Mette Gøye

Mette Gøye fødtes i en gammel adelsslægt. Ved faderens død blev hendes brødre optaget i hjemmet hos onklen, den lærde teolog og rigsråd Holger Rosenkrantz på Rosenholm, der var et af landets åndelige kraftcentre. Ved moderens død otte år senere kom også Mette Gøye og hendes søstre til Rosenholm. Efter onklens død i 1642 tilbragte hun resten af livet i København, heraf 18 år i sin slægtning kansler Christen Thomesen Sehesteds hus på Nytorv.

Kendskabet til Mette Gøyes liv stammer fra hendes selvbiografi. Den er en del af en lille bog, der opbevares i håndskriftsamlingen i Karen Brahes Bibliotek i Landsarkivet for Fyn. Bogen er for størstedelens vedkommende skrevet af Mette Gøye selv. Foruden selvbiografien indeholder den opbyggelige sentenser aff den hellige skrefft om dødens vished og trøst herimod. Den rummer også forskrifter for hendes begravelse. Mette Gøye begyndte på biografien, mens hun endnu boede på Rosenholm, afbrød den og fortsatte den som ældre. Det sene afsnit er kort og standser midt i en sætning. Hendes yngre søster Anne G. afsluttede biografien. Selvbiografien er, som andre selvbiografiske optegnelser fra tiden, meget kortfattet. Den indeholder oplysninger om Mette Gøyes slægt, hendes opholdssteder, hendes gudsfrygt og hjælpsomhed over for fattige. Det er påfaldende, at hun undlod at beskrive de forhold, der må have haft stor betydning for hende. Vi får således ikke noget at vide om livet på Rosenholm, der har formet hendes gudsfrygt og hjælpsomhed, og som har udviklet hendes litterære interesser. Heller ikke om hendes litterære indsats kan man læse i selvbiografien. I 1646 udgav hun anonymt en oversættelse af biskop Lewy Baylys Praxis pietatis det er: Gudfryctigheds Øffuelse. Først beskreffuit paa Engelsk, siden paa Tydsk oc nu paa Dansk udsat. Folkevisesamlingen Tragica fra 1657 er Mette Gøyes litterære hovedbedrift. Heller ikke dette værk er omtalt i selvbiografien. Tragica har været et gådefuldt værk. Bogens titelblad: Den I. Part TRAGICA Eller Gamle Danske Historiske Elskaffs Vjser/ som ere lagde om saadan Kierligheds Øffvelse/ som haffve taget en Tragiske eller Sørgelig Ende nævner ikke nogen forfatter, ligesom der aldrig er kommet nogen anden part. Det kan sandsynliggøres, at samlingen, der bygger på forarbejder af Anders Sørensen Vedel og er suppleret med visestof fra folkevisehåndskriftet Karen Brahes Folio, er sammenstillet af Mette Gøye. Dels færdedes hun i et miljø, der kunne give hende adgang til Vedels forarbejder, dels ejede hendes søster Ellen G. Karen Brahes Folio.

Af selvbiografien og den litterære produktion ses det, at Mette Gøye var barn af sin tid. På trods af det intellektuelle miljø, hun færdedes i, var det de kvindelige dyder, ydmyghed, hjælpsomhed og gudfrygtighed, hun tilegnede sig og selv fremhævede. Hendes litterære udgiverarbejde er ikke præget af kildekritik. Hun bearbejdede sine folkeviser efter tidens smag og spændte på en interessant måde værket Tragica ud mellem folkevisens karskhed og hendes egen traditionsbundne moral, som indledningerne til de enkelte viser præsenterer.