Valborg Battaglia

Valborg Battaglia voksede op København i en familie med italienske rødder. Hun tog almindelig forberedelseseksamen og 1908 lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium. Derefter blev hun ansat på skolen, hvor hun underviste både på seminariet og i den højere pigeskole indtil 1913. Samtidig fortsatte hun med at uddanne sig og tog både den praktiske og teoretiske del af faglærereksamen i naturhistorie 1912, ligesom hun rejste til Stockholm for at studere svensk småbørnsundervisning. Da hun kom hjem, søgte hun ind ved Københavns kommunale skolevæsen, hvor hun blev vikar ved Sundholm Skole og i 1919 fastansat.

Valborg Battaglia var blevet boende hjemme, og efter faderens død i 1913 flyttede hun og moderen til en mindre lejlighed. Først 1924, da også moderen var død, søgte hun en større virkekreds. Hun havde meldt sig ind i Dansk Kvindesamfund (DK) 1923. I den forbindelse mødte hun skolekøkkeninspektør Sofie Rasmussen, der kraftigt opfordrede hende til at gøre karriere inden for skolevæsenet. I 1928 søgte og fik Valborg Battaglia stillingen som skoleinspektør ved Jagtvejens Skole, trods sin relativt unge alder. Hun var ansat på skolen og boede i inspektørboligen frem til 1936. 1934-36 blev hun medlem af Fælleslærerrådet, der var et tilsynsførende organ under Magistraten. Hun blev også valgt ind i bestyrelsen for Københavns Skoleinspektørforening 1932-36. Begge organer var repræsenteret i forskellige skoleudvalg sammen med skoledirektionens medlemmer.

Da viceskoledirektør Nikoline Helms i 1934-35 blev syg, opfordredes Valborg Battaglia til at fungere i hendes sted. Hun accepterede modstræbende, og da Helms i 1936 trak sig tilbage, var Valborg Battaglia den eneste ansøger til stillingen, kraftigt opfordret af skoledirektør Thorkild Jensen på grund af sin “pædagogiske Interesse, grundige Administration, naturlige Myndighed, gode Humør og Evne til at behandle Mennesker”. Valborg Battaglia blev dermed den tredje kvinde, der blev viceskoledirektør, efter at Mathilde Jensen i 1917 som den første var blevet udnævnt. Valborg Battaglia stræbte ikke efter at gøre sit navn kendt, men at udføre det daglige arbejde i overensstemmelse med sine idealer. Besættelsen medførte praktiske problemer på skolerne, hvis bygninger kunne inddrages til andre formål af tyskerne, og det krævede stort diplomati af Valborg Battaglia og skolernes ledelse at tackle denne situation. I 1950 modtog hun Den Kgl. Belønningsmedaille i guld. Hun trak sig tilbage i 1952 på grund af alder og blev efterfulgt af Philippa Hanssen, der havde vikarieret i de sidste år under Valborg Battaglias sygdom.