Faktaboks

Louise Westergaard
Charlotte Louise Westergaard
Født
27. februar 1826, Ålborg
Død
6. april 1880, København
Arbejdsliv
Skolebestyrer, skoleleder og kvindesagsforkæmper
Familie

Forældre: distriktskirurg Jens Anton W. (1791-1829) og Johanne Wilhelmine Louise Bentzen (1799-1856).

Louise Westergaard mistede sin fader som treårig, og hun og moderen flyttede derefter til København Her fik hun en grundig skoleoplæring i Frk. Zeuthens Institut, hvor hun gik i ti år. Efter sin konfirmation som 17-årig var hun i nogle år lærerinde i Kalundborg, men vendte i 1848 tilbage til København og begyndte at forberede sig til institutbestyrerprøven hos pædagogen og forfatteren Athalia Schwartz og på Annestine Beyers Højere Dannelsesanstalt for Damer. Blandt hendes medstuderende var Natalie Zahle. I 1851 bestod de begge prøven. Louise Westergaard var derefter beskæftiget dels ved undervisningsarbejde, dels ved forskellige former for skribentvirksomhed. I 1851 udgav hun en Veileder for de Besøgende i Thorvaldsens Museum og året efter en børnebog, Verdensmarkedet, der beskrev Industriudstillingen i London 1851, som hun selv havde besøgt. Samtidig havde hun arbejdet videre på sin egen uddannelse. Hun indleverede i 1852 en besvarelse af Universitetets prisopgave Den franske Tragedies national-poetiske Charakteer, og Grunden til den ringeagtende Bedømmelse, som den til en Tid har været underkastet. Louise Westergaard modtog accessit for den og var dermed formentlig den første kvinde, og den første ikke-akademisk uddannede, der fik en afhandling således bedømt. Prisopgaven blev året efter publiceret og modtog nydelige anmeldelser. I 1858 overtog Louise Westergaard fru M. Gøtzsches højere pigeskole, som hun i løbet af et par år fik gjort til en af Københavns velanskrevne, progressive privatskoler, bl.a. indførte hun i 1860 som den første gymnastik i en pigeskole, ca. 40 år før det offentlige skolevæsen tog faget op. Hun lagde i sin undervisning i øvrigt vægt på moderne sprog, historie og naturfag, de to sidste discipliner i et omfang, der ikke var sædvane i pigeundervisningen. Hun var ikke mindst interesseret i engelskundervisningen, der på den tid var ny i de højere pigeskoler, og skrev selv nogle læse- og lærebøger i engelsk, ligesom hun påtog sig en del oversætterarbejde. Samtidig skabte hun i tilknytning til sin skole en efteruddannelse, der var almendannende, men også henvendte sig til unge kvinder, der ønskede at uddanne sig til lærerinder.

Louise Westergaard var bevidst emancipatorisk i sin planlægning af pigeundervisningen og deltog i den tidlige kvindebevægelse som en meget aktiv medstifter af Kvindelig Læseforening i 1872 og næstformand i den første bestyrelse 1872-73. For hende, der kom fra et hjem, hvor forsørgeren tidligt var faldet fra, var den personlige frigørelse, den indre emancipation, og den økonomiske uafhængighed, den ydre, to sider af samme sag. Hun var kvindesagligt stærkt påvirket af Athalia Schwartz, der periodisk underviste på hendes skole, og var fra ungdommen nært knyttet til hende og hendes lidt yngre søster, institutbestyrerinde Frederikke Schwartz. I årene efter institutbestyrerprøvens indførelse i 1845 udklækkedes et stort antal veludrustede kvindelige skoleledere, der for manges vedkommende placerede sig som kvindefrigørelsens forposter, og Louise Westergaard var vel, bortset fra Athalia Schwartz, den intellektuelt bedst skolede. Hun var i højere grad i stand til at forholde sig teoretisk til indlæring og undervisning, end de fleste af sine samtidige, der alle sloges med den traditionelle pige- og kvindeundervisnings usystematiske, sporadiske karakter. Måske var hun forud for sin tid. Hvor en af hendes lærere, litteraturhistorikeren H. Schwanenflügel, berømmede hendes intelligens og intellektuelle skoling, fandt en af hendes elever fra 1870’erne, den senere skolebygger Th. Lang, hendes videregående undervisning alt for teoretisk for en lille 16-års elev.

Louise Westergaards skole fik ufortjent en omtumlet skæbne. Da Københavns skoledirektør, J. Holbech, i 1861 anlagde injuriesag mod Athalia Schwartz for hendes offentlige og gentagne angreb på hans, efter hendes mening, mangelfulde tilsyn med byens privatskoler og vandt sagen, kølnedes Louise Westergaards forhold til skoledirektionen til under frysepunktet. Louise Westergaard, der vitterlig periodisk blev udsat for chikanelignende behandling, foretrak at flytte skolen over grænsen til Frbg. kommune. Med datidens manglende kommunikationsmidler flyttede selv en velanskreven skole imidlertid ikke ustraffet bort fra sin virkekreds, og hun måtte nogle år senere rykke tilbage til bymidten, hvor de fleste privatskoler trivedes bedst. Hendes usvækkede loyalitet mod veninden kom til at koste hende en del, men varede livet ud. Da Athalia Schwartz de sidste svære år af sit liv blev næsten blind, tog Louise Westergaard ophold hos hende og sørgede for, at hun trods sit handicap kunne fortsætte sit forfatterskab. Louise Westergaards skole blev efter hendes ret pludselige død i 1880 overtaget af Frederikke Schwartz.

Louise Westergaard var en af de relativt få af datidens kvindelige skoleledere, der indså vigtigheden af at gøre omverdenen opmærksom på sine skoletanker, og hun udsendte årligt i hele sin funktionsperiode trykte programmer om skolens virke. Hun var en højt begavet ener med et bredt interessefelt og store vanskeligheder med at affinde sig med datidens ydmyge kvinderolle. Hun satte sit progressive præg på det kbh.ske pigeskolevæsen, og gennem sin indsats der og i Kvindelig Læseforening placerede hun sig i den gryende kvindesags periferi.

Beskrivelser og portrætter af Louise Westergaard

  • Adda Hilden: Lærerindeuddannelse, 1993.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig