Heidi Ryom

I modsætning til mange kunstnere har Heidi Ryoms karriere formet sig uden dramatik og i store træk fulgt den slagne vej. Denne rolige udvikling fra balletbarn over den ungdommeligt muntre soubrette til tragediennerollerne i russisk bravurstil skyldtes lige dele viljestyrke, stædighed og de rette menneskers forståelse for Heidi Ryoms talent på rette tid.

Heidi Ryom startede som niårig på Det Kgl. Teaters balletskole og blev som sine samtidige Lis Jeppesen, Linda Hindberg og Mette-Ida Kirk oplært af først den tidligere primaballerina fra Letland Edite Feifere Frandsen og senere som aspirant af Vera Volkova. Hun debuterede i pas de deux’en i Blomsterfesten i Genzano over for Ib Andersen i 1979, men med den kontante, nærsynede Helena i den amerikanske koreograf J. Neumeiers En skærsommernatsdrøm, 1980, og den drilske Svanhilda i Hans Brenaas Coppelia, 1981, foldede hun sin vittige charme ud som en ægte soubrette. Det var imidlertid balletmester Henning Kronstam, som med indsigt placerede hende i roller, som langsomt modnede hende til de seriøse rollefag, der blev hendes kendemærke. I 1982 udnævntes hun til solodanser. I Erik Bruhns Korsaren, 1983, lærte hun den svære russerteknik, der samme år blev fulgt op af Kronstams Don Quixote, hvor hun dansede en flot og munter Kitri. Året efter var hun klar til Toni Lander og Lise Landers Etudes, og med Julie i Neumeiers Romeo og Julie, 1987, over for Nikolaj Hübbes Romeo åbnede hun for alvor op over for de tragiske roller, som herefter kom som perler på snor: Aili i Månerenen, 1989, Tatjana i Onegin, 1989, Giselle, 1990, Sylfiden, 1992, ballerinaen i Tjajkovskijs 2. klaverkoncert, 1993, kvinden i Mysterier, 1995, og som kronen på værket dansede hun i suveræn tragediennestil Odette/Odile i Svanesøen, 1996.

Svanesøen blev Heidi Ryoms sidste store triumf, og hun dansede den til sin afskedsforestilling i 1997. Efter eget ønske gik hun ikke over i karakterfaget. Til gengæld har hun undervist både inden for og uden for Det Kgl. Teater og i stigende grad påtaget sig instruktionsopgaver. I efteråret 1999 opsatte hun Giselle, en rolle, som i høj grad er synonym med Heidi Ryoms kunst, ikke mindst fordi hun i 1991 blev foreviget som Giselle i Anne Wivels film af samme navn med Kronstam som instruktør. Hun blev ridder af Dannebrogordenen 1988, ridder af 1. grad 1996.