i et lykkeligt ægteskab og havde nok at gøre i arbejdet med hjem og børn, men valgte at følge opfordringer til at virke i politik og kvindesag. Hun havde en stærk vilje, men var gladest ved det milde. Efter tidligt at være blevet enke førte hun hus for en onkel, siden boede hun som højtelsket bedstemoder sammen med børn og børnebørn. Under Anden Verdenskrig havde hun sit hjem hos niecen, seminarieforstander Ida Emilie R. på Statens Forskoleseminarium i Vejle. Johanne Rambusch førte en omfattende korrespondance med familie og venner, og fra den 9. april 1940, da Danmark blev besat, og til kort før hun døde, førte hun dagbog. Hun skrev også sine erindringer, som i uddrag blev trykt i Skive Folkeblad 1940-41.

Beskrivelser og portrætter af Johanne Rambusch

  • Tegn. fra 1903 af Achton Friis og karikatur fra ca. 1927 af Jensenius i privateje. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Hanne Nørregaard Hansen: Landsforbundet for Kvinders Valgret 1907-15, 1992. Drude Dahlerup (red.): Kvinder på Tinge, 1990. Sigurd Rambusch: Slægten Rambusch, 1965. Gunnar Fog-Petersen (red.): Det Radikale Venstres Historie, 1938.
  • RVs arkiv i Rigsarkivet.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig