Fritze Teisen

Fritze Teisen voksede sammen med storesøsteren Emilie (g. Trolle) op i et politisk interesseret lægehjem i Jylland. Hendes moder kom fra en slægt af godsejere og havde tætte forbindelser til det højere kbh.ske borgerskab. Da faderen døde i 1904, flyttede familien derfor til hovedstaden. Her fortsatte Fritze Teisen sin skolegang, der var begyndt på Aalborg Latinskole, på Lang og Hjorts Kursus, hvorfra hun blev student i 1906. Hun havde et stærkt ønske om at være med, hvor tingene skete, og ikke mindst, hvor de blev afgjort. Derfor begyndte hun at læse jura på Københavns Universitet, og hun havde udsigt til også at kunne få arbejde, efter at den første kvindelige jurist Henny Magnussen i 1906 havde foranlediget, at kvinder kunne blive sagførere. Under studierne arbejdede hun som assistent i Københavns Laane- og Diskontobank 1907-12. Da hun var blevet juridisk kandidat i 1914, blev hun assistent i Københavns Overpræsidium, hvor hun 1918 avancerede til fuldmægtig og 1926 blev den første kvindelige ekspeditionssekretær. Hun var chef for afsoningssager og behandlede dem med dygtighed og takt. Arbejdet var for hende det væsentligste i tilværelsen, og hun fik afløb for sin store energi i sin profession og i det politiske liv. Hun giftede sig aldrig og boede sammen med sin moder indtil dennes død i 1927.

Allerede i sin studietid var Fritze Teisen i kontakt med et miljø af politisk engagerede kvinder, og hun blev i 1921 formand for Danske Kvinders konservative Forening. Foreningen var stiftet 1914 og oprindelig tænkt som en landsdækkende organisation, men blev i 1917 en lokalafdeling under Den konservative Vælgerforening for København og Frbg. To år senere kom hun i forretningsudvalget for vælgerforeningen, hvor hun i 1930 blev næstformand. I 1921 var hun også blevet medlem af Borgerrepræsentationen og sad her frem til sin død i 1935. Hun valgtes til budgetudvalget samtlige 14 år og var den borgerlige fællesgruppes budgetordfører i to valgperioder. Det var en stor og krævende opgave at sætte sig ind i kommunens regnskaber, som hun med vanlig grundighed efterregnede til mindste detalje. Hendes indsigt i den kommunale forvaltning samt hendes banktekniske og juridiske uddannelse gjorde hende til en værdsat borgerrepræsentant, og hun blev tillige medlem af skatterådet. Hun gjorde en stor indsats for at skaffe kvinder ret til at avancere i Københavns skattedirektorat.

Ved Mathilde Malling Hauschultz’ pludselige død i 1929 stod Det Konservative Folkeparti (DKF) uden kvindelig repræsentation i Rigsdagen, og Fritze Teisen blev udset til at løfte arven efter hende, da hun i 1930 kom i Landstinget som suppleant og blev medlem af partiets forretningsudvalg. Hendes sagsområder var først og fremmest økonomi og administration, fx spørgsmålet om fordeling af opgaver og udgifter mellem stat og kommuner. I 1931-32 gik hun, trods konservativ skepsis over for indgreb i det private erhvervsliv, ind for statsstøtte til boligbyggeri som et middel til at sætte hjulene i gang under den økonomiske krise. Hendes største og mest markante indsats var dog ordførerskabet ved behandling af socialreformen 1933, der blev vedtaget som en følge af Kanslergadeforliget mellem den socialdemokratisk-radikale regering og Venstre, mens DKF blev holdt uden for forhandlingerne. I omfattende indlæg, som afspejlede grundig viden og skarpt blik for det parlamentariske arbejdes mindre flatterende sider, roste hun den administrative forenkling og standardisering, der lå i reformen. Men hun påpegede, at der med det nyindførte skønsprincip blev åbnet alt for store muligheder for offentlig forsørgelse og vilkårlig administration, afhængigt af kommunernes politiske flertal. Hun udtrykte også bekymring for, at reformen ville give dårligere vilkår for den private velgørenhed, og hun og hendes parti endte med at stemme mod socialreformen af principielle grunde. DKF havde i hendes periode kun beskeden politisk indflydelse, men Fritze Teisen gjorde sit til, at partiet kom til at spille en rolle som en aktiv og saglig, om end lidt bitter opposition.

Fritze Teisen tog sig også af kvindesaglige spørgsmål som statstilskud til husholdningsskoler, autorisation af sygeplejersker og oprettelsen af Statens Husholdningsråd (SHR). Som eneste parti stemte DKF imod SHR, da de mente, at rådet ville få for lidt autoritet og ansvar til at kunne arbejde effektivt. Hun havde tæt tilknytning til kvindeorganisationerne og gjorde et stort politisk oplysningsarbejde ved at holde foredrag i Dansk Kvindesamfund (DK). I 1932 blev hun medlem af DKs fællesstyrelse og desuden valgt til formand for Kvindelig Læseforening 1930 som efterfølger for Hauschultz. Derudover var hun medlem af forretningsudvalget for Dansk Arbejde, som forsøgte at fremme dansk erhvervsliv, bl.a. ved at få befolkningen til at købe danske varer, af menighedsrådet ved Christiansborg Slotskirke og af bestyrelsen for Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse.

Skønt hun kun virkede i fem år, nåede Fritze Teisen at markere sig som landspolitiker. Hun kunne virke stejl og magtkær, når modstanderne ikke levede op til hendes standard, men var frisk og munter blandt sine egne. Hun var ikke bange for at tage stærke standpunkter, selvom de vakte røre. Sine sidste år kæmpede hun heltemodigt mod en alvorlig sygdom og døde kun 48 år gammel.