Philippa Hanssen

Philippa Hanssen voksede op på Frbg. i en familie præget af skoleverdenen. Faderen var leder af kommunens internatskole for skulkende drenge og aktiv i dannelsen af Københavns Kommunelærerforening i 1895. Efter skolegang på Karen Kjærs Skole søgte hun ind på Femmers Kvindeseminarium, hvor hun tog lærereksamen i 1920. Samme år blev hun knyttet som vikar til Københavns kommunale skolevæsen og arbejdede på forskellige skoler, indtil hun 1923 blev fastansat på Ny Carlsbergvejens Skole. Her traf hun sin ægtefælle sanglærer Ejner H., der ligesom hun selv var stærkt engageret i skolens arbejde. 1923-24 videreuddannede hun sig på Danmarks Lærerhøjskole i fonetik og sproghistorie, som hun 1930-32 fulgte op med kurser i engelsk. Ved siden af den daglige undervisning søgte hun at opbygge inspirerende rammer for forældrenes kontakt med og forståelse for skolens hverdag og gjorde her et pionerarbejde. Hun arrangerede forældrekredse med månedlige foredrag om pædagogik, festlige sammenkomster og skolekomedier.

I 1930’erne gik Philippa Hanssen ind i fagligt arbejde, da hun 1932 kom i bestyrelsen for Københavns. Kommunelærerindeforening (KKL), hvor hun 1934-39 var formand. Her skabte hun respekt om sin person ved det omhyggelige forberedelsesarbejde, som hun lagde til grund for sine udvalgs- og ledelsesposter. 1936-39 var hun som den første kvinde formand for Fælleslærerrådet, der var et tilsynsførende organ under Magistraten. Københavns. Kommunelærerforening kunne have indstillet en mand, men i samarbejde med KKL valgte de Philippa Hanssen, hvilket blev opfattet som en sejr for lærerinderne. Som formand blev hendes engagement og forhandlingsevner solidt afprøvet. Hun var i 1930’erne endvidere medlem af Pædagogisk Selskabs bestyrelse. Under Anden Verdenskrig strakte Philippa Hanssens aktiviteter sig også uden for skolens rammer, idet hun 1940-45 var aktiv i Danske Kvinders Beredskab. Her ydede hun en stor indsats ved at planlægge og uddanne de første udrykningshold, der hjalp mennesker i nød på grund af Besættelsen. Hun måtte dog holde en pause i 1943, da hendes mand blev alvorligt syg og døde. Da tyskerne arresterede det danske politi i 1944, husede hun flere politifolk i sin lejlighed, mens hun fortsatte med det daglige arbejde på skolen.

I 1947 fik Philippa Hanssen stillingen som skoleinspektør ved Nørre Allés Skole, hvor hun flyttede ind i embedsboligen. Hun blev dermed også medlem af Københavns Skoleinspektørforening. I 1952 blev hun hentet ind i skoledirektionen som konstitueret viceskoledirektør for Valborg Battaglia, der var sygemeldt i flere perioder, og ved hendes afgang i 1955 søgte Philippa Hanssen stillingen. Ud over hende var der kun en anden ansøger, en mand, hun fik stillingen og havde et tæt samarbejde med skoledirektør Olaf Petersen, som hun i en kort periode i 1959 var konstitueret for. Som viceskoledirektør havde hun det pædagogiske og praktiske tilsyn med en tredjedel af samtlige skoler i København, hvilket betød, at hun ved siden af det administrative arbejde i skoledirektionen i Nyropsgade, tog ud på skolerne og overhørte undervisningen, talte med inspektører og lærere om deres forhold og eventuelle problemer. Derudover havde hun tilsynet med de fem kommunale gymnasier, eksaminer, prøver m.v. Skoledirektørerne deltog også i studierejser til de nordiske lande.

Philippa Hanssen var et udadvendt selskabsmenneske, og hun fik glæde af sine sprogtalenter, når hun tog sig af de gæstelærere, der kom fra udlandet, og som ofte boede privat hos hende under deres ophold. I sine ferier deltog hun i sprogkurser i England og Tyskland, hvor hun kombinerede interessen for sprog med klassisk musik, selvom tysk på grund af krigsårenes erfaringer ikke var et populært sprog i lærerkredse. Hun arbejdede frem til sin 70-års fødselsdag i 1968, men nåede kun at få tre måneders otium inden sin død i 1969. Philippa Hanssen blev den sidste i en ubrudt række af kvindelige viceskoledirektører, siden stillingen blev oprettet i 1917 og besat med Mathilde Jensen. Først i 1982 fik København igen en kvindelig viceskoledirektør, Mimi Rahr.