Sophie Petersen (kvindesagsforkæmper)

Sophie Petersen voksede op i København som enebarn. Hun var åndeligt søgende og stærkt inspireret af Søren Kierkegaard. I 1861 opsøgte hun filosoffen Rasmus Nielsen for at “lære at tænke”. Hun fulgte hans forelæsninger på Københavns Universitet og lærte sig græsk for at kunne læse Det Nye Testamente på originalsproget. Hun studerede også oldnordisk for at kende oprindelsen til det danske sprog.

I 1869 fik Sophie Petersen idéen til at oprette det, der skulle blive kendt som Kvindelig Læseforening (KL). En idealistisk trang til at udbrede åndelige værdier blandt kvinder var hendes bevæggrund. Kvinder skulle have et sted i den store by, hvor de kunne mødes, udvikle sig og arbejde sammen for overordnede mål som fx kvindesagen. I første omgang afholdt hendes faders betænkeligheder hende fra at gå videre med sin idé, men i 1871 fik hun mod til at virkeliggøre sine planer, efter at Fredrik Bajer i avisen Fædrelandet havde skrevet om Läsesalong för Damer, der var åbnet i Stockholm i 1867. Fredrik Bajers hustru Matilde B. var i 1871 medstifter af Dansk Kvindesamfund (DK), som også havde haft planer om en læsesal for kvinder, men idéen var strandet på grund af økonomiske vanskeligheder. Nu rådførte Sophie Petersen sig med Fredrik Bajer om en dansk pendant til den svenske Läsesalong og opsøgte kvinder fra det bedre borgerskab og kvindebevægelsen for at vinde støtte for sin sag, bl.a. Elise Ploug, der var gift med Fædrelandets redaktør Carl Ploug, Charlotte Klein, Marie Rovsing, Jenny Adler og Natalie Zahle. I begyndelsen af 1872 udsendtes gennem bladene en indbydelse til dannelse af en kvindelig læsesal. Indbydelsen var underskrevet af 55 kvinder og ni mænd. Sagen stødte imidlertid på modstand fra brede borgerlige kredse, hvor man frygtede, at kvinderne ville svigte hjemmene og få emancipatoriske idéer. Derfor gik indsamlingen af pengegaver kun langsomt, men i oktober 1872 var KL en realitet, og foreningen kunne flytte ind i sine første lokaler i Helliggejststræde. Sophie Petersen blev sekretær i bestyrelsen, som i øvrigt bestod af Klein, der blev formand, og Marie Købke, Vilhelmine Sarauw og Louise Westergaard.

Sophie Petersen arbejdede meget samvittighedsfuldt med at opbygge KLs bog- og tidsskriftbestand, der ved stiftelsen omfattede 1.007 bind. Det var dog svært for hende at samarbejde med de fire andre kvinder i bestyrelsen, hvor hun følte sig misforstået, og da hun var både fysisk og psykisk skrøbelig, måtte hun efter blot et år trække sig ud af bestyrelsen. Kort efter døde hun som 36-årig. Hun testamenterede 150 rigsdaler til KL, og i 1874 gav hendes fader foreningen endnu 200 rigsdaler. Sophie Petersen var pioner for udbredelsen af alsidig læsning til intellektuelt vakte kvinder, og at der var et behov for KL, viste udlånstallet, der omkring århundredskiftet var større end Det Kgl. Biblioteks og Universitetsbibliotekets tilsammen.