Faktaboks

Elisabeth Larsen
Henriette Elisabeth Larsen
Født
4. november 1900, Frederiksberg
Død
20. januar 1975, Charlottenlund, Gentofte sogn
Arbejdsliv
Sygeplejerske, sundhedsplejerske, rektor og skoleleder
Familie

Forældre: afdelingsingeniør Rasmus Peder Christian L. (1869-1922) og Termanna Husted (1867-1947).

Elisabeth Larsen blev student fra Aurehøj Gymnasium 1920. Herefter studerede hun forsikringsvidenskab og statistik ved Københavns Universitet, men opgav efter tre år og uddannede sig i stedet til sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital 1924-28. Her fik hun interesse for forebyggende arbejde, og i 1930 blev hun med støtte fra sygeplejeskolens forstanderinde Charlotte Munck optaget på den halvårige sundhedsplejerskeuddannelse i Helsingfors ved Samfundet Folkhälsan i Svenska Finland. Tiden var præget af arbejdsløshed blandt sygeplejersker, og det ramte Elisabeth Larsen, der fik afslag på flere stillinger. Efter nogle måneders arbejdsløshed tog hun til England, hvor hun først arbejdede seks måneder på Papworth tuberkulosehospital og dernæst havde et studieophold på seks uger ved Croydon Health Department i London, hvor hun studerede sundhedsplejerskearbejde i praksis. Sidstnævnte var arrangeret af Royal College of Nursing på anbefaling af Munck. Under dette ophold blev Elisabeth Larsen involveret i det internationale sygeplejeråd International Council of Nurses, hvor hun var medlem af sundhedsplejekomitéen 1932-34. Fra England søgte hun stillinger i Danmark og fik i 1932 ansættelse som sygeplejerske ved Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelses tuberkulosestationer i København I 1935 blev hun distriktssygeplejerske ved Københavns kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse. Samme år var hun på studierejse til tuberkulosestationer i Tyskland og Holland.

Sundhedsstyrelsen gennemførte 1929-35 forsøg med en sundhedsplejerskeordning, der medførte et signifikant fald i børnedødeligheden og dannede grundlag for vedtagelsen af Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar i 1937. Denne lov nødvendiggjorde en videreuddannelse i sundhedspleje, og derfor blev Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker oprettet i 1938. Elisabeth Larsen, der havde erhvervet sig stor ekspertise i socialt og forebyggende sundhedsarbejde, blev ansat til at opbygge sundhedsplejerskeuddannelsen. Sammen med Ellen Margrethe Schrøder og Ellen Broe blev hun stedets første undervisningsleder. Som forberedelse til deres stillinger fik de alle finansieret et års studier ved Teacher’s College på Columbia University, New York 1936-37. Ansøgertallet til sundhedsplejerskeuddannelsen var stort, og det varede år, før man kunne holde trit med behovet. Elisabeth Larsen opbyggede og udviklede de følgende årtier sundhedsplejerskeuddannelsen. Inspiration hertil hentede hun dels på studierejser i USA og Canada 1948 og USA 1963, dels ved videreuddannelse på Nordiska Hälsovårdshögskolan i Göteborg 1957, hvor hun var den ene af to sygeplejersker, der som de første blev optaget på stedets tomåneders embedslægekursus. Denne optagelse var en milepæl for organisationen Sygeplejerskers Samarbejde i Norden (SSN), der siden oprettelsen af Hälsovårdshögskolan i 1953 havde haft det som sin mærkesag, at sygeplejersker også skulle optages. Elisabeth Larsen var undervisningsleder frem til 1965, da hun efter indførelsen af en ny uddannelsesplan blev administrativ leder eller fungerende rektor. Institutionen skiftede samtidig navn til Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH). En af hendes opgaver som administrativ leder var at forberede åbningen af en afdeling af DSH i København Denne åbnede 1969, samme år hun blev pensioneret.

Elisabeth Larsens liv og værk var kendetegnet ved et stærkt socialt engagement, og inden for rammen af dette udførte hun et stort pionerarbejde i opbygningen af sundhedsplejerskens arbejdsområde og uddannelse. Hun var medvirkende til, at sundhedsplejersken blev en værdifuld og selvfølgelig medarbejder i det danske sundheds- og socialvæsen. Denne faglige indsats havde sammenhæng med Elisabeth Larsens kvindepolitiske engagement. Som medlem af Dansk Kvindesamfund var hun i 1947 initiativtager til Århuskredsens store succes med Mødreklubber for gravide kvinder. Ikke overraskende var hendes formandsperiode for kredsen 1950-53 kendetegnet ved prioritering af familiepolitikken. Hun mente, at kvindesagen ikke blot drejede sig om enlige kvinders interesser, men i høj grad også om de giftes og dermed hele familiens tarv. Elisabeth Larsen havde flere tillidsposter. I 1938 var hun medlem af Dansk Sygeplejeråds (DSR) udvalg til udarbejdelse af et forslag til en minimumsundervisningsplan for sygeplejeelever, der dannede grundlaget for Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier for undervisning af sygeplejeelever i 1939. I DSR var hun desuden medlem af redaktionsudvalget 1938-63, udvalget vedrørende socialtarbejdende sygeplejersker 1934-41 og kollegieudvalget 1952-58. Hun var endvidere medlem af sundhedsplejekomitéen under SSN 1951-62, i adskillige år som formand, en hyppig anvendt foredragsholder og en flittig skribent i Tidsskrift for Sygeplejersker. I 1961 blev hun ridder af Dannebrogordenen, og i 1969 fik hun Florence Nightingale Medaljen for sit banebrydende arbejde for sundhedsplejen. Som pensionist fik Elisabeth Larsen tid til at dyrke sine interesser for musik, litteratur og planter. Desuden var hun medstifter af seniorsammenslutningen for sygeplejersker, der i 1982 blev lagt ind under DSR. Hendes liv blev brat afbrudt 1975, da hun blev dræbt i et trafikuheld.

Beskrivelser og portrætter af Elisabeth Larsen

  • Foto i Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.
  • Hanne Rimmen Nielsen (red.): Kvinder undervejs, 1986. Tidsskrift for Sygeplejersker 11/1969.
  • DSHs arkiv.

Tilknytning til organisationer

  • International Council of Nurses
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Dansk Kvindesamfund
  • Sygeplejerskers Samarbejde i Norden
  • Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse
  • Københavns kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse
  • Danmarks Sygeplejerskehøjskole
  • Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig