Faktaboks

Karen Brahe
Født
1. december 1657, Næsbyholm, Næsby sg,
Død
27. september 1736, Østrupgård, Håstrup sogn
Arbejdsliv
Legatstifter, bogsamler og lærd kvinde
Familie

Forældre: godsejer Preben B. (1627-1708) og Susanne Gøye (1634-83).

Titel
Adelig
Karen Brahe
Karen Brahes biblioteket er det eneste bevarede danske adelsbibliotek fra 1600- og 1700-tallet. Biblioteket rummer i dag knap 3.600 trykte titler og 1.100 håndskrifter. Karen Brahe skildret i stik efter maleri fra 1699. Gengivet i P. Hansens Illustreret Dansk Litteraturhistorie, 1902.

Karen Brahe blev født som tredje barn af seks på Næsbyholm ved Sorø, hvortil familien var flyttet i forbindelse med Svenskekrigen 1657-60. Den faste bopæl var Engelsholm ved Vejle. 1672 havde hun sin første altergang med tilhørende eksamination. Da farmoderen Anne Gyldenstierne døde i 1677, flyttede familien til Hvedholm på Horne Land, som faderen overtog. Efter hustruens død 1683 fordelte han sine godser mellem børnene og tog selv ophold på Engelsholm med Karen Brahe som husholderske og hendes lillesøster Birgitte B. Efter hans død 1708 flyttede søstrene tilbage til Fyn til Østrupgård, som da havde gennemgået en stor udvidelse, bl.a. for at kunne rumme Karen Brahes bibliotek. Udvidelsen var færdiggjort i 1710. Kort forinden havde Karen Brahe haft den sorg at miste sin plejedatter Susanne Bauditz, datter af søsteren Sophie B. og Georg Sigismund von Bauditz. Efter søsterens død i 1695 havde Karen Brahe taget den femårige pige til sig og sørget for hendes uddannelse. I 1708 blev Susanne gift med Jørgen Tyge Seefeldt, og året efter døde hun i barselsseng, hvilket ramte Karen Brahe hårdt.

I 1715 døde storesøsteren Anne B., der havde beboet den gamle bispegård i Odense. I denne ejendom stiftede Karen Brahe i 1716 Odense adelige Jomfrukloster, en institution for otte ugifte danske kvinder af adelsstanden. Stiftelsen fungerede som sådan frem til 1972. Hertil donerede Karen Brahe sit private bibliotek med tillagte midler til dets vedligeholdelse og udvidelse med bestemmelse om, at det aldrig måtte flyttes derfra. 1907 blev det dog af sikkerhedsgrunde deponeret i Landsarkivet i Odense, hvor det stadig befinder sig. Efter stiftelsen af klosteret trak Karen Brahe sig tilbage til Østrupgård, som hun drev med stor dygtighed; således leverede hun fødevarer m.m. til klosteret, hvis beboere ligeledes blev inviteret på skovture på gården. Endvidere virkede hun i lokalsamfundet, hvor hun økonomisk støttede begavede elevers videre uddannelse, ligesom hun bl.a. stiftede skole og hospital i Svanninge. Samtidig dyrkede Karen Brahe hele sit liv sine litterære interesser, idet hun frem til sin død købte bøger, såvel antikvariske på auktion som nyudgivelser, for at læse dem og give dem videre til klosteret. Fx findes fra hendes dødsår en bog “Kiøbt 1736 strax lest”, en anden, som trøstede hende ved nevøen Jørgen B.s død samt en tredje med ønsket “Ja gif mig En Salig Ende.”

Hovedkilden til viden om Karen Brahes åndelige liv er biblioteket, det eneste bevarede danske adelsbibliotek fra 1600- og 1700-tallet. Hun voksede op med læsning, undervist bl.a. af sin moder og mormoderen Karen Bille, og er formodentlig selv tidligt begyndt at anskaffe sig bøger. Ved moderens faster Anne Gøyes død arvede hun dennes i samtiden berømmede bibliotek på ca. 1.100 bind, idet Gøye mente, at Karen Brahe som hun selv ville “elske, agte og gøre sig nytte af dem.” I 1686 blev Karen Brahe kontaktet af storbogsamleren Peder Hansen Resen, der ønskede at erhverve ca. 100 titler, men hun afslog på grund af sin kærlighed til bøgerne: “Thi for Penge er de ingenlunde fall – Jeg er selv Liebhaber heri og heller forbedrer Tallet paa mine danske Bøger, end skiller mig ved dem.” Denne udtalelse viser, hvilket offer hun ydede ved at skænke samlingen til klosteret og fortfarende indføre sine nyanskaffelser i klosterbiblioteket. I dag omfatter biblioteket knap 3.600 trykte titler og 1.100 håndskrifter. Karen Brahe læste tysk som dansk; en fjerdedel af bøgerne er tyske, heraf enkelte plattyske, ligesom der findes både danske og tyske aviser. Hertil kommer nogle få islandske og flamsksprogede bøger. Karen Brahes af Hans de Hofman berømmede latinkundskaber afsløres derimod som en myte. Latinske bøger er ikke indkøbt, og der findes breve fra præsten i Nørup ved Engelsholm Alexander Jacobsen Falk, der omhandler hans udarbejdelse af oversættelser af latinske tekster.

Karen Brahe var en flittig brevskriver; den bevarede korrespondance omhandler alt fra administration over litteratur til sladder. Hendes litterære hovedinteresse var teologien, der udgør mere end halvdelen af bøgerne. Disse afslører hende som en særdeles ortodoks lutheraner, der tog afstand fra katolikker, pietister, calvinister m.fl. Hendes anden hovedinteresse var historien, primært Danmarkshistorie, der udgør knap en fjerdedel. Den sidste fjerdedel rummer bøger af mere praktisk karakter som lovsamlinger og juridiske skrifter, lægebøger og anatomiske værker, kogebøger med fedtpletter, skolebøger, bøger om havebrug og forstvæsen, hestens røgt og pleje, “Den Møenske Styrmands-Bog”, bekendtgørelse for lotterier, som Karen Brahe har spillet i, samt egentlig skønlitteratur, herunder en række udgivelser og håndskrifter af Anne Gøyes svigerinde Birgitte Thott. Biblioteket viser således Karen Brahe som et dybt religiøst menneske, men med sans for det praktiske og sågar særdeles verdslige; en alsidig og stærk personlighed, aktiv som kontemplativ. I 1987 stiftedes Karen Brahe Selskabet med det formål at virke for oprettelsen af et kvindekulturcenter i klosterbygningen, der nu ejes af Odense kommune.

Beskrivelser og portrætter af Karen Brahe

  • Mal. i Odense Kloster. Mal. fra 1699 af Jacob Coning på Fr.borgmus., Odense Kloster, Fyns Stiftsmus.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig