Ellen Broe

Ellen Broe var den yngste i en søskendeflok på tre piger. Hun tog realeksamen fra Horsens Statsskole i 1916. Som 19-årig søgte hun ind som sygeplejeelev på Bispebjerg Hospital. Grunden var ikke lyst til sygeplejen, men hun ville gerne rejse, og sygeplejerskeuddannelsen gav denne mulighed. Forstanderinde Charlotte Munck afviste i første omgang Ellen Broe med begrundelsen, at hun var for ung. Hun rejste da til England og bosatte sig hos sin søster, der var engelsk gift. I 1921, seks måneder før hun fyldte de 22 år, der var optagelseskravet, blev Ellen Broe antaget som sygeplejeelev på Bispebjerg. Hun afsluttede uddannelsen i 1924 og supplerede herefter med barselspleje ved Otto Møllers Fødeklinik. Opmuntret af Munck besluttede hun at påbegynde det rejseliv, hun drømte om. 1925-27 var hun ansat som privatsygeplejerske hos en engelsk børnefamilie i Marokko, derefter arbejdede hun i Paris og Holland, indtil hun ved Muncks mellemkomst i 1930 blev sygeplejerske ved Presbyterian Hospital i New York. Ellen Broe afsluttede sit ophold med at tage sundhedsplejerskeeksamen.

Den ekspertviden, Ellen Broe havde skaffet sig i udlandet, var der stort behov for i Danmark, hvor sygeplejerskeuddannelsen var under stærk kritik og videreuddannelser slet ikke fandtes. Hun blev derfor en eftertragtet person, da hun vendte hjem i 1930, fordi hendes fader var alvorligt syg. Hun tog i første omgang en stilling som afdelingssygeplejerske på Folkekuranstalten ved Hald. I 1931 blev hun ansat på tuberkulosestationen i København Her var hun med til at sætte stationens distriktssygepleje i system. I 1933 blev hun oversygeplejerske ved medicinsk afdeling på det nye Sundby Hospital. Hun blev i denne stilling til 1938 og fik et fortrinligt samarbejde med afdelingens overlæge H.C. Gram. Han var også uddannet i Amerika, og netop af den grund fandt de fælles fodslag, da de organiserede afdelingen efter amerikansk forbillede.

I samme periode blev Ellen Broe involveret i Dansk Sygeplejeråd (DSR), hvor hun i 1934-35 var medlem af udvalget for supplerende uddannelse og 1934-50 af byggeudvalget. I 1935 var Ellen Broe, bl.a. i samarbejde med Eli Magnussen fra Sundhedsstyrelsen, blevet involveret i etableringen af en videreuddannelse for sygeplejersker. Hensigten var i første omgang at uddanne sundhedsplejersker, idet et forsøg med en sundhedsplejerskeordning havde vist et signifikant fald i børnedødeligheden. Det førte til vedtagelse af Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar i 1937. De krav, denne lov stillede til uddannelse i sundhedspleje, medførte sammen med et stigende behov for generel efteruddannelse, at Sundhedsstyrelsen tog initiativ til ved Aarhus Universitet at oprette Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker, forløberen for Danmarks Sygeplejerskehøjskole, der åbnede i 1938. Ellen Broe blev sammen med Elisabeth Larsen og Ellen Margrethe Schrøder udpeget som undervisningsledere, og de fik som forberedelse finansieret et års studier ved Teacher’s College ved Columbia University, New York 1936-37. Ellen Broe, der skulle have ansvar for lederuddannelsen, studerede organisation og administration af sygepleje, og under opholdet blev hun bekræftet i, at den amerikanske uddannelsesmodel, sygepleje som et studium, var forbilledlig. Efter sin hjemkomst slog hun et slag for denne model i Tidsskrift for Sygepleje i artiklen Vi efterlyser Fremtidens Sygeplejersker. Her hævdede hun, at standen talte for mange sygeplejersker, der var dårligt rustede personligt som fagligt. Man burde propagandere for at få kvinder med en højere skoleuddannelse ind i faget. Artiklen udløste en følelsesladet debat om den rette indstilling versus boglige forudsætninger i sygeplejefaget. Ellen Broe var undervisningsleder 1938-51, travle år, hvor hun søgte at føre sine faglige visioner ud i livet gennem udvikling af kurset og omfattende skribent- og foredragsvirksomhed. Et væsentligt aspekt i hendes undervisning var sygeplejens historie, som hun fandt vigtig for faglig forståelse og udvikling. I 1941 var hun forfatter til et lærebogskapitel om sygeplejehistorie i 5. udg. af DSRs Lærebog og Haandbog i Sygepleje. I 1958 skrev hun lærebogen Sygeplejens historie og fortsatte udvikling, der kom i flere oplag.

Fra 1938 var Ellen Broe involveret i arbejdet med at forbedre grunduddannelsen som medlem af DSRs udvalg til udarbejdelse af et forslag til en minimumsundervisningsplan for sygeplejeelever. Udvalgets arbejde dannede grundlaget for Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier for undervisning af sygeplejeelever i 1939. I 1941 nedsatte DSR et undervisningsudvalg, der skulle evaluere grunduddannelsen og komme med forslag til ændringer. Ellen Broe var fra starten med i udvalget og 1943-46 dets formand. Herfra kom i 1946 Betænkning vedrørende Ændring af Sygeplejeuddannelsen i Danmark. Den kom til at danne basis for den ændrede grunduddannelse i 1957. Ellen Broe fortsatte i DSRs undervisningsudvalg, fra 1949 uddannelsesudvalg, frem til 1950. Dertil var hun medlem af uniformskomitéen 1939-50. I kortere perioder havde hun orlov, fx ledede hun i april 1945 en gruppe sygeplejersker, der deltog i hjælpearbejde ved Dansk Røde Kors’ (DRK) karantænestation i Padborg. I 1947 var hun på studieophold ved universiteter i USA og Canada og i 1950 i USA.

I 1940’erne blev Ellen Broe medlem af den danske Florence Nightingale Komité og fra 1947 af International Council of Nurses’ (ICN) Education Committee. Inden for Sygeplejerskers Samarbejde i Norden (SSN) var hun i 1948 initiativtager til oprettelse af et uddannelsesudvalg og fra 1949-50 dets første formand. Denne internationale interesse blev springbrættet til Ellen Broes videre karriere. I 1951 fik hun en nyoprettet stilling som direktør for ICNs uddannelsesafdeling Florence Nightingale International Foundation (FNIF) med sæde i London. Under hendes ledelse udarbejdede FNIF adskillige rapporter om sygeplejeuddannelsen på forskellige niveauer, og hun var også drivkraften bag de to første internationale seminarer i sygeplejeforskning i Sèvres ved Paris 1956 og i New Delhi 1960. Desuden stod hun bag udarbejdelsen af en biobibliografi af Florence Nightingale. Hun brugte mere end halvdelen af sine år i ICN til at besøge og vejlede sygeplejeorganisationer i alle verdensdele, specielt i den tredje verdens lande, hvor der var stort behov. I 1962 forlod Ellen Broe sin stilling i ICN og vendte tilbage til Danmark. Efter en tiltrængt hvileperiode blev hun i 1963 ansat som sygeplejekonsulent i DRK, hvor hun fik til opgave at ansætte personale på det nye danske hospital i Zaire. Dertil ydede hun vejledning til personalet og hjalp med opbygningen af stedets plejeuddannelser. Hjemme havde Ellen Broe mindre opgaver for DRK, og i 1966 tilrettelagde og ledede hun SSNs første nordiske forskningsseminar i København Da Ellen Broe fratrådte stillingen i DRK 1971, fik hun organisationens hæderstegn Pro Humanitate. Pensionisttiden startede hun med at være medstifter af en seniorsammenslutning for sygeplejersker, der i 1982 blev lagt ind under DSR.

Ellen Broe skrev en lang række artikler om sygeplejeuddannelse og sygeplejeforskning i inden- og udenlandske fagtidsskrifter. Hun var en pioner på uddannelsesfeltet, og for denne indsats blev hun i 1961 belønnet med Florence Nightingale Medaljen. Hendes liv og værk viser, at hun med ildhu forfulgte sine mål. Hun karakteriseres som en stærk personlighed, der tjente som et forbillede for mange af sine samtidige. Kristendommen havde dertil stor betydning for hende, og på et tidspunkt konverterede hun til katolicismen. Sine sidste leveår tilbragte hun på Liobasøstrenes plejehjem i København