Faktaboks

Ulrika Marseen
Ulrika Eleonora Marseen
Født
10. august 1912, Brønderslev
Død
2007
Arbejdsliv
Billedhugger og forstander
Familie

Forældre: købmand Harald M. (1885-1932) og Jenny Clausen (1890-1974).

Gift 1. november 1937 med kioskejer Carl Johan Jensen, født 1911, død 1987 i Sorø, s. af slagter Åge J. og Johanne. Ægteskabet opløst i 1942.

Børn: Hedda (1938).

Ulrika Marseen blev født som det ældste barn i en flok på fem. Der stod ikke skrevet noget om kunst over hendes vugge, og allerede som 14-årig kom hun ud at tjene på et husmandssted. Herfra fortsatte hun som kammerjomfru på et gods i Sverige og siden som elev på et sommerpensionat i Løkken. 1931-32 var hun husbestyrerinde i København og året efter kokkepige i London. Her stiftede hun for første gang bekendtskab med kunstens verden og blev dybt fascineret. Alligevel blev hun noget så prosaisk som damefrisør, da hun i 1934 vendte tilbage til Danmark og slog sig ned i Randers. Her tog hun rundt på gårdene som cykelfrisør, og i 1935 startede hun sin egen salon. Et par år efter giftede hun sig med en lokal kioskejer og flyttede med ham til Nykøbing F. I 1938 fødte hun sit eneste barn, datteren Hedda. De kommende år gik tingene hurtigt. Ulrika Marseen etablerede yderligere en salon i Holbæk og en i København, hun blev skilt og begyndte at søge undervisning i tegning og modellering.

I 1944 blev Ulrika Marseen elev hos billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen og året efter hos Johannes Bjerg, der netop var blevet professor på Kunstakademiet. Studierne ledte frem til hendes debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1945, hvor hun udstillede flere gange siden, og til mødet med det aktive kunstmiljø i København Det var også i de år, hun tog på studierejse, først til Holland og siden til Rom og Paris. Fra midten af 1940’erne og 15 år frem udstillede hun utallige steder, bl.a. i Kleis’ Kunsthandel 1946, hos Galerie Birch fra 1946 og på Salon des Surindépendants i Paris 1947-49. I 1948 kom hun med i kunstnergruppen Spiralen med bl.a. Mogens Balle, Knud Nielsen og Wilhelm Freddie. Gruppen blev opløst i 1958, men holdt et par enkelte udstillinger siden, bl.a. i 1966. I 1952 vandt Ulrika Marseen en konkurrence om udkast til et monument for “The Unknown Political Prisoner”, udskrevet af The Institute of Contemporary Arts i London. Værket blev siden udstillet på Nordjyllands Kunstmuseum og på Tate Gallery i London. Senere fulgte flere oplæg og enkelte udsmykninger. Hendes stil var enkel og kan minde om Sonja Ferlov Mancobas og H. Moores, men er samtidig dybt personlig med organiske, naturinspirerede former. 1953-54 var hun med på Charlottenborgs Forårsudstilling, 1954-55 medlem af censurkomitéen for Kunstnernes Efterårsudstilling og 1953, 1958-60 og 1962 med i den oprørske Majudstillingen.

Undervejs modnedes Ulrika Marseens idé om at grundlægge en kunsthøjskole på højt niveau og med plads til udvikling af kreativitet ud over de gængse normer for såkaldt pæn kunst. Idéén til højskolen var inspireret af et ophold på San Cataldo i Italien 1960 og af den østrigske filosof Rudolf Steiners kunstneriske helhedssyn. I 1962 udførte hun en glasmosaik til Klaksvik Kirke på Færøerne, bestilt af Statens Kunstfond, og samme år startede hun sin kunsthøjskole. Den lå først i Dronningmølle, men allerede året efter gjorde en økonomisk gave det muligt at købe Holbæk Slots Ladegård. Den blev rammen om skolen, der fik plads til 80 elever. Ulrika Marseen fungerede selv som forstander for Kunsthøjskolen i Holbæk fra stiftelsen og frem til 1981, derefter overtog hendes datter, billedvæveren Hedda Marseen Ødum, posten. En af Kunsthøjskolens grundlæggende idéer var krydsningen af kunstarterne samt tanken om at lade det kunstneriske udtryk være bærende for vidensøgning og livsudfoldelse. Det betød bl.a., at der lå et 50/50-princip bag fordelingen af undervisningstimer. Den ene halvdel blev varetaget af faste lærere, den anden af tilrejsende gæstelærere. Blandt de tidlige lærerkræfter omkring Ulrika Marseen var forfatterne Johannes Møllehave, Ulla Ryum, Poul Borum og Inger Christensen samt billedkunstnere som Helge Ernst og Hugo Arne Buch.

Efter at Ulrika Marseen havde forladt posten som forstander, genoptog hun sin karriere som billedhugger og udstillede på flere markante udstillinger de kommende år, ligesom hun havde flere separatudstillinger, bl.a. på Bispegården i Kalundborg 1982 sammen med Grete Balle og på Stribgården 1983 med Georg Ernst. Hun tog 1984 på en studierejse til Thailand. I 1990 havde hun den store sorg at miste sin datter, der i mange år havde kæmpet med psykiske problemer. Ulrika Marseen blev i anledning af sin 80-års fødselsdag i 1992 fejret med en stor retrospektiv separatudstilling på Kunsthøjskolen i Holbæk. En mastodont i dansk kunstliv viste, at hun trods sin høje alder var “still going strong”.

Beskrivelser og portrætter af Ulrika Marseen

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Paul Schäfer: Stensommerfuglen, 1992. Bjarne Agerbo (red.): Kunsthøjskolen 1962-1987, 1987. Dansk Kunst, 1985. Højskolebladet 43/1973. Kunst 6/1957. Berlingske Tidende 9. august 1992.

Tilknytning til organisationer

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig