Faktaboks

Henriette Skram
Ida Johanne Henriette Skram
Født
28. september 1841, København
Død
10. november 1929, København
Arbejdsliv
Skolebestyrer, skoleleder og lærer
Familie

Forældre: jernbanedirektør Johan Christian Gustav S. (1802-65) og Ida Johanne Hoë (1814-86).

Henriette Skram
Henriette Skram blev i 1900 overbestyrer for N. Zahles Skole efter grundlæggeren Natalie Zahle. Det betød, at hun kom til at stå i spidsen for hele institutionen med alle dens afdelinger og underskoler. Hun var en overordentligt anerkendt og agtet leder, der bevarede skolens tradition for rummelighed og særstatus. Foto uden år.
Henriette Skram
Af /Det Kgl. Bibliotek.
Henriette Skram. Præliminæreksamen.
Henriette Skram havde selv gået i N. Zahles Skole fra 1853; et år efter at skolen var åbnet. I 1859 tog hun privatlærerindeeksamen og i 1866 institutbestyrerprøven. Hun stod bag pigeskolens faglærerindeeksamen i 1905 og den særlige pigeskoleeksamen, der blev endelig vedtaget i 1907. Som 72-årig i 1913 trak hun sig tilbage som overbestyrerinde og helligede sig sin skribent- og foredragsvirksomhed. Her ses hun siddende yderst til venstre i anden række med elever til præliminæreksamen. Natalie Zahle sidder i midten. Foto uden år.
Henriette Skram. Præliminæreksamen.
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Henriette Skram voksede op i et københavnsk, åndsaristokratisk patricierhjem sammen med fire søskende, heriblandt søsteren Emma S., der også blev lærerinde i N. Zahles Skole, og broderen, den senere forfatter Erik S. Faderen havde stået for anlæggelsen af den første jernbane i Danmark, moderen var justitsrådsdatter. Hjemmet var præget af forældrenes ulykkelige ægteskab, der blev opløst i 1857. Efter at Henriette Skram havde gået et år i en lille tysk skole, kom hun i 1848 i Dannekvindeskolen hos den sprudlende og Grundtvig-inspirerede Susette Dalgas (g. Mariboe). Henriette Skram fortalte siden, at hun her følte “det levende Ord med Sangen, Sagafortællingen og Guldalderdigtningen som en Overrisling”. Men skolen lukkede i 1853 på grund af Dalgas’ forlovelse, og Henriette Skram kom sammen med en stor gruppe andre elever i den kun et år gamle N. Zahles Skole. Efter en dramatisk magtkamp mellem Natalie Zahle og “Dannekvinde”-eleverne med den unge Henriette i spidsen, forsonedes de. Henriette Skram overgav i bogstaveligste forstand sit liv og sin kærlighed til Zahle: inden sin konfirmation var hun selv begyndt at undervise yngre elever hos Zahle, i 1859 tog hun privatlærerindeeksamen, og året efter flyttede hun som 19-årig fra sin moder og søskende og ind som den tredje plejedatter i Zahles hjem. Hun gik de første år for at være skolens “Dreng”, fik lov at følge timerne, havde opsyn med pensionen, og hendes pædagogiske talent blev opildnet og vejledt af Zahle, der tidligt gjorde hende til klasselærerinde. I 1866 tog Henriette Skram institutbestyrerprøven.

I begyndelsen underviste Henriette Skram i alle fag, undtagen naturhistorie. Siden var det kun engelsk og historie. Hun studerede engelsk under et ophold i England og tog timer hos engelske lærere i Danmark. Hun udgav Engelsk Læsebog, udgiven med særligt Hensyn til Undervisningen i Pigeskoler, 1871, med læsestykker med tilhørende stileøvelser, som også jævnaldrende engelske børn brugte. Hun fandt samtidens direkte sprogundervisning for overfladisk. Historie blev dog hendes hovedfag og adelsmærke, og hun fandt selv, at historien var “den store Læremester for Livet”. Henriette Skram gik ikke uden grund for at være den største lærerbegavelse i kredsen. Hendes undervisning blev kaldt skolens “Smykke”, og hun var en af samtidens bedste formidlere af historie og mytologi. Hun så på historien med et romantisk blik, der nok dvælede ved personer og begivenheder, men som også søgte efter kontinuitet og årsag og vurderede virkninger. Hun berettede historien med en sjælden og kritisk detailrigdom, der trivedes i hendes “levende ord” – rige, ironiske og humørfyldte veltalenhed. Hun krydrede ofte sine fortællinger og foredrag med historiske digte. Hun udgav Forsøg paa en verdenshistorisk Oversigt, 1877, og sammen med Katrine Lønborg to bind Historiske Digte, 1892.

Henriette Skrams pædagogiske grundsyn hvilede på idéen om det, en senere tid kalder tværfaglighed, og som dengang omfattede de såkaldte modersmålsfag, historie, geografi og naturfag. Ved siden af dem så hun de andre fag, de såkaldte udviklingsfag. Hun gik imod den stærke fagopdeling i børneskolerne. Hendes anden kongstanke var den adskilte pigeundervisning, begrundet i kvinders særlige kønsidentitet. Disse tanker lå til grund, da hun i 1882 stod bag forslaget om, at piger først i den sene 17-årsalder kunne aflægge almindelig forberedelseseksamen, drengenes lavalder var 15 år. Også den særlige pigeskoleeksamen, der blev endelig vedtaget i 1907, blev oprettet på grund af hendes indsats i den lovforberedende kommission i forbindelse med den nye skolelovgivning i 1903. I 1905 skabte hun en for pigeskolerne særlig faglærerindeeksamen. Hun skrev i 1903: “Vi er noget andet end en Efterligning af Drengeskolen, vi er Pigeskole, vi vil vedblive at være Pigeskole, vi vil behandles som Pigeskole; vi vil tros paa og agtes som saadan.” I 1860 havde hun sammen med Zahle oprettet de “sociale Klasser” som en fri fortsættelsesklasse i skolens store virksomhed. Disse klasser fortsatte til 1911. Hun arbejdede herefter fortsat for at udbrede en kvindelinie i den højere almenskole med en særlig kvindelig studentereksamen som mål. Det lykkedes ikke, bl.a. på grund af kvindeforeningernes modstand, men sådanne højere skoleklasser fandtes indtil 1939.

Henriette Skram var beskeden vedrørende sine administrative evner. Ikke desto mindre blev hun i 1877 forstander for N. Zahles Skoles øverste klasser i barneskolen og for fortsættelsesklasserne, fra 1885 var hun medlem af bestyrelsen, da skolen blev en selvejende institution, og fra 1900 lod hun sig vælge som overbestyrer efter Zahle for hele institutionen med alle dens afdelinger og underskoler. Hun var en overordentligt anerkendt og agtet leder, men på en ganske anden eksklusiv måde end sin kendte forgænger. Trods det formåede hun at bevare skolens tradition for rummelighed og særstatus. Under de stærke konflikter i 1910-11 mellem lærerforeningerne og bestyrerne fra privatskolerne, hvoraf mange havde organiseret sig i De forenede Skoler, men som N. Zahles Skole havde holdt sig uden for, formåede hun at bevare både lærernes loyalitet og sin egen skoles frihed. En af hendes samtidige skrev: “Hun har altid mindet mig om en romersk Prælattype; en saadan mandig, smidig Intelligens og et saadant storliniet Tankesæt.” Som 72-årig i 1913 trådte hun af som lærer og bestyrer og trak sig tilbage til sit eget hjem og sin skribent- og foredragsvirksomhed. Hun deltog gennem årene aktivt i den pædagogiske debat både herhjemme og i Norden og udgav flere skrifter i den forbindelse, især i tidsskrifterne Vor Ungdom og Bog og Naal. Her skal nævnes: Et lille Indlæg i Spørgsmaalet om Kvindens Uddannelse her i Landet, 1883, Om Fremtidens højere Pigeskole og Hjemmenes Fordringer til denne, 1885, Atter nogle Ord om Aldersgrænsen ved den almindelige Forberedelseseksamen, 1900, Er Pigeskolen overflødig?, 1904, og Bevægelser indenfor Pigeskoleverdenen, 1913. Særlig interesse har Bør Ændringen af Kvindens retslige Stilling her i Landet kræve en Omdannelse af Barne- og Ungdomsskolen for Pigebørn?,1915, som må anses for Henriette Skrams pædagogiske testamente. Af større skrifter og afhandlinger skrev hun biografien N. Zahle i sit Liv og sin Virken, 1914 og N. Zahles Skole, 1916. Endelig skrev hun N. Zahles Privatlærerindeskole, populært kaldet “Kursus”, et utrykt manuskript fra 1917, der i dag befinder sig i Landsarkivet for Sjælland, samt de ligeledes utrykte Livserindringer, 1918, som opbevares i Rigsarkivet. I 1919 udgav hun Regitze Barners En Levnedsskildring, der bygger på Barners egne memoirer fra 1911. Ikke blot i skolen, men også i hjemmet var og blev børn en passion for Henriette Skram. Hun fik til sin glæde i 1889 plejedatteren Tora Christiani, kaldet Toto. Henriette Skram havde livet igennem et svagt helbred. Hun udelukkede derfor teater, koncerter og al selskabelighed og satte alt ind på sit virke. Hun var lysende intelligent, skarp i sine sym- og antipatier og kunne være bidende ironisk. Men hun arbejdede sig gennem årene frem til en afklaret elskelighed, en mangesidig sympati, menneskeforståelse og mildhed. I 1921 fik hun Fortjenstmedaljen i guld.

Beskrivelser og portrætter af Henriette Skram

  • Mal. fra 1912 af Knud Larsen. Foto i Danske Kvinders Fotoarkiv, Det Kgl. Bibliotek.
  • Birgitte Possing: Viljens styrke, 1992. Natalie Zahle til Minde, 1927. Bog og Naal 10/1929. Vor Ungdom, 1929-30 s. 359-61. Forum for Kvindeforskning 2/1988.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet.

Tilknytning til organisationer

  • Natalie Zahles Skole

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig