Ingrid Møller Dyggve

Ingrid Møller Dyggve var født ind i en akademisk familie, der var engageret i samfundsmæssige spørgsmål, fx kampen for ligestilling og for fredning af naturen. Hun blev 1908 student fra H. Adlers Fællesskole, hvis menneskesyn og pædagogiske idéer om kønnenes ligestilling og børns kreativitet fik stor indflydelse på hende. Efter at have taget filosofikum i 1909 gik hun på Kunstakademiets Arkitektskole 1909-15 hos professor Martin Nyrop. Sammen med kollegaen Gerda Schäffer var hun blandt de første kvinder på skolen. Fra omkring 1912 lærte hun murerhåndværket, ligeledes sammen med Schäffer. Hun blev assistent på forskellige tegnestuer, bl.a. hos arkitekterne Carl Brummer og Bernhard Ingemann, men fik selvstændig tegnestue fra 1917.

Ingrid Møller Dyggve blev medlem af en studiekreds, bestående af studerende på arkitektskolen, der var optaget af metodik i arkitekturen og sluttede sig sammen til Kanonarkitekterne i 1910. Kredsen, der bl.a. talte Kay Fisker, blev ledet af Ejnar D., Ingrid Møller Dyggves senere ægtefælle. Hun deltog i forskellige danske arkitektkonkurrencer med forslag til feriehuse, villaer, boligbebyggelser samt rækkehuse for mindrebemidlede. Hun byggede private villaer og sommerhuse, tegnede møbler og sølvtøj og blev præmieret i såvel internationale som nationale udstillinger. I årenes løb foretog hun en lang række studierejser til bl. a. Tyskland, Schweiz og USA og opholdt sig flere år på Balkan. Sammen med ægtefællen blev Ingrid Møller Dyggve tidligt engageret i naturfredningsspørgsmål. Ejnar D. udarbejdede i 1916 en udstykningsplan for Tibirke Bakker, hvorved området blev et af Danmarks første planlagte feriehusområder, hvor servitutter og bestemmelser har reguleret bebyggelsen. Udstykningen til sommerhusbebyggelse indvarslede en ny holdning til tilpasning til naturen, den lokale byggetradition samt de nye beboere fra storbyen. Området blev bebygget af tidens førende arkitekter, og ind i de stråtækte huse flyttede københavnere, bl.a. Ingrid Møller Dyggves familiemedlemmer og skolekammerater som nogle af de første. Hun tegnede sommerhuse og møbler i perioden 1914-25, ligesom hun selv havde sommerbolig i området.

Som arkitekt har Ingrid Møller Dyggve først og fremmest virket for reformering af boligens to mest forsømte rum: køkkenet og barneværelset. Hun tegnede bl.a. Akademisk Arkitektforenings første mønsterkøkken for lejligheder, vist på Dansk Bygge- og Boligudstilling i 1926. For hende var køkkenet hjemmets vigtigste arbejdsplads, oftest kun for én person. Gennem en kortlægning af køkkenets funktionelle aspekter, en gennemtænkt planløsning og et gedigent inventar samt en vægtning af praktiske løsninger med hensyn til materialer og belysning argumenterede hun for det rationelle og hygiejniske køkken, hvor der brugtes mindst mulig kræfter og tid. Det daglige huslige slid skulle lettes gennem praktiske køkkenløsninger, skrev hun bl.a. i Architekten 1916-17 og 1925-26. Børns værelser var et andet område, som Ingrid Møller Dyggve gik i brechen for. Det var sjældent, at det bedste rum blev overgivet til børnene, men det anbefalede hun selv i toværelses lejligheder. Intet var for godt til børnene, der skulle have det så enkelt og frit som muligt. I artikler og populærvidenskabelige skrifter, bl.a. i Frem 1927, kom hun med en lang række indretningsforslag til barneværelset, der tog udgangspunkt i barnets forudsætninger, dets leg og tilværelsesform. Fantasien, muligheden for at være sig selv og at arbejde frit var centralt. Hun gik imod det pæne og velopdragne børneliv, men var i stedet optaget af, hvordan barnets kreativitet og udvikling af både hjerne og hænder kunne fremmes af arkitektens løsninger og konstruktive forslag.

I årene 1919-27 tegnede Ingrid Møller Dyggve Husassistenternes Fagskole i Fensmarksgade. Skolen var oprettet af Husassistenternes Fagforening i 1906 under ledelse af Marie Christensen, og begge Ingrid Møller Dyggves forældre havde været aktive i indsamlingsarbejde til den første skole i Rosengården. Det nye byggeri blev indviet i 1927 og fik året efter Københavns kommunes præmie for gode og smukke bygninger. Den velindrettede skole bestod af en fireetagers bygning med undervisningskøkkener, foredragssal, spise- og opholdsstue, soveværelser for 83 elever samt boliger for lærere og forstander. Ingrid Møller Dyggve tegnede ligeledes en række møbler til skolen. Efter den eneste søns død i begyndelsen af 1930’erne foretog hun sammen med sin mand en lang række arkæologiske ekspeditioner og forskningsrejser til Balkan, bl.a. til det tidligere Jugoslavien, Italien og Grækenland, og de deltog også i udgravninger i Danmark, bl.a. det store nordiske Jelling-projekt 1940-41. Alle steder var Ingrid Møller Dyggve med i egenskab af tegner.

Ingrid Møller Dyggve bestred en lang række stillinger og hverv med tilknytning til kvinder og arkitektur, fx var hun medlem af Kunstnersamfundets Arkitektsektion fra 1927, Københavns Husmoderforenings bestyrelse 1922-25, medlem af bestyrelsen for Kvindernes Bygning 1927-28 og af dets repræsentantskab fra 1928. Desuden repræsenterede hun Danske Kvinders Nationalråd i International Council of Women’s boligudvalg 1936-47. Selvom Ingrid Møller Dyggve var beskeden i vurderingen af sin indsats, var hendes faglighed ikke alene toneangivende, men pegede fremad. Hun havde en klar holdning til kvindelige arkitekters rolle og vægtede ofte opgaver, der kom de mange til gode.