Sophie Brahe (frue til Rosenholm)

Sophie Brahe var niece til astronomen Tycho B. og til den lærde Sophie B. Selv blev hun som 20-årig gift med den højt begavede teolog og humanist Holger Rosenkrantz, der ejede Rosenholm ved Randers. Det foregik på Malmøhus ved et tredobbelt bryllup, hvor hendes søstre Birgitte B. og Anne B. samtidig blev gift med henholdsvis Henrik Gøye og Eiler Qvitzow.

Familien på Rosenholm voksede hurtigt. Mellem 1600 og 1617 fødte BS i alt 13 børn, hvoraf otte nåede voksenalder, og børneflokken forøgedes med fire nevøer efter Gøyes død i 1611, og da Birgitte B. døde i 1619, tillige med seks niecer, hvoriblandt Anne Gøye og Mette Gøye, der begge blev stærkt præget af tiden hos mosteren og onklen. Sammen med slægtens egne børn opdroges og undervistes igennem årene adskillige andre, formentlig over 50, såvel adelige som borgerlige børn og unge mennesker på “skolen” på Rosenholm, der under Rosenkrantz’ ægide udviklede sig til et åndeligt kraftcenter. Blandt disciplene var den senere kansler Christian Thomesen Sehested, der i 1620 blev gift med den ældste datter Mette R., og hvis børn Sophie Brahe på sine ældre dage også opdrog. Det har været et meget omfattende og særpræget foretagende, Sophie Brahe som hustru, moder, plejemoder og madmoder har forestået. Hendes rolle var næppe ganske ulig den, nogle af hendes medsøstre tre århundreder senere udviklede som højskolemødre.

Hertil kom rollen som praktiserende godsejer. Foruden Rosenholm ejede ægteparret den nærliggende Skaføgård samt i en kortere periode Ravnholt og Løgismose på Fyn. Mens ægtefællen helligede sig sine lærde studier, sit forfatterskab og sin udstrakte korrespondance med videnskabsmænd i ind- og udland, havde Sophie Brahe nemlig habilitet til at styre såvel drift af gods og gårde som køb og salg. Det fremgår af den regnskabsbog, hun førte fra 1627 til 1640, og som ikke alene giver et enestående indblik i en højadelig godsejerfamilies økonomi, kultur og dagligliv, men også væsentlig viden om standens økonomiske forhold og vilkår i almindelighed. Sophie Brahe begyndte regnskabsbogen “i Iesus Naffn Nytaarsdag 1627”, et turbulent år midt under Kejserkrigen 1625-29, hvor familien i forbindelse med Wallensteins besættelse af Jylland forlod Rosenholm og tog ophold hos skånske slægtninge. Det følgende år søgte Rosenkrantz under moralske skrupler afsked fra rigsrådet og opgav sin lensmandspost på Odensegård. Familiens økonomi blev naturligvis alvorligt rystet, og det blev nødvendigt at optage lån. Efter hjemkomsten til Rosenholm i 1629 blev Ravnholt og Løgismose solgt, gælden delvis nedbragt og økonomien mere stabil, men stadig anspændt. Budgettet tyngedes bl.a. af de store udgifter til sønnernes lange uddannelsesophold i udlandet. Men møllestenen var de kautionsforpligtelser, som ægtefællerne i løbet af 1630’erne havde påtaget sig for Qvitzow, der var indspundet i “adskillig Gælds Vidtløftighed”, hvad de kun kunne klare ved selv at stifte gæld. Da svogeren døde i 1640, lykkedes det dog, takket være Sehested at få afviklet forpligtelserne. Foruden indsigt i kapitaltransaktionerne får man igennem regnskabsbogen et stærkt indtryk af Sophie Brahe som energisk og driftig producent og eksportør af landbrugsvarer, især korn, okser og smør. Alle bøndernes afgifter og leverancer blev noteret ligesom enhver afsluttet handel og ethvert udført arbejde efter “registers eller regnings lydelsse”. Endelig får man gennem de førte konti et væld af konkrete oplysninger om bl.a. rejser og velgørenhed, gave- og bogkøb, om påklædning og om den daglige storhusholdning. I modsætning til mange af sine standsfæller forstod Sophie Brahe at sætte tæring efter næring. Intet regnskabsår opviste større forbrugsudgifter end driftsindtægter. Det var alene kautionsforpligtelserne, der bragte ubalance. Deres afvikling i 1640 reddede familieøkonomien. To år senere døde Rosenkrantz. Selv døde Sophie Brahe i 1646.

Det er imponerende, hvad Sophie Brahe overkom. Hun, der må karakteriseres som en særdeles praktisk natur, var tillige præget af en dyb fromhed, utvivlsomt stimuleret gennem den daglige husandagt, som ægtefællen indførte på Rosenholm. 1601-02 forfattede hun to bind Kattikismus Preckener og senere nedskrev hun et bind Sententser af Den Hellige Skrift. Efter hendes død indgik håndskrifterne i Anne Gøyes samlinger, der senere dannede kernen i Karen Brahes Bibliotek, nu i Landsarkivet i Odense. Sophie Brahes regnskabsbog opbevares i dag i Det Kgl. Bibliotek. Det store familiearkiv fra Rosenholm er ulykkeligvis brændt i 1826. Dog er en stor samling afskrifter af især Rosenkrantz’ videnskabelige korrespondance bevaret.