Viola Nørløv

Viola Nørløv blev født på Vesterbro i en stor søskendeflok. Faderen døde af lungebetændelse, allerede da hun var tre år, og moderen stod tilbage med syv mindre børn, som skulle forsørges. Som sine søskende kom Viola Nørløv tidligt ud at arbejde. 12 år gammel startede hun på fabrik på deltid, som 14-årig gik hun ud af skolen og fortsatte fabriksarbejdet på fuld tid, dvs. fra seks om morgenen til seks om aftenen. Hun fik tidligt en tilknytning til den socialdemokratiske ungdom i hovedstaden, som bragte hende videre til arbejderbevægelsens sommerkursus på Esbjerg Højskole i 1916. I 1920 var hun igen på højskole, denne gang på Askov, men afbrød opholdet, da hun fik tilbudt arbejde på Carlsberg. Senere på året modtog hun et legat fra Rundskuedagen, som gjorde det muligt for hende at tage en uddannelse som gymnastiklærerinde på Statens Gymnastikinstitut 1920-21. Da hun imidlertid blev gift umiddelbart efter og de følgende år fik fire børn, varede det mange år, før hun tog sin uddannelse i brug som leder af Danmarks Radios Gymnastik for Husmødre 1941-55.

Egentlig politisk aktiv blev Viola Nørløv først i begyndelsen af 1930'erne, da hun blev valgt ind i bestyrelsen for vælgerforeningen i Utterslev. I 1934 blev hun medlem af kvindeudvalget og deltog derefter meget aktivt i Kvindeudvalgenes Klub (KUK), der var et uformelt diskussionsforum, dannet på initiativ af bl.a. Sylvia Pio. Da den socialdemokratiske partiledelse i København accepterede oprettelsen af Kvindeudvalgenes Fællesudvalg for København, som senere blev til Socialdemokratiske Kvinders Fællesudvalg i København, gik Viola Nørløv entusiastisk ind i dette arbejde, og hun efterfulgte i 1947 Inger Hempel som formand for Fællesudvalget, en post, hun beholdt til 1954. Hun var en aktiv redaktør af det socialdemokratiske kvindeblad Frie Kvinder, der blev udgivet fra 1947.

Viola Nørløv var meget optaget af børns vilkår og tog i slutningen af 1930'erne sammen med andre medlemmer af kvindeudvalget i Brønshøj initiativ til oprettelsen af Den frie Børnehaveforening af 1937. De ønskede at sikre sig institutionspladser, men også at få indflydelse på pædagogik og ledelse i de børnehaver, deres børn gik i. De skabte således et alternativ til menighedsrådenes børnehaver, der ellers dominerede småbørnspasningen. Den frie Børnehaveforening blev senere til Landsforeningen af frie Børnehaver, som Viola Nørløv var formand for 1939-53. I denne periode, 1939-57, var hun medlem af Socialdemokratiets forretningsudvalg, og 1944-50 sad hun i Borgerrepræsentationen. I 1948 kom Viola Nørløv ind i Folketinget som stedfortræder, og her fik hun rig mulighed for at beskæftige sig med de to politiske områder, der optog hende mest: forbrugerpolitik og ligestilling.

Viola Nørløv var blevet medlem af Statens Husholdningsråd i 1946. Da en række kvindeorganisationer under indtryk af den vanskelige forsyningssituation efter Anden Verdenskrig i 1947 oprettede Danske Husmødres Forbrugerråd (DHF), var hun også med her, og hun var formand for rådet 1955-65. I hendes formandsperiode konsolideredes DHF med større statstilskud, så sekretariatet kunne udbygges under Helle Munch-Petersens ledelse. I 1964 ændredes navnet til Forbrugerrådet som en markering af, at husmoderens æra var forbi, og forbrug var blevet et generelt politikområde. Det var især diskussionerne om lukkeloven og formidlingen af forbrugerpolitiske spørgsmål, der nød godt af Viola Nørløvs arbejdsindsats. Bl.a. var hun sammen med Poul Henningsen redaktør af Forbrugerrådets blad Tænk i de første to år bladet eksisterede, 1964-66.

Viola Nørløv fremførte altid sine synspunkter meget roligt, næsten lavmælt, men vedholdende og velargumenteret. Hun fik ad denne vej stor indflydelse og vakte meget lidt modstand mod sine synspunkter på ligestillingsarbejdet. Hun var fortaler for et samarbejde mellem kvinder og mænd. Egentlig kvindekamp lå hende fjernt. Arbejdet skulle, som hun sagde, "foregå på menneskers vilkår". Til det sidste var hun engageret i almindelige borgeres ve og vel, bl.a. blev hun som 75-årig formand for S-klubben af 1975, som arbejdede for ligestilling i samfund og parti. Herefter var det hendes tanke at nyde det otium, hun havde planlagt fra udtrædelsen af Folketinget i 1968, men hun kunne ikke helt slippe sit socialpolitiske arbejde. Viola Nørløv havde i 1965 oprettet Plejehjemsfonden, der skulle finansiere boliger for syge og gamle, og vedligeholdt siden sit engagement i denne sag. Som medlem af Plejehjemskomitéen på Vesterbro var hun medinitiativtager til bl.a. plejehjemmet i Saxogade i 1977. Ved festen i Tivoli på 75-års dagen for kvindevalgretten i 1990 blev hun hyldet for sin mangeårige kvindepolitiske indsats.