Faktaboks

Elise Lindberg
Elise Christiane Lindberg
Født
15. september 1832, København, †1913
Død
1913
Arbejdsliv
Lærer
Familie

Forældre: præst Jacob Christian L. (1797-1857) og Anna Cathrine Elisabeth Hansen (1805-66).

Elise Lindbergs barndomshjem var i 1830’erne et mødested for den grundtvigske bevægelse i København, hvor hendes fader var en af forgrundsfigurerne. Også broderen Niels L. blev senere en fremtrædende grundtvigianer. I 1844 flyttede familien til Tingsted på Falster, hvor faderen fik præsteembede. Han indvalgtes i 1853 i Rigsdagen. Elise Lindberg voksede således op i et usædvanligt stimulerende miljø, omgivet af studerende brødre. I 1854 bad hun faderen om lov til at uddanne sig til lærerinde på N. Zahles Skole, men skønt frihedsmand, var faderen ikke nogen tilhænger af kvindens emancipation, og han “ville ikke have en Gouvernante til Datter”. Elise Lindberg var dermed henvist til selvstudier, og med energisk viljestyrke kastede hun sig over sprog, litteratur, historie og kirkehistorie. Efter faderens død i 1857 dannede moderen, Elise Lindberg og brødrene hjem på Frbg., og først med moderens død i 1866 blev hun stillet frit til at realisere sine drømme. Efter krigen i 1864 havde hun følt “en brændende Lyst til at rejse til Sønderjylland, som Lærerinde i en dansk Familie”. Men drømmen blev ikke umiddelbart realiseret, da hun ikke følte sig stærk og velforberedt nok. 1868-71 underviste hun broderen Jens L.s børn i Kastbjerg, men da han fik økonomiske problemer, måtte hun tænke i andre baner. Med hjælp fra højskoleforstander Ludvig Schrøder lykkedes det at skaffe en privatlærerindeplads i Sønderjylland. Bag det store spring, som hun foretog, da hun i 1872 flyttede til Sønderjylland, lå således lige dele idealisme og økonomisk nødvendighed.

Elise Lindbergs første plads var hos en møllerfamilie i Råhede, Hviding sogn, men forholdene her faldt ikke ret i den forvænte præstedatters smag. Der var tale om et kultursammenstød, og først gradvist vænnede hun sig til de mere beskedne livsvilkår på landet. Frem til 1878 virkede hun i en række pladser, hvor hun underviste i almindelige skolefag, naturligvis med vægten på dansk sprog og historie. Efterhånden kom undervisningen i faste rammer, og Elise Lindberg udviklede et talent for at opnå de tyske embedsmænds velvilje. For at fremme den sønderjyske sag holdt hun samtidig aftenskole for børn og oprettede flere steder husflidsforeninger. Hendes langsigtede mål var dog at etablere en lærerindeskole, hvorfra hun ville udsende lærerinder, der kunne virke i det stille for danskheden i Sønderjylland. Allerede i privatlærerindetiden var hun aktiv for at skaffe lærerinder til danske hjem. Hun fik støtte til sin plan fra skolebestyrer Chr. F. Monrad i Flensborg og fra en kreds af kvinder i København, der med Susette Mariboe i spidsen lovede at støtte skolen med 1.200 kr. om året. I 1878 etablerede Elise Lindberg sin lærerindeskole i Ottersbøl Mølle, men måtte 1880 flytte til Visby. Her købte hun i 1881 en tidligere embedsmandsbolig for den formidable sum af 12.000 kr. Både hendes egen arv og støtten fra de kbh.ske kvinder blev mobiliseret til formålet. I perioden frem til 1888 uddannedes 161 elever, og 48 af dem kom til at virke som privatlærerinder i Slesvig.

Af tidligere elever er Elise Lindberg blevet beskrevet som en noget excentrisk skikkelse, belæst og veltalende, og med en lidt fornem fremtræden, der distancerede hende fra de grundtvigske bønder. Dette afbødedes dog af et vist satirisk vid, og hun nød trods sine særheder bøndernes respekt. Hun varetog selv det meste af undervisningen, der var en kombination af traditionel kundskabsindlæring og forsøg på at vække eleverne til selvstændig tænkning. Elise Lindberg blev, trods sin forsigtige linie, udvist fra Sønderjylland i 1884. Hun lejede derefter Søgård Højskole ved Vamdrup, der måtte lukke efter fire år. Efter 1888 levede hun i Kolding, hun opnåede en mindre pension og fortsatte med at undervise sønderjyske piger i sit hjem.

Kvindesagen var ikke god tone i Elise Lindbergs kreds, men hun udviklede med tiden, hvad der nærmede sig kvindesaglige anskuelser. Ungdommens eksistenskamp satte sig dybe spor, og hun forsvarede ved flere lejligheder kvinders ret til uddannelse og arbejde. Således kritiserede hun i 1887 den tidligere støtte Schrøder, fordi han havde anbefalet lavt betalt tjenestepigearbejde og sygepleje som de eneste beskæftigelsesmuligheder for kvindelig ungdom, og samme år rejste hun en debat i Dansk Kvindesamfund (DK) om kvinders udvandring til Amerika for at finde bedre lønnet arbejde. Elise Lindberg blev medlem af DK i 1887. Også den maskerede selvbiografi Viktoria, 1889, kredser om spørgsmålet om kvinders mulighed for selvstændig udvikling. Hovedpersonen, der erklærer, at hun ikke er erotisk anlagt, nægtes af faderen at uddanne sig, og det er først i arbejdet for den store sag, Sønderjylland, at hun til slut finder sin bestemmelse. Elise Lindberg har publiceret folkeminder og forskellige erindringsbidrag, bl.a. i Højskolebladet, 1900. Hun forfulgte med stor viljestyrke sit mål: at uddanne lærerinder til virksomhed i Sønderjylland under tysk overherredømme. Det var en systematisk indsats, der trods sit relativt beskedne omfang må betegnes som en national og kulturel pionergerning.

Beskrivelser og portrætter af Elise Lindberg

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Troels Fink: Båndene bandt, 1999. Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983. Ingeborg Møller: – og de troede, at Hjertebaand kan briste, 1946. Sønderjyske årbøger, 1995.
  • Privatarkiv i Rigsarkivet.

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig