Kirsten Lehfeldt

Kirsten Lehfeldt spænder vidt: fuld af sødme, charmerende og bevægende det ene øjeblik og fræk som en slagterhund det næste. Hun har allerede vist mange sider af sit store talent, siden hun i 1976 som uddannet skuespiller forlod elevskolen ved Århus Teater, hvor hun begyndte efter studentereksamen 1973 fra Århus Katedralskole. Herfra gik turen de næste fem sæsoner til Ålborg Teater, hvor hun hurtigt afslørede en vitalitet på scenen, der gav hende flere roller som sjov pige, ligesom hun i 1978 var oplagt som Pippi Langstrømpe. Det førte naturligt over i revyen, hvor hun markerede sig med præcise karakteristikker og en god sangstemme, først i Ålborg 1979 og siden i Hjørring, Århus og Cirkusrevyen samt i tvs satiriske ugerevy Klikk. På tv var hun også nissepigen Pil i Nissebanden og Kulsoen i Gøngehøvdingen. Det store gennembrud i det alvorlige rollefag kom med titelrollen i Piaf, 1980, på Ålborg Teater, hvor hun med stor indre styrke spillede op imod det spinkle ydre og gav et mangefacetteret og smertefuldt portræt af den franske sangerinde Edith Piaf. I 1981 blev hun freelance og gentog siden præstationen som Piaf på Nørrebros Teater. Netop blandingen af det robuste bag det sarte samt det musikalske og det humoristiske har givet hende mange strenge at spille på. På scenen har hun både fremstillet de sjove piger som fx Rita i W. Russells Lærenemme Rita på Betty Nansen Teatret og Doris i B. Slades Samme tid, næste år 1992 på Privatteatret, men også de alvorlige og reflekterende kvinder som fx Nastasja i Idioten efter Dostojevskijs roman 1992 på Aveny Teatret og Theodora i Dorrit Willumsens Klædt i purpur på Hippodromen samme år. I 1995 var hun på Hippodromen den sprudlende Winnie i S. Becketts Glade dage.

I 1986 medvirkede Kirsten Lehfeldt i Astrid Henning-Jensens film Barndommens gade, hvor hun spillede lærerinden frk. Thomsen. Hun huskes dog især for sin præstation som sygeplejersken Henry i Helle Ryslinges Flamberede Hjerter, 1986, hvor hun som en af hverdagens lidt vel naive heltinder skulle holde styr på alle følelserne i sit hektiske og kaotiske liv og handle derefter. Denne rolle indbragte hende året efter både Bodil-prisen og Robert-prisen for bedste hovedrolle. Samarbejdet med Ryslinge fortsattes i filmen Sirup, 1990, hvor hun havde den kvindelige hovedrolle som kunstmaleren Ditte. Siden 1992 har hun med showet Latterens lange arm i flere omgange dannet par med Søs Egelind. Som de to mandlige arketyper Carsten og Helge med bodegamaver og mandehørm for fuld udblæsning har parret med grotesk og bramfri humor og med klar satirisk pointering kastet sig ud i et fortsat opgør med den mandschauvinistiske skurvognsmentalitet. Kirsten Lehfeldt har modtaget en række priser og legater, bl.a. Tagea Brandts Rejselegat 1987, Henkel-Prisen 1988, LOs Kulturpris 1992 og Ingeborg Brahms Mindelegat 1994.