Sofie Kauffeldt

Den internationale afholdsorganisation International Order of Good Templars (IOGT), der var organiseret i loger efter forbillede af frimurerne, fik i 1880 sin første danske afdeling, da en loge blev stiftet i hovedstaden. Den danske storloge overlod i 1885 Sofie Kauffeldt redaktionen af dens blad Reform. Det skete kort efter, at dette organ var startet på privat initiativ og med storlogen som udgiver. Samme år valgtes hun ind i storlogens udøvende råd. Ikke bare i København, men også i Ålborg, hvortil Sofie Kauffeldt var flyttet 1878, havde IOGT fået stærkt fodfæste. I lighed med Elisabeth Selmer og Lene Silfverberg blev hun pioner i den danske afholdsbevægelse.

Sofie Kauffeldt var ældste barn i et svensk indvandrerpars store børneflok. Blandt hendes søskende var de journalistiske talenter Henrik Cavling og Frejlif Olsen, der blev indflydelsesrige redaktører ved henholdsvis Politiken og Ekstra Bladet. Begge forældre var analfabeter, hvad der dog ikke havde hindret faderen i at lægge sin tilværelse som indsidder i Vangede bag sig for at avancere til bestyrer ved Lyngby Teglværk. Moderen magtede først at skrive som ca. 50-årig, men besad en stor kundskabshunger, der udmøntede sig i opbygningen af en betragtelig bogsamling i hjemmet. Sofie Kauffeldt udviklede sig til en skønlitterært interesseret ung kvinde. Hendes ægtefælle Carl K. var ansat ved Aalborg Glasværk, en virksomhed, der hørte til en af mobiliseringsbaserne for IOGT. I 1884 opkøbte ægtefællen Aalborg Lejebibliothek, og Sofie Kauffeldt fik nogen tid efter startet Aalborg Læseselskab, der annoncerede med at kunne tilbyde det bedste inden for moderne litteratur.

Sofie Kauffeldts engagement i afholdssagen havde muligvis baggrund i den alkoholisme, som broderen Frejlif Olsen senere beskrev som et personligt problem i En kjøbenhavnsk Journalist, 1922. I en artikel fremsatte hun den drastiske og dristige påstand, at danskere var “Evropas til Drik mest hengivne Folk”. Som redaktør og lederskribent i Reform ivrede hun for kvinders mobilisering for afholdssagen. Hun fremhævede, at IOGT gik ind for frihed, lighed og broderskab og tolkede sidstnævnte som udtryk for mænds og kvinders ligeberettigelse inden for organisationens rammer. Hun førte en veloplagt, energisk pen i sit forsvar for, at afholdssagen burde have forrang frem for andre af tidens sager, såsom arbejdersagen og kvindesagen. Og hun så gerne, at afholdsbevægelsen udviklede sig til en stat i staten. Afholdssagen var, mente hun, et plus for “enhver god Bestræbelse for Frihed og Fremskridt, der er oppe i vort Folk”, herunder kvindefrigørelse, sædelighed, dyrebeskyttelse og en reform af kirke- og sundhedsvæsen. I manende artikler opfordrede hun IOGT til at undgå sekterisme og overdreven tillid til, at retningen med sin ekspansion kunne fastholde de familiære og inderlige omgangsformer som i sin første gennembrudsfase.

I midten af 1880’erne opstod der en konflikt mellem to fløje i IOGT, der var delt i spørgsmålet om afholdsløftets strikthed. Som tilhænger af den amerikanske hickmanske linie, der tillod moderat indtagelse af øl, stødte Sofie Kauffeldt på modstand og nedlagde 1887 sin post. Et tremandsudvalg, der var blevet nedsat af storlogen for at føre tilsyn med hendes arbejde som redaktør, blev også opløst. Efter sin afgang fortsatte hun med at skrive artikler til Reform, der dog led bladdøden samme år, bl.a. på grund af gæld. Til hendes fald som redaktør bidrog også modsætninger til tidligere meningsfæller. Mens Selmer søgte at vinde Dansk Kvindesamfunds (DK) opbakning til afholdsbevægelsen, indtog Sofie Kauffeldt holdninger, der var kritiske i forhold til DK. Efter Elisabeth Grundtvigs foredrag i kvindesamfundet 1887 om det sædelige lighedskrav, som i almindelighed vakte megen furore, bragte Sofie Kauffeldt et anonymt modindlæg i Reform. I en kommentar til artiklen udtrykte Sofie Kauffeldt, at DK forekom hende at være for vidtløftig i sit program, og som kvindepolitisk organisation besad den for ringe forståelse for, hvordan fattigdom, alkoholisme og mangelfuld dannelse indvirkede på kvinders situation. DK anså hun som en forening for og af borgerskabets kvinder. Sofie Kauffeldt blev refereret i Politiken, der under 1880’ernes Sædelighedsfejde var hovedorgan for Grundtvigs kritikere, i særdeleshed litteraturkritikeren Georg Brandes, som Sofie Kauffeldt siden sin barndom havde beundret. Hendes udfald mod DK fremkaldte skarpe protester, men denne korte batalje med fremtrædende DK-repræsentanter banede imidlertid vej for, at Sofie Kauffeldt samme år fik optaget en artikel om afholdssagen i DKs organ Kvinden og Samfundet.

Sofie Kauffeldts første ægteskab afsluttedes ved ægtefællens død 1886, og kort efter sin afgang som redaktør i 1887 søgte hun at afhænde lejebiblioteket og læseselskabet i Ålborg for en sum af 2.500 kr. Hun giftede sig for anden gang med det kbh.ske storlogemedlem, viktualiehandler Georg Holm. Han havde været medlem af Reforms bladudvalg, og da han i 1887 udvandrede fra Danmark til USA, synes Sofie Kauffeldt at have sluttet sig til ham.