Alma Andersen

Alma Andersen voksede op på Djursland, hvor faderen var lærer. I 1913 tog hun eksamen som husholdningslærerinde fra Ankerhus Husholdningsseminarium i Sorø, og året efter blev hun medforstander på Vivild Højskole på Djursland, hvor hun virkede frem til 1917. 1918-28 var hun lærer og til dels også sekretær ved Grundtvigs Højskole, som dengang lå i Lyngby. Her mødte hun Gyrithe Lemche, der i 1920’erne var formand for Dansk Kvindesamfunds (DK) Lyngbykreds. Venskabet med hende styrkede den interesse, Alma Andersen havde for kvindernes uddannelse og ligestilling i samfundet, et engagement, der prægede hende resten af livet.

1928-38 var Alma Andersen lærer ved Købmandsskolens Kvindeafdeling. Samtidig blev hun lærer ved Husassistenternes Fagskole i sundhedslære og regning. Fagskolen, der var grundlagt 1906 af Københavns Tjenestepigeforening, senere Husassistenternes Forbund (HF), med Marie Christensen i spidsen, var i 1926 blevet en selvejende institution, der det følgende år flyttede til et nyopført moderne hus i Fensmarksgade, tegnet af arkitekten Ingrid Møller Dyggve. I 1938 afløste Alma Andersen, der havde deltaget levende og dygtigt i fagskolens liv, Andrea Jørgensen som forstander, en stilling, hun bestred frem til 1958. Med hendes tiltrædelse løsnedes tilknytningen til HF. Forbundet bevarede dog tre pladser i skolens bestyrelse, mens DK, Handelsministeriet og Københavns kommune hver havde en enkelt repræsentant.

Selvom Alma Andersen ikke havde rødder i fagbevægelsen og Socialdemokratiet, blev hun godt modtaget som forstander. Hun udvidede sit timetal på skolen og underviste i budgetlægning, husholdningsregnskab, kostberegning og sundhedslære og deltog desuden flittigt i den almendannende del af skolens liv. Hun havde ikke kun sin faglige ballast, men også sine erfaringer fra højskolearbejdet at trække på, og som forstander forstod hun at kombinere elementer fra både høj- og fagskolemiljøet på heldig vis, ligesom hun havde talent for at knytte medarbejdere og elever personligt til sig. DK havde fra skolens start bakket op om idéen om en faglig uddannelse i husholdning, og det var denne linie, Alma Andersen fortsatte. Som repræsentant for fagskolen blev hun medlem af Statsministeriets Husholdningskommission af 1938. Kommissionen skulle fremsætte en samlet plan for kvinders uddannelse i husholdning, bl.a. overveje en fælles organisering af husmødrenes og husassistenternes udannelse. Alma Andersen så fagskolen som et led i en sådan større plan og arbejdede for, at skolens undervisning indholdsmæssigt svarede til den, der blev givet på andre husholdningsskoler. Fagskolen hævdede dog fortsat et vist særpræg ved at råde over særlige faciliteter, hvor eleverne fik øvelse i det praktiske arbejde, bl.a. en spisesal og et vaskeri.

Hjemmets økonomi, budgetlægning og regnskab var Alma Andersens speciale. Sammen med Ellen la Cour Overgaard udgav hun Hjemmenes Økonomi, 1937, og stod desuden for nogle selvstændige publikationer, bl.a. Regnskabsbog for Husmoderen, der blev udgivet samme år. Også i sin faglige linie lagde hun vægt på den økonomiske side af husførelsen og havde generelt en rationel og videnskabeligt funderet tilgang til husholdningslæren. Målsætningen var, at husmødre og husassistenter ikke blot skulle lære at udføre deres arbejde på fyldestgørende vis, men også tilegne sig en sådan færdighed og effektivitet, at de ville få “Frihed til at pleje andre Interesser” og ikke blev “Slaver af trivielt Arbejde”, som hun formulerede det.

Alma Andersen var 1938-49 medlem af DKs styrelse og udnyttede sine regnskabsmæssige kvalifikationer som en pligtopfyldende og troværdig kasserer. Hun var desuden medlem af udvalget for den videnskabelige husholdningsuddannelse og var med til at samle penge ind til det Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet, der blev oprettet i 1945. I 1953 indtrådte hun i repræsentantskabet samme sted.

Alma Andersen mente, at tyngdepunktet i DKs arbejde med husmødrenes supplerende undervisning måtte lægges på det teoretiske plan, så ernærings- og hygiejnevidenskabens nye resultater kunne udnyttes. Hun var med til at udarbejde studiekredsmateriale om disse emner, ligesom hun var en søgt og flittig foredragsholder. Hun var desuden formand for DKs hygiejneudvalg og en af initiativtagerne til Danske Kvinders Hygiejneudvalg, 1937, der talte repræsentanter fra en lang række organisationer. Børneforsorg var et andet af hendes interesseområder. Med henvisning til den oprindelige fundats havde DK og en række andre kvindeorganisationer i årevis kæmpet for at få en kvindelig forstander for pigehjemmet Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i Jægerspris eller i det mindste et kvindeligt bestyrelsesmedlem. I 1939 gav forhandlingerne omsider resultat, og Alma Andersen indtrådte samme år som den første kvinde i bestyrelsen, først som suppleant og fra 1957 som fast medlem. Året efter tog hun initiativ til oprettelse af Børneforsorgsseminariet i Jægerspris. Af hendes øvrige tillidshverv kan nævnes hendes deltagelse i repræsentantskabet for Kvindernes Bygning fra 1938 og bestyrelsesposten i Danske Kvinders Nationalråd 1946-48. Hun var tillige kirkeligt engageret og var 1949-57 medlem af Simeons sogns menighedsråd. I 1954 blev hun ridder af Dannebrogordenen.