Ellen Margrethe Schrøder

Ellen Margrethe Schrøder, der var enebarn, blev født i Horsens. Familien flyttede senere til Esbjerg, hvor hun tog studentereksamen fra Esbjerg Statsskole 1922. Efter at have uddannet sig som fysioterapeut søgte hun optagelse på sygeplejeskolen på Bispebjerg Hospital, hvor hun fik sin eksamen 1927. I de følgende år arbejdede hun som sygeplejerske i Paris og for Dansk Sygeplejeråd (DSR), hvor hun var ansat som medhjælper ved kongresforberedelserne 1935 og som leder af DSRs sociale kursus på fire måneder i 1936.

I 1938 blev Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker oprettet ved Århus Universitet. Ellen Margrethe Schrøder blev sammen med Elisabeth Larsen og Ellen Broe kursets første undervisningsledere, Ellen Margrethe Schrøder med ansvar for etablering og udvikling af sygeplejelæreruddannelsen. Som forberedelse hertil fik alle tre et finansieret studieophold ved Teacher’s College på Columbia University, New York 1936-37. I begyndelsen var søgningen til Ellen Margrethe Schrøders linie sparsom, det første hold bestod af fem kursister. Efterhånden steg antallet, og det kulminerede 1958, da oprettelsen af selvstændige sygeplejeskoler gav et stort behov for uddannelse af sygeplejelærere. Kendetegnende for Ellen Margrethe Schrøders undervisningsplanlægning var høj prioritering af naturvidenskabelige fag som anatomi, fysiologi, fysik og kemi. Disse fag, mente hun, var sygeplejelærerens væsentligste fagområder. Dermed stod hun i modsætning til kursets andre undervisningsledere, der anså sygeplejelære for det vigtigste fag. Ellen Margrethe Schrøder skrev i 1941 sammen med professor Svend Aage Schou lærebogskapitler om elementær fysik og kemi i 5. udg. af DSRs Lærebog og Haandbog i Sygepleje. I 1956 blev disse kapitler udgivet som en selvstændig lærebog.

I DSR var Ellen Margrethe Schrøder en hyppigt anvendt foredragsholder, men hun var også involveret i andre sammenhænge, fx var hun formand for DSRs amtskreds i Århus 1939-43 og medlem af bestyrelsen for danske sygeplejerskers arbejdsløshedskasse fra oprettelsen i 1942 til 1953. Rådet trak også på hendes ekspertise i udvalget til udarbejdelse af et forslag til en minimumsundervisningsplan for sygeplejeelever 1938 og uddannelses- og kursusudvalget 1939-51. Endelig lagde Ellen Margrethe Schrøder megen entusiasme og arbejdskraft i Danske Kvinders Beredskab, som hun var medlem af fra oprettelsen i 1940. Hun var dels instruktør i uddannelsen af beredskabskvinderne, dels holdt hun foredrag og skrev artikler om sygeplejerskers opgaver i krigs- og katastrofesituationer. For sin indsats modtog hun i 1957 Civilforsvars-Forbundets hæderstegn, der var indstiftet samme år for at hædre personer, der havde gjort en særlig indsats for Civilforsvarets fremme.

Ellen Margrethe Schrøder, der var undervisningsleder frem til 1967, hvor hun på grund af sygdom måtte fratræde, beskrives som en stærk, livlig og udadvendt personlighed, enlig, men aldrig ensom. Hun fastholdt sine meninger og gik ikke gerne på kompromis, men var afholdt og respekteret af de studerende, som hun bevarede kontakt med, bl.a. gennem en flittig korrespondance.