Vibeke Kruse

Faktaboks

Vibeke Kruse
Død
København
Levetid - kommentar
død senest 27. april 1648
Arbejdsliv
Elskerinde
Familie

Børn: Ulrik Christian (1630), Elisabeth Sophie (1633).

Vibeke Kruse
Portræt af Vibeke Kruse malet med akvarel og gouache på på elfenben, ukendt dato.
Af /Nationalmuseum.

Vibeke Kruse kom formentlig af tyske forældre, men såvel barndom som ungdom er uoplyst. Hun træder først frem i kilderne 1629 som en del af tjenerskabet hos Christian 4.s hustru Kirsten Munk. Tjenesteforholdet er kendt, fordi hele tjenerstaben blev opsagt, formentlig for at fjerne eventuelle vidner til Munks forhold til rhingreven Otto Ludwig af Salm. Vibeke Kruses liv blev på afgørende vis præget af opgøret mellem kongen og Munk.

Umiddelbart efter sin afskedigelse blev hun ansat i huset hos Munks moder Ellen Marsvin. I lyset af de senere begivenheder kan det enten udlægges som en velovervejet plan, hvor Vibeke Kruse blev et middel til at sikre Marsvins fortsatte og nære forbindelser til kongen, eller som et forsøg på at give ham skylden for bruddet med Munk. Under alle omstændigheder blev han i 1629 inviteret til Marsvins gård Kærstrup på Tåsinge, hvor han traf Vibeke Kruse. I modsætning til Munk blev hun ikke gift med kongen; men mødet udviklede sig til et forhold, og hun fødte ham to børn, Ulrik Christian i 1630 og Elisabeth Sophie i 1633. Christian 4. satte tydeligvis pris på Vibeke Kruse; hun fik i 1631 tillagt en ydelse på 500 rigsdaler årligt, og i 1633 modtog hun godset Bramstedt i Holsten, i 1636 en gård i København, ligesom hun i 1644 fik en have uden for Østerport. En fransk gesandt berettede i 1645, at hun havde stor indflydelse på kongen, og da dennes søn, den senere Frederik 3., året efter bad faderen om penge, blev han henvist til hende.

Hvis Marsvin bragte Christian 4. sammen med Vibeke Kruse for at bøde på sin datters optræden, fik det ikke de forventede følger. Tværtimod pustede Vibeke Kruse til kongens had mod Munk og kom selv fra begyndelsen i et modsætningsforhold til hendes børn og svigerbørn, med Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt i spidsen. Spændingerne var til stede i resten af kongens levetid, og da han døde i 1648 på Rosenborg, mærkede Vibeke Kruse øjeblikkeligt vreden fra Munk og hendes familie. Ulfeldt lod egenmægtigt hendes gods forsegle og fordrev hende og datteren fra slottet. Vibeke Kruse var på dette tidspunkt syg og døde et par måneder efter. I tiden mellem Christian 4.s død og Frederik 3.s tronbestigelse havde rigsrådet magten. Munk og det såkaldte svigersønneparti søgte at udnytte den gunstige situation til et opgør med Vibeke Kruse. De krævede en ekstraordinær proces mod hende, hvor de almindelige procesregler blev tilsidesat, og hvis det blev nægtet, truede de med selvtægt. I rigsrådet, hvor modstanden mod svigersønnepartiet voksede, bevarede man roen og henviste det til en almindelig rettergang. Sagen løste imidlertid sig selv med Vibeke Kruses død. Munks parti sørgede for, at hun blev begravet i al ubemærkethed og uden ceremonier på kirkegården uden for Nørreport.

Beskrivelser og portrætter af Vibeke Kruse

  • S. Birket Smith: Leonora Christina, 1879-81.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet.

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig