Suzette Holten

Suzette Holten blev født ind i et miljø med stærke kunstneriske traditioner som den yngste af tre søskende. Hendes to brødre Joakim og Niels Skovgaard blev ligesom hun malere. Både i faderens og moderens slægt var der kunstneriske anlæg. I 1860 fik faderen bygget hus i Rosenvænget, og han og moderen udsmykkede hjemmet sammen. Moderen, der må betegnes som grundlæggeren af det nyere kunstbroderi, broderede bl.a. brugsgenstande efter egne forlæg samt forlæg fra ægtefællen og deres kunstnervenner. Suzette Holten blev allerede moderløs som femårig, hvorefter faderen blev den centrale person i hendes opvækst. Han tog sig meget af hende, blev hendes første læremester og introducerede hende til guldalderens kunst, bl.a. gennem sine venskabelige forbindelser til J.Th. Lundbye, Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen og Lorenz Frølich. Døtrene fra disse familier markerede sig stærkt i det fremstød, som kvindelige kunstnere foretog i de sidste årtier af 1800-tallet for retten til uddannelse, ligestilling og erhverv. De dannede også netværk med hinanden. Johanne Krebs, der omkring 1892 malede Suzette Holtens portræt, var hendes veninde, og Suzette Holten boede og arbejdede bl.a. sammen med Elise Konstantin-Hansen og Edma Frølich Stage. Efter at Suzette Holten som 12-årig havde mistet sin fader i 1875, flyttede hun året efter ind hos maleren Thorald Læssøe, i hvis hjem en række af tidens fremtrædende kunstnere kom, bl.a. Magdalene Thoresen, Elisabeth Jerichau Baumann og H.C. Andersen, der læste højt for børnene.

Suzette Holten blev uddannet hos Carl Thomsen, L. Tuxen og Frans Schwartz og tilhørte avantgarden omkring Kunstnernes frie Studieskoler, der stod i opposition til Kunstakademiet. Fra 1883 og ind i 1890’erne arbejdede hun med nyskabende keramik sammen med bl.a. Thorvald Bindesbøll, Theodor Philipsen og Konstantin-Hansen. Det foregik først hos pottemager J. Wallmann i Utterslev og senere hos G. Eifrig i Valby. I 1888 udstillede de på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København under navnet Dekorationsforeningen. Idé- og stilmæssigt placerede de sig inden for art nouveau og denne retnings forestilling om alle kunstarters sammenspil i et gesamtkunstwerk. Suzette Holten hentede inspiration fra antikken og japansk kunst, men også fra sin fantasi og det ubevidste. Hvor det kunstneriske udtryk fik forret frem for det funktionelle, fremtræder værkerne som små skulpturer.

Suzette Holten debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1885 med pastelbilledet En ung Pige. I 1891 var hun imidlertid medstifter af Den frie Udstilling. På maleren Johan Rohdes initiativ havde en gruppe avantgardekunstnere, bl.a. J. F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi og Agnes og Harald Slott-Møller, sluttet sig sammen om at bryde Charlottenborgs mangeårige udstillingsmonopol og skabe en ucensureret udstilling. Som noget nyt blev den enkelte kunstners værker hængt op samlet. Mange af de indledende møder var foregået i Suzette Holtens hjem, som hun delte med broderen Niels Skovgaard. I en årrække fungerede hun som revisor for sammenslutningen, og indtil sin død udstillede hun selv på Den frie, hvor hun blev hædret med en mindeudstilling i 1937. I 1895 var hun kunstnerisk leder af Kvindernes Udstilling, hvis vicepræsident var Emma Gad. Til udstillingen tegnede hun indgangssymbolet, en opadstigende sol, der var flankeret af mælkebøtter. Hun havde desuden dekoreret det lokale, hvor keramikken blev udstillet, bl.a. hendes Fad med Japaner og Gaas. Endvidere deltog hun med malerier fra Ægypten og Norge samt et fuldt udstyret værelse efter eget design, der bl.a. indeholdt de grønne møbler, der nu befinder sig i Michael og Anna Anchers Hus i Skagen. Møblerne kan ses på hendes maleri Interiør med Falk og læsende Dreng i grønne Møbler, 1904.

Suzette Holten malede fortrinsvis landskaber, men også figurbilleder, portrætter og blomsterbilleder. Allerede med maleriet Aaens Udløb, 1888, startede de formeksperimenter, der kulminerede med Det nordlige Ishav med Rusland mod Horisonten, 1916, fra hendes rejse til Nordkap året før. I 1890’erne malede hun en række portrætter, bl.a. af Konstantin-Hansen, 1897, og komponisten Carl Nielsen, 1899, hvis værker Saul og David og Helios-Ouverturen, hun tegnede omslag til. Også i farveholdning nåede hun efterhånden et mere personligt udtryk, ofte i blå og gyldne farveharmonier. Hun blev påvirket af art nouveau og af japansk kunst, men holdt sig inden for det realistiske formsprogs rammer. I tidens ånd arbejdede hun desuden med alle former for kunsthåndværk, fx bogillustrationer, tegninger til møbler, guldsmedearbejder og broderier, bl.a. et altertæppe til Roskilde Domkirke. I 1888 var hun medunderskriver af et andragende om adgang for kvindelige kunstnere til Kunstakademiet. Hun var medlem af Dansk Kvindesamfund og Kvindelige Kunstneres Samfund, hvis retrospektive udstilling 1920 hun deltog i. Gennem årene deltog hun også i en lang række udstillinger i udlandet.

Da ægtefællen, grosserer Hans Nicolai H., havde foretaget nogle uheldige transaktioner, måtte familien 1906-10 opholde sig i USA, hvor Suzette Holten arbejdede med boligindretning og dekoration. Efter hjemkomsten til Danmark var hun ansat som signerende underglasurmaler på Den Kgl. Porcelainsfabrik 1910-14 og senere hos Bing & Grøndahl ca. 1915-18. Allerede som ung rejste hun meget, bl.a. til Frankrig, Italien og Ægypten. Efter at have mødt den norske forfatterinde Ingeborg von der Lippe Konow tilbragte hun somrene 1889-93 i Norge, hvor hun hentede mange motiver. Skønt opvokset i et udpræget grundtvigsk miljø, konverterede hun ligesom svigerinden Sophie H. til katolicismen. I 1934-35 skrev hun sine erindringer, der blev trykt løbende i Berlingske Søndag.