Rita Knudsen

Rita Knudsen voksede op i Odense, hvor hendes farfader havde en større grossistvirksomhed, som også hendes fader arbejdede i. Han brød senere med virksomheden, og familien flyttede til Bornholm, hvor Rita Knudsen blev student fra Rønne Statsskole i 1941. Herefter begyndte hun at læse medicin ved Københavns Universitet, men efter tre år stod det hende klart, at hun ikke havde råd til at gennemføre studiet, og hun skiftede til statskundskab, som gav bedre muligheder for at få lønnet arbejde som student. Under studierne, som hun afsluttede i 1952, mødte hun sin mand, og de fik tvillinger i 1946. Efter sin eksamen fik hun ansættelse i Statistisk Departement, senere Danmarks Statistik, hvor hun arbejdede til sin pensionering i 1988.

Gennem hele Rita Knudsens arbejdsliv har interessen for kvinders levevilkår været gennemgående. I 1950’erne var det især fordele og ulemper ved henholdsvis hjemme- og udearbejde, hun var optaget af. I 1965 blev hun knyttet til Kvindekommissionen som ekspert. Hendes opgave var at udarbejde statistisk materiale, der kunne belyse kvinders vilkår, og et af resultaterne blev, at kvinder siden har fået en mere fremtrædende plads i de statistiske værker. Hendes store viden bevirkede, at hun blev udpeget som kvindeorganisationernes repræsentant i Socialreformkommissionen, der sad 1964-72, og 1976-80 var hun medlem af Børnekommissionen.

Allerede i studietiden havde Rita Knudsen interesseret sig for komparativ statistik. Hun var Danmarks Statistiks repræsentant i Den Nordiske Socialstatistikkomité fra 1952 til 1987, og på baggrund af dette arbejde skrev hun Familieydelser i Norden, 1990. I europæisk sammenhæng arbejdede hun 1988-91 i EUROSTAT, hvor hun var med til at udvikle statistiske modeller for sammenligninger mellem de europæiske lande. Også i det europæiske samarbejde har hendes interesse for kvindernes forhold afspejlet sig. 1984-93 var hun dansk medlem af ekspertnetværket Women in the Labour Market under EFs ligestillingskontor, og i denne sammenhæng udarbejdede hun en række rapporter om danske kvinders beskæftigelse. Desuden fik hun indført, at registreringen af kvinders erhvervsbeskæftigelse blev klassificeret langt mere fintmasket, end det hidtil havde været tilfældet. Rita Knudsens faglige og videnskabelige forfatterskab er stort og omfatter bl.a. Størrelsen af de sociale underholdsydelser, 1965, Statistikkens kvindeportræt i Kvindestudier, 1985, Sociale kontantydelser 1976-1987, 1987, og Halvtreds års statistik om social tryghed i de nordiske lande i Nordisk socialstatistik, 1996. Ikke bare i Danmark, men også internationalt er hun blevet kendt og anerkendt for sit epokegørende statistiske arbejde.

Interessen for kvindesagen fik Rita Knudsen allerede i gymnasietiden, og 1942 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund (DK), hvor hun ydede et betydeligt arbejde i hovedstyrelsen 1952-68, indimellem som næstformand. Dertil kom den store indsats, hun ydede i DKs familiepolitiske udvalg, hvor hun var med fra 1951, 1962-70 som formand. Udvalget, der var nedsat i 1945, var frem til slutningen af 1960’erne et af foreningens vigtigste, og her sad eksperter som Eva og Karen Gredal, Fanny Hartmann, Else-Merete Ross og Lis Groes. Det var i dette regi, at DK udarbejdede en række lovforberedende betænkninger, der skulle forbedre kvinders og børns vilkår. Fra 1940’erne og frem til 1967 arbejdede udvalget ihærdigt på at få forhøjet børnetilskuddene og gjort dem til et generelt kontant tilskud i modsætning til et fradrag i skatten, som de højstlønnede fik størst gavn af. Udvalget arbejdede ligeledes for opførelse af flere børneinstitutioner og forbedringer af enlige mødres vilkår. I 1958 startede et samarbejde mellem udvalget og Socialpolitisk Forening med det formål at gennemgå den lovgivning, der havde umiddelbar indflydelse på familien, og derefter udarbejde en egentlig familiepolitik. Rita Knudsen var sammen med Groes og Eva Gredal DKs repræsentanter i gruppen, der i 1962 udgav bogen Familiepolitik, hvorfor, hvordan? I Rita Knudsens sidste år som formand for det familiepolitiske udvalg rejstes spørgsmålet om fri abort, der gav anledning til voldsomme debatter, ikke kun i DK, men overalt i samfundet. Det var hende, der på DKs landsmøde i 1969 holdt den tale, der overbeviste et flertal i foreningen om, at indførelsen af fri abort var den eneste reelle mulighed for at nedbringe antallet af de mange illegale aborter.

Både gennem sit erhvervsarbejde og i DK har Rita Knudsen peget på de samfundsmæssige skævheder, der begrænsede kvinders muligheder. Da hun i 1968 modtog Ingrid Jespersens Legat for sin indsats for en social familiepolitik og for sit arbejde i Kvindekommissionen, pegede hun på behovet for til stadighed at påvirke de lovgivende myndigheder for at fremme ligestillingen.