Anna Jensen (lærer)

Da Anna Jensen var to år gammel, døde hendes moder. Faderen giftede sig igen året efter, og hun voksede op med en stedmoder. Familien var økonomisk i stand til at give Anna Jensen en skolegang ud over det sædvanlige, og som ung pige rejste hun fra Fredericia for at lære sprog på internationale skoler i Genève og Paris. Som 20-årig vendte hun hjem og blev ansat som huslærerinde på godset Biskopstorp på Fyn hos baron F.A.L.A. Reedtz-Thott. Her underviste hun i syv år, indtil hun rejste til København for at uddanne sig til lærerinde på Femmers Kvindeseminarium, hvorfra hun tog eksamen i 1894. Anna Jensen underviste først et år ved Frk. Hoff Hansens private realskole for piger i Helsingør, bl.a. i fransk og tysk, før hun 1898 søgte ind ved Københavns kommunale skolevæsen, hvor man endnu ikke havde undervisning i fremmedsprog. Efter at have arbejdet som timelærer i fire år blev hun i 1903 fastansat ved Jagtvejens Skole. I 1911 søgte hun stillingen som viceskoleinspektør ved Kapelvejens Skole, hvor hun arbejdede indtil 1917.

De mange sociale problemer, som skolerne kæmpede med i hverdagen, fik Anna Jensen til at involvere sig i lokalt hjælpearbejde på Nørrebro, hvor hun også boede. Hun var kredsbestyrer i Københavns Understøttelsesforening 1906-17 og sad i bestyrelsen for Københavns Kommunelærerindeforenings Kolonier, der fordelte feriepladser til bydelens børn. Under Første Verdenskrig forstærkedes nøden yderligere, og skolerne i de hårdest ramte kvarterer, bl.a. på Nørrebro, organiserede derfor skolebespisning og anden hjælp til nødstedte familier. Ud over sit sociale engagement var Anna Jensen desuden kvindesagligt og fagligt aktiv. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund (DK) indtil 1916 og 1906-17 medlem af bestyrelsen for Københavns Kommunelærerindeforening (KKL), hvor hun 1915-17 var en respekteret formand. Endvidere var hun 1910-17 medlem af skolevæsenets stående udvalg af lærere og lærerinder. Omkring 1920 engagerede hun sig i fredsarbejde, og hun afløste Eline Hansen i ledelsen af Danske Kvinders Fredskæde, det senere Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.

Kvindeorganisationerne arbejdede i disse år for opvurdering af de kvindelige fag: husholdning og håndarbejde. I 1913 pressede DK på for at få Borgerrepræsentationen til at støtte og udvikle kurser i kjolesyning på fortsættelseskursus for unge piger. Det var en undervisning, der lå efter den lovpligtige skolegang, og som skulle styrke kvindernes rolle i familien. Samme år blev Anna Jensen udpeget af Borgerrepræsentationen til at foretage en studierejse med henblik på at undersøge sykurser i udlandet. Hendes udlandserfaringer gjorde hende velegnet til den usædvanlige opgave, og hun tog til Berlin, München, Karlsruhe, Bruxelles og London, hvor hun overværede undervisningen i både offentlige og private skoler. I en fyldig og meget positiv rapport analyserede og beskrev hun, hvad hun havde set. Samtidig formulerede hun et konkret forslag til, hvordan man kunne indrette lignende sykurser i København, tilpasset de lokale forhold og ønsker. Det førte til, at sykurser i 1914 blev sat i gang med Anna Jensen som ansvarlig for den praktiske gennemførelse og ledelse.

Som følge af sine mange tillidshverv var Anna Jensen en velkendt skikkelse inden for skoleverdenen, da hun som den første kvinde i 1917 blev udnævnt til viceskoledirektør. Lærerinderne og DK havde længe presset på for at få en kvinde ind i skolevæsenets ledelse, og da det besluttedes at forøge antallet af viceskoledirektører fra to til tre, benyttede myndighederne lejligheden til at imødekomme kravet. Hermed skabte man en tradition for kvindelige viceskoledirektører, der først blev brudt i 1968 ved Philippa Hanssens afgang. Ud af ret få ansøgere var Anna Jensen en klar favorit til posten i kraft af sine årelange og alsidige erfaringer. Hun var desuden kendt i skoledirektionen for sit “myndige Væsen og som en Administrator med betydelige Forhandlingsevner”. Viceskoledirektørerne havde ansvaret for det praktiske og pædagogiske tilsyn med hver sin tredjedel af skoledistrikterne, der var i fortsat vækst. Stillingen var ikke på forhånd defineret som et særligt kvindeligt tilsyn, men i kraft af sit køn fik Anna Jensen også som særligt hverv tilsyn med håndarbejdsundervisningen. København kom hermed på linie med skolerne i resten af landet, som i 1916 havde fået Johanne Blom som håndarbejdsinspektør. Som viceskoleinspektør havde Anna Jensen haft bolig på skolen, men efter udnævnelsen til viceskoledirektør måtte hun i begyndelsen arbejde hjemme i lejligheden på Åboulevarden. Først året efter blev der plads til et kontor på Rådhuset. Foruden at aflægge besøg på skolerne og inspicere undervisningen var Anna Jensen ledende i den pædagogiske udvikling af kommuneskolen i de faste udvalg, der var sammensat af repræsentanter fra inspektør- og lærerorganisationerne. I 1919 tog hun på studierejse for at undersøge, hvordan man praktisk og pædagogisk havde indrettet småbørnsundervisning og håndarbejde i Sverige. Til sin afgang i 1930 var hun virksom i arbejdet med revision af de ældste klassers læseplan. Hun blev efterfulgt i embedet af Nikoline Helms.

Anna Jensen var den første kvinde, der opnåede en toplederstilling i det kommunale skolehierarki. De vigtigste byggesten i karrieren skabte hun ved at placere sig centralt i de kvinde- og organisatoriske netværk, som hun havde etableret ved siden af sit daglige, hårde arbejde på skolen.