Helle Munch-Petersen

Helle Munch-Petersen blev født ind i et kulturradikalt miljø i København som den yngste af to søstre. Hun blev nysproglig student fra Rysensteens Gymnasium i 1933 og husholdningslærerinde i 1937 fra Birgitte Berg Nielsens Husholdningsseminarium. Uddannelsen udbyggede hun med et specialkursus i bl.a. fysik, kemi og mikrobiologi på Landbohøjskolen 1937-38, og i 1946 deltog hun i Århus Universitets nyoprettede Specialkursus i Husholdning. I 1941 blev hun hjemkonsulent for Danske Kvinders Samfundstjeneste og for Mødrehjælpen. Hun besøgte og rådgav familier i nogle af Københavns hårdest belastede kvarterer, og interessen for forbrugerbeskyttelse blev vakt, bl.a. gennem de mange situationer, hvor fattige mennesker blev misbrugt i afbetalingshandler. I 1947 kom hun til Statens Husholdningsråd, i 1955 til Forbrugerrådet, hvor hun fik sin livsstilling som leder 1960-83.

Forbrugerrådet eller Danske Husmødres Forbrugerråd, som det hed til 1964, blev grundlagt i 1947 af en række kvinde- og husholdningsorganisationer med formanden for Danske Kvinders Nationalråd Bodil Begtrup i spidsen. Det skete ikke mindst i protest mod Efterkrigstidens varemangel og importrestriktioner. Økonomien var i Forbrugerrådets første år meget stram. Det var en kamp for overlevelse og fremskaffelse af penge til lønninger. Det var ikke mindst ildsjælen Helle Munch-Petersen, der gennem årene fik sat skub i udviklingen, godt hjulpet af stærke og visionære formænd som Lis Groes, Viola Nørlev og Dorte Bennedsen. I 1950’erne var debatten om varedeklarationer, prismærkning og vægtangivelser m.m. i fuld gang. Forbrugerrådet krævede faste retningslinier for indholdsdeklarationer, og i samarbejde med fremsynede erhvervsfolk som Børge Olsen fra Irma blev der indført deklarationer og datomærkning i visse butikker. De første behandlingsetiketter for tekstiler stammer også fra denne periode, ligesom Helle Munch-Petersen tog initiativ til de første ankenævn på baggrund af det stigende antal klager, der indløb til Forbrugerrådets klagecentral. En af Helle Munch-Petersens store indsatser blev forbrugerbladet Tænk. Hun fik i International Organisation of Consumer Unions, hvor hun var medlem af bestyrelsen 1964-83, kendskab til amerikanske og engelske forbrugertidsskrifter med stor gennemslagskraft. Helle Munch-Petersen blev bakket op af sit forretningsudvalg, og Poul Henningsen sagde ja til at være redaktør. Det første nummer kom på gaden i marts 1964. Helle Munch-Petersen var medarbejder ved bladet fra begyndelsen og redaktør 1967-80. Tænk blev et vendepunkt i Forbrugerrådets historie. Der blev nu mulighed for på en anden måde end tidligere at få undersøgelsesresultaterne ud til et bredere publikum og til pressen. Det fik politiske konsekvenser, når Tænk kunne påvise, at nogle svømmeveste, styrthjelme, børneseler osv. var direkte livsfarlige at anvende.

Helle Munch-Petersen var medlem af Nordisk Komité for Konsumentspørgsmål under Nordisk Råd 1963-83, udpeget af Handelsministeriet til den danske tremandsdelegation, der havde Elisabeth Reinstrup fra Statens Husholdningsråd som formand. Initiativet blev taget af Lis Groes i 1957, og komitéens opgave var at udvikle et samarbejde mellem de nordiske forbrugerorganisationer med henblik på at undgå dobbeltarbejde. Komitéen fungerede som en tænketank og blev en væsentlig inspirationskilde for forbrugerarbejdet herhjemme og i udlandet, idet Helle Munch-Petersen gennem sit internationale arbejde kanaliserede de nye idéer til OECD (Organization for Economic Cooperation and Development), Europarådet og fra 1973 til EF.

Handelsministeriets nedsættelse af Forbrugerkommissionen i 1969 var også inspireret af det nordiske samarbejde. Den blev det store løft i dansk forbrugerpolitik. Helle Munch-Petersen var et særdeles aktivt medlem af kommissionen og en række af dens underudvalg. Der blev bl.a. oprettet et forbrugerklagenævn i 1975, som overtog en del af arbejdet i Forbrugerrådets klagecentral, og flere ankenævn samt udnævnt en forbrugerombudsmand, der fik mulighed for at sanere reklameområdet, urimelige aftalevilkår og i det hele taget sætte ind, hvor god markedsføringsskik var overtrådt. Forbrugerrådet har tillige sat fingeraftryk på de gradvise liberaliseringer af lukkeloven og på levnedsmiddelloven fra 1973. Den markerede et vendepunkt ved at erstatte negativlister, der registrerer forbudte tilsætningsstoffer, med positivlister, der registrerer tilladte stoffer. Helle Munch-Petersen har endvidere haft sin store andel i, at Forbrugerrådet blev reorganiseret i 1966, hvor nye grupper, bl.a. de store lønmodtager-, ungdoms- og pensionistorganisationer, blev medlemmer. Den brede folkelige opbakning har efterhånden også medført økonomisk stabilitet ved at udløse betydelige statstilskud.

Gennem årene har Helle Munch-Petersen været medlem af yderligere en lang række udvalg, råd, nævn og kommissioner, bl.a Dansk Varefaktanævn 1963-83, Monopolrådet 1967-85, Forbrugerklagenævnet 1975-86 og Sø- og Handelsretten 1982-85. I 1966 blev hun den første kvinde i Det økonomiske Råd. Helle Munch-Petersen fik i 1967 tildelt PH-Prisen. Ved sin afgang i 1983 blev hun udnævnt til æresmedlem af Forbrugerrådet, og et festskrift Forbrug på mange måder blev udgivet til hendes ære. Selv har hun også været en flittig skribent og har bl.a. sammen med Gudrun Christensen udgivet Moderne Husførelse, 1961, der blev kaldt en redningsplanke for unge karrierekvinder.