Faktaboks

Heidi Ryom
Heidi Ryom Kristensen
Født
26. august 1955, København
Død
2013
Arbejdsliv
Danser og solodanser
Familie

Forældre: bilforhandler Kurt Kristensen (født 1927) og Jette Ryom (født 1934).

Bofælle 1986-92: filmarbejder Ulrik Wivel, født 18. oktober 1967, s. af forlægger Per Kofod og filminstruktør Anne Regitze Wivel.

Gift 1995 (b.v.) med balletdanser Julian Ringdahl, født 2. august 1973, s. af bådforhandler Michael R. og Mallu Blizzard. Ægteskabet opløst 1999.

Børn: August (1994).

I modsætning til mange kunstnere har Heidi Ryoms karriere formet sig uden dramatik og i store træk fulgt den slagne vej. Denne rolige udvikling fra balletbarn over den ungdommeligt muntre soubrette til tragediennerollerne i russisk bravurstil skyldtes lige dele viljestyrke, stædighed og de rette menneskers forståelse for Heidi Ryoms talent på rette tid.

Heidi Ryom startede som niårig på Det Kgl. Teaters balletskole og blev som sine samtidige Lis Jeppesen, Linda Hindberg og Mette-Ida Kirk oplært af først den tidligere primaballerina fra Letland Edite Feifere Frandsen og senere som aspirant af Vera Volkova. Hun debuterede i pas de deux’en i Blomsterfesten i Genzano over for Ib Andersen i 1979, men med den kontante, nærsynede Helena i den amerikanske koreograf J. Neumeiers En skærsommernatsdrøm, 1980, og den drilske Svanhilda i Hans Brenaas Coppelia, 1981, foldede hun sin vittige charme ud som en ægte soubrette. Det var imidlertid balletmester Henning Kronstam, som med indsigt placerede hende i roller, som langsomt modnede hende til de seriøse rollefag, der blev hendes kendemærke. I 1982 udnævntes hun til solodanser. I Erik Bruhns Korsaren, 1983, lærte hun den svære russerteknik, der samme år blev fulgt op af Kronstams Don Quixote, hvor hun dansede en flot og munter Kitri. Året efter var hun klar til Toni Lander og Lise Landers Etudes, og med Julie i Neumeiers Romeo og Julie, 1987, over for Nikolaj Hübbes Romeo åbnede hun for alvor op over for de tragiske roller, som herefter kom som perler på snor: Aili i Månerenen, 1989, Tatjana i Onegin, 1989, Giselle, 1990, Sylfiden, 1992, ballerinaen i Tjajkovskijs 2. klaverkoncert, 1993, kvinden i Mysterier, 1995, og som kronen på værket dansede hun i suveræn tragediennestil Odette/Odile i Svanesøen, 1996.

Svanesøen blev Heidi Ryoms sidste store triumf, og hun dansede den til sin afskedsforestilling i 1997. Efter eget ønske gik hun ikke over i karakterfaget. Til gengæld har hun undervist både inden for og uden for Det Kgl. Teater og i stigende grad påtaget sig instruktionsopgaver. I efteråret 1999 opsatte hun Giselle, en rolle, som i høj grad er synonym med Heidi Ryoms kunst, ikke mindst fordi hun i 1991 blev foreviget som Giselle i Anne Wivels film af samme navn med Kronstam som instruktør. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1988, ridder af 1. grad 1996.

Beskrivelser og portrætter af Heidi Ryom

  • Mal. fra 1996 af Knud Odde i privateje. Tegn. fra 1991 af Aase Hansen i privateje. Tegn. af Erik Werner i Teatermus. Foto i Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater.
  • Tine Harden: En aften jeg aldrig glemmer, 1999.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig