Susette Mariboe

Faktaboks

Susette Mariboe
Susette Augusta Mariboe
Født
8. maj 1825, Napoli, Italien
Død
12. oktober 1889, København
Arbejdsliv
Skolebestyrer, skoleleder, filantrop og lærer
Familie

Forældre: købmand, konsul Jean Antoine Dalgas (1788-1835) og Johanne Thomine Stibolt (1792-1871).

Gift 25. marts 1854 med Carl Rudolph Ferdinand M., født 17. november 1800 København, død 20. februar 1860 samme sted, s. af grosserer Moses Levin M. og Rose Henriques.

Artikelstart

Susette Mariboe stammede på sin faders side fra en fransk-reformert slægt med forgreninger i en række europæiske lande. Den danskfødte fader, der var købmand og dansk konsul i Livorno, døde i 1835. Ti år gammel flyttede hun med sin moder, der var admiralsdatter, og en del af sine søskende til København Søsteren Carolina Dalgas blev opdraget af en onkel i Italien og ledede senere L’Instituto Anglo-Romano, en protestantisk pigeskole i Rom. Også andre søskende var under opvæksten sat i pleje hos slægtninge på grund af moderens vanskelige økonomiske sitution. Problemerne med at opretholde en passende livsstil indebar, at Susette Mariboe tidligt var med til at forsørge hjemmet med kunstbroderi.

1844-1853 var Susette Mariboe ansat som skoleleder ved en nyoprettet privat pigeskole, Dannekvindeskolen, ejet af enkemanden Carl Mariboe, som hun i 1854 blev gift med. Han var slået ind på pædagogik og privatskoledrift efter en fiasko som købmand. Dannekvindeskolen blev lanceret for piger af alle stænder, men den synes mest søgt af kunstner- og embedsmandsdøtre. Susette Mariboe var ingen systematiker, men en pædagogisk naturbegavelse, der ejede evnen til at knytte elever til sig ved sin livlighed og karisma, kreative fantasi og fortælleevne. De frie omgangsformer på skolen stod i kontrast til ånden på N. Zahles Skole, hvor en del af eleverne blev optaget, da Dannekvindeskolen blev lukket på grund af Susette Mariboes giftermål. Den senere skolebestyrer Henriette Skram førte således an i et oprør mod Natalie Zahle, som Dannekvindeeleverne betragtede som autoritær og utilnærmelig. De kritiserede morgensangen og karaktersystemet, men måtte efter et år overgive sig i beundring for Zahle. Zahle på sin side modtog varig inspiration fra Dannekvindeeleverne, og hun opsøgte ved flere lejligheder Susette Mariboe.

Susette Mariboes vej til Dannekvindeskolen var bl.a. gået gennem N.F.S. Grundtvig, der havde hjemmeundervist hende i en periode før ansættelsen. Som barndoms- og ungdomsven med Grundtvigs børn af første ægteskab, blev især Meta G. en veninde, som hun så op til, sværmede for og religiøst lå under for. Hun blev den, Susette Mariboe som moden kvinde betegnede som sit livs fortroligste. Med en kreds af veninder og slægtninge startede Susette Mariboe i 1845 en filantropisk forening Fylla, der organiserede husbesøg og uddelte naturalier til fattige. Denne velgørenhed i det stille var i overensstemmelse med borgerlige og kristne normer, der foreskrev, at kvinder ikke burde være politisk fremtrædende, men godt kunne spille en rolle som godgørende i tidens filantropiske opsving.

I 1860 blev Susette Mariboe som enke med to børn forstanderinde ved Dronning Caroline Amalies Asylskole, der var blevet oprettet 1841. Skolen havde Grundtvig som direktør og Meta G.s mand P.O. Boisen som leder, og vakte grundtvigianere fungerede som lærerkræfter ved drenge- og pigeafdelingen. Susette Mariboe førte den grundtvigske rekrutteringslinie videre i pigeasylskolen under enkedronning Caroline Amalies beskyttelse og nød hendes fulde tillid og udelte sympati. Skolen havde små klassekvotienter og lagde særlig vægt på religionsundervisning og håndgerning. Fra 1866 ledede hun i tilknytning til skolen et nyoprettet pigehjem, der uddannede tjenestepiger. Hun var med til at omdanne etablissementet til selvejende institution i henhold til Caroline Amalies testamentariske bestemmelser. I skolekomitéen arbejdede hun på at forbedre lærerindernes dårlige løn- og pensionsforhold, inden hun i 1884 trak sig tilbage efter et apoplektisk anfald.

I 1850 havde Susette Mariboe mistet to brødre, der deltog og faldt som frivillige soldater under Treårskrigen, 1848-51. I en årrække var hun hovedkraft i en hemmelig støtteaktion til fordel for den grundtvigske lærerinde og præstedatter Elise Lindberg, der syd for den nyoptrukne dansk-tyske grænse forsøgte at styrke danskheden igennem privatskolevirksomhed. Også den grundtvigske lærerinde og senere forstander Louise Fenger, der lancerede en national “Kanonkvindernes” kampagne, fandt i Susette Mariboe en beredvillig støtte. 1883-85 mobiliserede Fenger kvinder i protest mod dansk forsvarspolitik, idet hun slog til lyd for en militær oprustning.

Susette Mariboe blev eksponent for det levende ords pædagogik i den kbh.ske grundtvigianismes gennembrudsfase og en skikkelse, der via sit personlige eksempel var med til at pege på lærerindeerhvervet som en respektabel levevej for kvinder af borgerlig herkomst. Samtidig viste hun, at filantropisk aktivitet var en legitim borgerlig-feminin indfaldsvej til det offentlige liv og på et vækkelsespræget grundlag.

Beskrivelser og portrætter af Susette Mariboe

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Marja Taussi Sjöberg (red.): På tröskeln till välfärden, 1995. Birgitte Possing: Viljens Styrke, 1992. Beretning om Dronning Caroline Amalies Asyl gennem 75 Aar, 1904. E. Dalgas: Familien Dalgas, 1891.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet.

Tilknytning til organisationer

  • Dannekvindeskolen
  • Fylla
  • Dronning Caroline Amalies Asylskole

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig