Maria Topp, hvis fader var ansat ved DSB (De Danske Statsbaner), kom som ganske lille med sin familie til Sønderjylland umiddelbart efter Genforeningen 1920. Forældrene blev kort efter skilt, og moderen gift igen. Hos hende og stedfaderen W.F.H. Kjeldskov, der også var ved DSB, voksede Maria Topp op i Åbenrå sammen med en ældre søster. I 1936 døde moderen, der havde været nationalt engageret og både kvinde- og partipolitisk aktiv. Samme år flyttede familien til København, og Maria Topp kom i Ordrup Gymnasium, hvorfra hun i 1938 blev matematisk student. Hun tog kursus på Ankerhus Husholdningsskole og overvejede derpå at blive bibliotekar. Da hun med sin nationale indstilling imidlertid følte sig provokeret af, at den tyske Kreditanstalt Vogelgesang i Sønderjylland var i gang med at opkøbe dansk jord, besluttede hun sig i stedet for jurastudiet, idet hun mente, at der ville være brug for danske sagførere til at gå imod den slags tiltag.
I 1944 giftede Maria Topp sig med studiekammeraten Knud T. På det tidspunkt var et studenterægteskab ganske exceptionelt. To år senere, i 1946, blev hun cand.jur. I mellemtiden havde hun dog forladt idéen om sønderjysk sagførergerning. Umiddelbart efter eksamen fik hun ansættelse i Mødrehjælpen. Et halvt år senere blev hun sekretær i Kirkeministeriet, hvor hun avancerede støt i systemet. 1968 blev hun udnævnt til kontorchef efter at have fungeret som sådan fra 1966. Som kontorchef arbejdede hun især med vanskelige sager som nedlæggelse af præsteembeder og omlægning af sognegrænser. Hun underviste også i kirkeret på Pastoralseminariet. I 1979 blev hun departementschef, den tredje i rækken af kvindelige departementschefer efter Agnete Vøhtz og Gudrun Refslund Thomsen. Selv mente hun, at man på daværende tidspunkt fokuserede på kvindelige ansøgere til chefsposter, og at hendes køn derfor var medvirkende årsag til udnævnelsen. Maria Topp var imidlertid ikke som sin moder kvindepolitisk aktiv, og hun var forbeholden over for rødstrømpebevægelsen. Som korrekt embedsmand blandede hun sig ikke i politik, men det var ikke desto mindre tydeligt, at hun med sit sociale engagement befandt sig bedst i tider med socialdemokratiske kirkeministre.
1987 besluttede Maria Topp sig for at gå på pension, formentlig på grund af dårlig kemi i forhold til Venstreministeren Mette Madsen. Hun fortsatte i en række tillidshverv inden for Dansk Kirke i Udlandet, hvor hun bl.a. var vicepræsident 1988-94. Maria Topp var som klassisk embedsmand Kirkeministeriet en tro tjener, og her lagde hun engageret hele sin arbejdsindsats. Hun modtog flere udenlandske ordener. I 1969 blev hun ridder af Dannebrogordenen, i 1980 ridder af 1. grad og i 1985 kommandør. Maria Topp, der var katolsk døbt, indtrådte i den danske folkekirke i 1948.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.