Faktaboks

Dorothea Heckscher
Født
23. maj 1857, Horsens
Død
20. juli 1914, København
Arbejdsliv
Lærer
Familie

Forældre: kantor Meyer Abraham H. (1820-1900) og Sara Cohn (1817-96).

Dorothea Heckscher var født i Horsens, hvor hendes fader var kantor i den jødiske menighed. Som 28-årig blev hun i 1887 ansat som timelærer i tysk, engelsk og håndarbejde ved den kommunale borgerskole i sin hjemby. Her var der tradition for god håndarbejdsundervisning, hvilket var usædvanligt på den tid, hvor håndarbejde ikke var et obligatorisk fag i børneskolen, og hvor kvinder ikke havde adgang til de statsligt støttede seminarier. Siden 1859 havde kvinder ganske vist kunnet indstille sig til lærerindeeksamen, men forberedelsen hertil kunne kun ske på private skoler og seminarier. Dorothea Heckscher stilede højere, og et rejsestipendium fra Det mosaiske Præmieselskab gjorde det i 1900 muligt for hende at tage til Berlin, hvor tidens mest progressive håndarbejdsuddannelse efter den schallenfeldske metode blev tilbudt kvinder. Hun havde anbefalingsskrivelser med fra Kultusministeriet til det danske gesandtskab i Berlin og studerede håndarbejdsundervisning i skoler i Berlin, Hamburg og Altona. Hun tog faglærereksamen i tysk og håndarbejde, og det var især den sidste, hun brugte i Danmark, som hun straks vendte tilbage til.

I 1902 etablerede Dorothea Heckscher sig som kursusbestyrerinde i København Hun annoncerede i Bog og Naal, der var nordisk tidsskrift for pigeskoler, og i Dansk Kvindesamfunds (DK) blad Kvinden og Samfundet. Her tilbød hun et seksmåneders lærerindekursus afsluttende med eksamen, et tremåneders kursus for lærerinder samt kunstindustrielle kurser for unge piger. Året efter kom feriekurser til samt kurser i skræddersyning både for begyndere og viderekomne, og det skulle netop blive inden for skræddersyning, at Dorothea Heckscher skabte debat. Samtidig med annoncerne fik hun trykt lange artikler om håndarbejdsundervisning og læreruddannelse. Her gjorde hun sig til talskvinde for en langt mere krævende læreruddannelse og en undervisning i håndarbejde, der skulle være systematisk og praktisk, men også intellektuelt dannende, idet den byggede på en metodik, som skulle gøre pigerne selvhjulpne som voksne. Hun krævede, at håndarbejdslærere var pædagogisk uddannede og eksaminerede, og at de beherskede både geometri og tegning, så de kunne vise eleverne på tavlen, hvordan et mønster konstrueres efter individuelle mål. Hun udgav flere mindre lærebøger om metodisk undervisning i skræddersyning, fx Skole-Skræddersyning, 1904, og blev aldrig træt af at kræve en høj faglig standard af lærerinder. Selv havde hun vist særlige evner, idet hun havde opnået prisbelønninger og sølvmedalje for håndarbejder på udstillinger i Malmø, Stockholm og Paris i årene 1896-1900. Hun fik mange rosende omtaler af sine skolehåndarbejder, sit undervisningsmateriale og sine skoleplaner samt af de forevisningstavler, som blev sat i produktion af Nordisk Forlag og solgt gennem Gyldendalske Boghandel.

Dorothea Heckscher søgte Københavns skoledirektion om at få en klasse som forberedelsesklasse for sine kursister, men fik afslag. Bedre gik det ikke, da hun søgte om, at hendes anskuelsessystem måtte bruges i samtlige kommunale klasser, ligesom hun i ministeriet fik afslag på ansøgning om fripladser til sit lærerindekursus. Hun udgav årsberetninger, hvoraf det fremgår, at hun lige fra begyndelsen anvendte kendte og velrenommerede pædagoger som censorer til eksamen, bl.a. Kirstine Frederiksen og Augusta Fenger. Dorothea Heckscher holdt foredrag i DK og var yderst anerkendt i pigeskolekredse, og hendes medvirken i Emma Gads store bog Vort Hjem, 1903, viser, at hun også hørte til blandt spidserne i det kbh.ske borgerskab. Når hun ikke fik fodfæste i den offentlige børneskole, skyldtes det dels hendes høje krav til fagligt niveau og læreruddannelse, dels at hendes netværk ikke dækkede dette område. Her var det Emilie West, der på alle niveauer satte dagsordenen, og med hensyn til tilskæring og skræddersyning var det Marie Steffensen, der var slået igennem med sit enklere system til mønstertegning og tilskæring. 1910 fik Dorothea Heckscher dog autorisation til som den første og eneste at udbyde den statsanerkendte faglæreruddannelse i håndarbejde. Denne blev etableret, da pigerne fik adgang til mellemskolen, og den lå niveaumæssigt mellem en læreruddannelse og en akademisk embedseksamen.

Dorothea Heckscher er en af de mest bemærkelsesværdige personer i håndarbejdsfagets historie. Selv på 100 års afstand virker hun aktuel, hendes krav til læreruddannelse er stadig både relevante og provokerende, og den faglæreruddannelse, hun startede, var helt frem til 1970'erne det bedste og mest kvalificerede tilbud på videreuddannelse af danske håndarbejdslærere. Man kan læse hendes artikler med udbytte på grund af stor faglig viden, intellektuelt engagement og velfunderede argumenter. Når hun til trods for dette nærmest er gledet ud af historien, skyldes det sandsynligvis, at hun var langt forud for sin tid, yderst krævende og ikke begrænsede sit virkefelt til det område af skolen, hvor det var muligt at opfylde kravene, nemlig den højere pigeskole, mellemskolen og læreruddannelsen.

Beskrivelser og portrætter af Dorothea Heckscher

  • Karen Hjorth (red.): Handlingens kvinder, 2001.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig