Marie Illum

Marie Illum, der mistede sin moder som femårig, var jysk købmandsdatter. Hun flyttede til København som ung, hvor hun gik på Handelsskolen for Kvinder, oprettet af Dansk Kvindesamfund (DK) i 1872. Tilknytningen til handelsverdenen blev forstærket ved hendes giftermål med den idérige manufakturhandler A.C. I., der 1891 havde lagt grunden til det senere fashionable og kendte stormagasin, der bar familienavnet. Mellem 1893 og 1903 fik hun fire børn, men formåede alligevel at følge med især i personaleforholdene i det ekspanderende stormagasin, hvor hun havde arbejdet i sin forlovelsestid. Med sin indadvendthed og sit noget kantede væsen havde hun lettest ved at vise sine følelser over for børn.

Som kvindesagskvinde kunne Marie Illum være skarp i sine udtalelser. Fra 1903 markerede hun sig i Hegnet, Kvindernes Handels- og Kontoristforening (KHKF), oprettet 1898 af Louise Hansen og Emma Gad. KHKF fik i en periode stillet lokaler til rådighed af A.C. I., og Marie Illum sad i bestyrelsen indtil sin død i 1939. Hun fungerede som kasserer, næstformand i flere omgange og formand 1919-23 efter Thora Davidsen. I 1920’erne kom hun til at opleve en vis tilbagegang i medlemstallet, som dog i hendes seneste leveår var stigende. I KHKF, der tiltrak ansatte i og fik økonomisk støtte fra større forretnings- og industriforetagender, koncentrerede ordensmennesket Marie Illum sig om kassererposten. Det gjorde hun også siden i DK og i foreningen Kvindernes Bygning, hvor hun i en periode forvaltede pengekassen. Hun søgte bl.a. at skaffe midler til opførelsen af dette kvindernes fælleshus ved salg af tiøresfingerbøl gennem familiefirmaet. Kvindernes Bygning blev efter åbningen 1936 i Niels Hemmingsens Gade et hjemsted for KHKF.

I 1909 blev Marie Illum bestyrelsesmedlem i DKs Københavns-kreds, indvalgt samtidig med læge Estrid Hein, der blev ny formand. De to gik godt i spænd og kunne notere en medlemsmæssig fremgang i kredsen. I DK kunne Marie Illum genfinde adskillige ledende kvinder fra KHKF, der som hun var dobbeltorganiserede, fx Louise Neergaard, Thora Daugaard og Astrid Paludan-Müller. 1915-34 var hun medlem af fællesstyrelsen, i en periode som næstformand. Fra 1916 sad hun desuden i organisationens ligelønsudvalg. Som kasserer i DK arbejdede hun med en blanding af nidkærhed og økonomisk fornuft, som medvirkede til at sanere og stabilisere foreningens økonomi, bl.a. i kraft af hendes private tilskud. Også i parti- og kommunalpolitik var Marie Illum engageret. I 1926 og 1932 var hun opstillet til Folketinget for Venstre, uden at blive valgt, og 1929-38 medlem af Hørsholm sogneråd. Kort før ægtefællens død ombord på et skib i Stillehavet så Marie Illum en søn og datter gå ind i ledelsen af Illum. Før sin død i 1939 testamenterede hun 100.000 kr. til Kvindernes Bygning og en halv mio. kr. til DK til oprettelse af et legat, der kom til at bære hendes navn. Det administreres stadig i dag af foreningen med henblik på at fremme kvinders økonomiske selvstændighed.