Ingeborg Møller

Ingeborg Møller blev født i Flensborg i 1867, kun tre år efter krigen i 1864. Familien var dansksindet, og det nationale spørgsmål kom i høj grad til at præge hendes opvækst og skolegang. Som sine seks søskende gik hun i dansk privatskole, og efter de danske skolers lukning blev de fire søstre undervist af privatlærerinde, mens brødrene blev sendt på kostskole i Danmark. Faderen var en velhavende slagtermester med et stateligt ydre, og fra ham arvede Ingeborg Møller sin energiske og myndige personlighed. Også hendes senere interesse og sagkundskab angående slagtedyr, kød og madlavning blev grundlagt tidligt i familiens slagtehus og forretning.

Straks efter sin konfirmation blev Ingeborg Møller sendt til Elise Lindbergs lærerindeskole i Visby, og efter opholdet her virkede hun og to søstre i en årrække som privatlærerinder i Nordslesvig. Omkring 1890, da hun boede i Helsingborg, mødte hun den unge lægestuderende J.S. M., og de giftede sig i 1894, efter at han havde nedsat sig som praktiserende læge i Kalundborg. Ægteparret sluttede sig fra starten til Det radikale Venstre, dannet 1905, og blev af byens toneangivende kredse anset for at være yderst frisindede og venstreorienterede. Fx satte de deres to børn i kommuneskolen, på et tidspunkt hvor borgerskabets børn normalt gik i privatskole. Ægtefællerne støttede hinanden, hun deltog i hans arbejde for oprettelse af bibliotek, museum og folkeuniversitet, ligesom han var hende en god støtte i hendes udadvendte aktiviteter. Allerede i perioden 1900-10 beklædte hun formandsposten i Kalundborg Gymnastikforening.

På opfordring af partifællen Elna Munch stiftede Ingeborg Møller i foråret 1907 Kvindevalgretsforeningen for Kalundborg og Omegn. Hun viste sig hurtigt at være en fremragende organisator med talent for at mobilisere kvinder på tværs af sociale og politiske skillelinier. Kvindevalgretsforeningen i Kalundborg blev en af de største lokalafdelinger i Landsforbundet for Kvinders Valgret (LKV) med næsten 300 medlemmer i 1909. Aktivitetsniveauet var højt, kendte foredragsholdere blev hentet til byen, og på Ingeborg Møllers initiativ arrangeredes diskussionsmøder, der blev præget af livlige meningsudvekslinger om kvindens plads i hjem og samfund. Hun var foreningens drivende kraft og energiske formand fra starten, og indtil valgretten blev vundet 1915. På LKVs stiftende landsmøde i 1907 indvalgtes hun i landsforeningens hovedbestyrelse, hvor hun fungerede som en yderst samvittighedsfuld kasserer 1907-15 under Johanne Rambuschs ledelse. Herefter fortsatte hun som kasserer i Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret, der primært støttede kvinders kamp for valgret i andre lande.

Valgretskampens afslutning i 1915 betød for Ingeborg Møller starten på en ny stor sag, husholdningssagen. I 1920 var hun medstifter af Husmoderforeningen i Kalundborg, og fra 1920 til 1933 fungerede hun som foreningens formand. Dermed tog kvindekampen en særlig retning i Kalundborg, idet der til forskel fra de fleste provinsbyer ikke dannedes nogen afdeling af Dansk Kvindesamfund. I Ingeborg Møllers selvforståelse var husholdningssagen fremtidens kvindesag, dvs. en progressiv og samfundsnyttig bevægelse, der skulle rumme kvinder fra alle samfundsklasser og give oplysning om teknologiske fremskridt, rationel husførelse og sund madlavning. Hun blev også medlem af De Danske Husmoderforeningers hovedbestyrelse 1920-31, redaktør af køkkensiden i bladet Husmoderen og repræsentant for foreningen ved husmoderkongresser i de nordiske lande og i Rom 1927.

Ingeborg Møllers engagement i husholdningssagen fik også markant udtryk i et omfattende og succesrigt kogebogsforfatterskab. I sit første værk, Kunsten at være huslig fra 1916, fremlagde hun tydeligst sit syn på husholdning som fremtidsrettet kvindesag. Hun så det her som sin opgave at bygge bro mellem gammel og ny viden på huslighedens område. Det nye var frem for alt de forøgede krav til huslig økonomi: “Intet maa gaa til Spilde,” og til hygiejnen: “Renlighed først og sidst er Hygiejnens første og største Bud til den huslige Kvinde.” For Ingeborg Møller var husgerning et fag, der skulle læres, om fornødent ved obligatorisk huslig uddannelse for alle unge kvinder. I 1919 udkom Hjemmets Kogebog, der fortrinsvis rettede sig mod unge og uøvede kvinder. 200 Middage, 1930, og Koldt Bord, 1931, der var bearbejdninger af den schweiziske forfatterinde F. Nietlispachs kogebøger, fremtrådte med delikate farvebilleder og nyttige vink for den moderne husmoder. Ingeborg Møller bidrog også til Carla Meyers store håndbog Nutids Mad og Husførelse, 1930. Interessen for hygiejne, miljø og sunde fødevarer gav hun videre til sønnen, farmakologen Knud O. M. Ingeborg Møller levede sine sidste år i København og skrev frem til sin død på de detaljerige barndomserindringer fra Flensborg, – og de troede, at Hjertebaand kan briste, der udkom posthumt i 1946.