Susanne Bier

Susanne Bier tilhører den nye generation af kvindelige filminstruktører, der er uddannet på Den Danske Filmskole. Efter at have bestået studentereksamen i 1978 tog hun til Israel, hvor hun dels studerede religion på Hebrew University, dels arkitektur på kunstakademiet i Jerusalem. Senere studerede hun arkitektur ved Architectural Association i London. 1983-87 gennemførte hun instruktøruddannelsen ved Den Danske Filmskole i København Hun bestod eksamen med glans, idet hun ved en festival for filmskolefilm 1987 i München vandt førsteprisen for sin afgangsfilm De saliges ø, et psykologisk drama med en stærkt religiøst farvet problematik.

Efter denne succes blev Susanne Bier headhuntet til Sverige, hvor hun instruerede sin første spillefilm Freud flytter hjemmefra. Den handlede om en jødisk familie på godt og ondt og havde den stærke moder, spillet af Ghita Nørby, i centrum. Filmen, der hårfint balancerer mellem tragedien og farcen, havde premiere i Danmark 1991 og regnes for en af 1990’ernes bedste film. I Sverige mødte Susanne Bier sin senere ægtefælle, skuespilleren Philip Zandén, hvis følsomt komiske talent har beriget de fleste af hendes film. Den næste spillefilm Det bli’r i familien fortsatte udforskningen af komplekse, tabuiserede familierelationer, bl.a. et incestforhold mellem broder og søster, men var knap så stilsikker som debutfilmen. Efter de to familiedramaer skiftede hun i 1997 genre til den psykologiske thriller Sekten efter Juliane Preislers roman Dyr, en film om psykologisk-religiøse magtrelationer. Det religiøse har ikke været fremmed for Susanne Bier, der selv kommer fra en stor jødisk familie. Sit folkelige gennembrud fik hun i 1999 med den romantiske komedie Den eneste ene. Filmen blev lagt stort an med musik af Thomas Helmig og med aktuelle prisvindende skuespillere, bl.a. Sidse Babett Knudsen og ikke mindst Niels Olsen som ægtemanden med den lave sædkvalitet. Filmen er blevet en helt usædvanlig publikumssucces og 1990’ernes mest sete dansksprogede voksenfilm. Den er mindre dyb og foruroligende end de tidligere film og har ikke undgået folkekomedieklichéer, men den har ramt præcist med sin sorte humoristiske fabuleren over 1990’er-temaer som livskvalitet, bryllupper og ønskebørn. Ud over spillefilmene har Susanne Bier lavet tv- og reklamefilm, bl.a. den meget populære filmserie for fiskebranchen om Gunnar og Minna med Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen.

Susanne Bier er en filminstruktør af international stil og format. Mens familiedramaerne havde et vist selvbiografisk udgangspunkt, er de senere værker mainstreamfilm, der afprøver forskellige genreformler. Hendes film bygger på egne idéer, men har oftest været baseret på romanforlæg og andres manuskripter. Trods fokus på familien og stærke følelser er der ikke tale om melodramaer. Derimod har farcen og grotesken været de foretrukne stillejer. Stærkt står de mere eller mindre despotiske moderskikkelser, oftest spillet af Nørby med hidtil usete facetter. Susanne Bier har fremvist den midaldrende kvindekrop med sans for både det groteske og det livsbekræftende i den kvindelige iscenesættelse.