Olga Eggers

Olga Eggers, der var af gammel tysk adelsslægt, tilbragte sine første leveår på Skt. Thomas. Fem år gammel kom hun i pleje hos slægtninge på Falster og havde resten af livet kun perifer kontakt til sine biologiske forældre og søskende.

Efter afslutningen af den almindelige skolegang blev hun 1900 privatlærerinde fra N. Zahles Skole, en uddannelse, hun dog aldrig benyttede.

I forbindelse med sit første ægteskab flyttede hun i 1901 permanent til København og indledte snart efter sin karriere som journalist og forfatter. Skribentvirksomheden var et længe næret ønske, men hendes ambitioner havde hidtil mødt modstand hos plejeforældrene, der opfattede det som en upassende beskæftigelse for kvinder.

Olga Eggers debuterede i 1903 med udgivelsen af romanen Zigøjnerblod, der som flere andre af hendes bøger kredser om den kvindelige seksualitet, et vovet tema i starten af 1900-tallet.

Hun markerede sig snart i samtidens litterære miljøer som en produktiv forfatter af hverdagsrealistisk og oftest selvbiografisk litteratur, og specielt hendes tidlige forfatterskab høstede mange anmelderroser. Hun modtog ministeriel forfatterstøtte i en årrække, og i oplagstal er hun at sammenligne med samtidige forfatterinder som Agnes Henningsen og Karin Michaëlis.

I 1932 udgav hun sin sidste skønlitterære bog, hvorefter hendes skriftlige produktion alene var af journalistisk art.

I både sine bøger og artikler var Olga Eggers livet igennem optaget af den moderne kvindes splittelse mellem arbejde og selvudfoldelse på den ene side og et mere traditionelt kvindeliv med forpligtelse for mand og børn på den anden, en problemstilling, der ligeledes er central i hendes upublicerede selvbiografi. Med sit engagement i diverse uge- og månedsblade for kvinder, sit mangeårige hverv som brevkasseredaktør på bladet Hus og Frue og gennem sine romaner havde hun en bred læserskare.

Hun var en synlig skikkelse i kulturlivet og knyttede varme venskaber med flere kendte personligheder i det kbh.ske kulturliv, bl.a. Thit Jensen og Georg Brandes, med sidstnævnte havde hun en årelang og inderlig brevveksling.

På mange måder var Olga Eggers atypisk for sin tid. Efter to kortvarige ægteskaber levede hun alene resten af sin tilværelse og praktiserede en meget selvstændig livsstil.

Under Første Verdenskrig virkede hun fx som udenrigskorrespondent i Paris. Senere engagerede hun sig i Folkeforbundet, hvor hun bestred forskellige tillidsposter. Livet igennem rejste hun meget og var bl.a. i 1930 syv måneder i Liberia. Det vakte opsigt i samtiden, at en 55-årig kvinde af det bedre borgerskab rejste alene i Afrika. Opholdet resulterede i rejseskildringen Ene Hvid gennem Liberias Urskove, 1931, hvis indhold kan ses som et velment, men naivt forsøg på at uddybe Vestens kendskab til den sorte race.

Olga Eggers var fra 1916 til 1934 medlem af Dansk Kvindesamfund og bidrog til arbejdet for kvindesagen gennem indlæg i kvindeorganisationernes blade. Hun var også initiativtager til og redaktør af opslagsværket Kendte danske Kvinder, 1934, der med sit fokus på fremtrædende kvindeskikkelser med betydning for dansk samfundsliv må anses for banebrydende.

Op gennem 1920’erne sympatiserede Olga Eggers med den socialdemokratiske idé og var i en kortere periode aktivt medlem af partiet, hvor hun primært markerede sig i forhold til antimilitarisme og kvindepolitiske spørgsmål. I årene herefter gjorde hun sig til fortaler for en samfunds- og kulturkritik, der skal ses i sammenhæng med de generelle antimoderne og antiparlamentariske strømninger i 1930’erne.

I 1934 blev Olga Eggers medlem af det danske nazistparti DNSAP, og de følgende ti år arbejdede hun aktivt i skiftende nationalsocialistiske partier og grupperinger.

Også som nationalsocialist var hun meget synlig og var en af de få markante kvindelige topnazister i Danmark. Hun var både stifter og leder af den nationalsocialistiske gruppering Nordisk Kvindefront og udgav et par nazistiske småskrifter fra Nordiske Kvinders Forlag, som hun selv ejede.

Kvinders vilkår var stadig i fokus, for i hendes optik var den nazistiske ideologi ikke kvindeundertrykkende. Tværtimod fastholdt hun, at kvinderne i Hitlertyskland tildeltes politiske opgaver og medindflydelse. Det er dog tydeligt, at hun i disse år skærpede sin opfattelse af den biologisk betingede kønsforskel og stærkere end tidligere betonede kvindens ansvar som hustru og moder.

• Mal. fra 1936 af Hans Flygenring. Buste fra ca. 1930 af Fleischmann. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
• Charlotte Rohlin Olsen: Olga Eggers, 1997. Kvindestudier 1/1977.

• Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP)
• Hus og Frue
• Nordisk Kvindefront
• Nordiske Kvinders Forlag
• Kamptegnet

• Olga Eggers

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.