Hedevig Matthiesen

Hedevig Matthiesen var formuende og kunne i 1921 trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 45-årig for at lægge alle sine kræfter i kommunalpolitik og kvindebevægelse. Hun havde forinden skabt sig en usædvanlig karriere i den kbh.ske detailhandel med husholdningsartikler. Interessen for husholdningsteknologi var voksende i begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. fordi Dansk Kvindesamfund (DK) med Birgitte Berg Nielsen som frontfigur dokumenterede husholdningernes betydning for nationaløkonomien, og Hedevig Matthiesen mødte også denne interesse i sit hjem. Hendes fader var snedkermester og konstruerede en vaskemaskine for at lette moderens arbejde. Hedevig Matthiesen fik sin handelsuddannelse hos grossererfirmaet Gerhard Thalbitzer, hvor hun avancerede til prokurist 1904. Allerede her gjorde hun sig bemærket med sine bidrag til firmaets annoncer på strøgbusserne, og hun perfektionerede sin salgsteknik under studieophold i udlandet. Fra 1908 var hun ansat hos Bøgelund-Jensen, hovedstadens førende “Husudstyrsmagasin” på Rådhuspladsen. Da grosserer A.M. Bøgelund døde i 1917, overtog hun med succes ledelsen af forretningen. Hedevig Matthiesen, der i det hele taget synes lidet kompromissøgende, valgte imidlertid efter fire år som direktør at sige op i forbindelse med, at den 20-årige arving Sven Bøgelund-Jensen efter endt uddannelse overtog firmaet. Den kvindesaglige presse, som betragtede Hedevig Matthiesen som rollemodel, beklagede, at hun stoppede sin erhvervskarriere, der også havde udmærket sig ved en omhyggelig uddannelse af de mange lærlinge, hun havde haft ansvar for. Men hun gjorde beklagelserne til skamme ved at udnytte sin kompetence med bestyrelsesposter i erhvervsorganisationer som Dansk Arbejde og Dansk Frugtavl. I 25 år, 1925-50, var hun tillige et flittigt og kyndigt medlem af Borgerrepræsentationen, valgt for Det Konservative Folkeparti (DKF), ligesom hun 1925-35 og 1942-49 var med i ledelsen af Danske Kvinders Konservative Forening (DKKF). Som kommunalpolitiker talte hun de forretningsdrivendes sag i spørgsmål om buskørsel på strøggaderne og bedre offentlig service generelt, og hun gik i brechen for bedre uddannelse og indførelse af erhvervsvejledning i folkeskolens afgangsklasser. Det var dog kvindespørgsmål, der lå hende mest på hjerte. Hun stillede forslag om ansættelse af kvinder som opsyn ved legepladserne i byens parker og pressede på for bedre avancementsmuligheder for kommunalt ansatte kvinder. Sammen med bl.a. den radikale Karen Braae protesterede hun mod, at borgmester Peder Hedebol i 1931 benyttede afsløringen af en sygeplejerskes hemmeligholdte giftermål til at indskærpe bestemmelsen om, at kommunens sygeplejersker skulle være ugifte.

Hedevig Matthiesen blev rekrutteret til DKF af Fritze Teisen, borgerrepræsentant og formand for DKKF, og som Teisen blev Hedevig Matthiesen en central person i Mellemkrigstidens kvindepolitiske netværk, bl.a. som mangeårigt medlem af repræsentantskabet for Kvindernes Bygning og af bestyrelsen for Københavns Husmoderforening. De vigtigste kvindesaglige initiativer tog hun i DK, hvor hun sad i styrelsen 1928-34. På landsmødet i 1924 nedsattes et erhvervsvejledningsudvalg med først Karna Nilsson, siden Hedevig Matthiesen som formand. Der blev oprettet et vejledningskontor med kartotek over erhvervsmuligheder for kvinder og individuel rådgivning. Desuden drev både Karna Nilsson og Hedevig Matthiesen en udstrakt foredragsvirksomhed, især på skoler. Udvalget samarbejdede med Københavns kommunes Psykotekniske Prøveanstalt, der med Poul Bahnsen som frontfigur fra 1924 udviklede nye vejledningsmetoder. Anstalten henvendte sig oprindelig kun til drenge, men ved Hedevig Matthiesens mellemkomst fik piger også adgang. I 1934 trådte hun ud af udvalget, som hun mente havde nået sit hovedmål: at få de relevante myndigheder til at overtage opgaven.

Hedevig Matthiesens andet projekt var at skaffe kvinder indflydelse i Danmarks Radio (DR). DK nedsatte i 1926 et radioudvalg med hende som formand, og hun opnåede gennem forhandlinger med DRs programchef Emil Holm, at DK fik tilladelse til at foreslå temaer og foredragsholdere. Det første foredrag Kvindeligt Politi ved den konservative borgerrepræsentant Gerda Mundt blev udsendt i foråret 1927, og hun blev efterfulgt af en stribe af DKs fremmeste medlemmer i månedlige, snart halvmånedlige foredrag. Dertil kom efterhånden ugeprogrammerne Kvindernes halve Time og Husmoderens 5 Minutter. For at få mere direkte indflydelse på programpolitikken satsede Hedevig Matthiesen på at få placeret en kvinde i Radiorådet, og med dette mål for øje stiftedes 1929 Kvindernes Radio-Landsudvalg (KRLU), der foruden DK fik en halv snes andre organisationsmedlemmer, bl.a. Dansk Sygeplejeråd og husholdningsforeningerne. Da hun 1934 overlod formandsposten for KRLU til Sigrid Hoelgaard fra Københavns Kommunelærerindeforening, var det trods ihærdig agitation, oprettelse af en lytterforening og samarbejde med andre lytterforeninger ikke lykkedes at opnå repræsentation i Radiorådet. Men hun kunne med tilfredshed konstatere, at kvinderne havde sat sig på en større del af programfladen.

Hedevig Matthiesen overkom også at yde en indsats i filantropiske foretagender, først og fremmest i Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse, hvor hun sad i hovedstyrelsen fra dannelsen i 1928 og desuden 1931-43 var formand for kredsen i København og på Frbg, der ved afgangen udnævnte hende til æresmedlem. Ved sin 75-års fødselsdag i 1952 blev hun desuden æresmedlem af Dansk Frugtavl, og hun modtog Den Kgl. Belønningsmedaille i guld 1942.