Mette Madsen

Mette Madsen blev født i en nordjysk landmandsfamilie. Hele sit liv har hun haft Nordjylland som base og udgangspunkt, og gennem årene er hun blevet en markant skikkelse i landsdelen. Skolegangen afsluttedes i 1940 med eksamen fra Åbybro Realskole, og i 1942 blev hun kun 18 år gammel gift med den 19 år ældre landsretssagfører Gunnar M. Sammen med ham og hans tre børn fra et tidligere ægteskab levede Mette Madsen et godt familieliv. Hun var hjemmegående husmoder, men fik også tid til at pleje sine poetiske evner som satirisk medarbejder ved Aalborg Amtstidende 1958-67 og herefter ved Vendsyssel Tidende. Desuden var hun medarbejder ved Blæksprutten fra 1964. Ligesom de andre kvinder i familien havde hun altid skrevet digte, og i 1973 udgav hun digtsamlingen Hen på eftermiddagen, der i 1982 blev fulgt af Sommerens veje. Begge handler om kvindeliv og kærlighed i forskellige afskygninger. I 1997 udkom erindringerne Husk nu at neje, der beskriver den trygge barndom og opvækst i datidens knaphedssamfund og udviklingen af en voksende selvforståelse.

Mette Madsens politiske karriere tog fart, da hun i 1971 blev valgt til Folketinget, opstillet for Venstre i Nordjyllands amtskreds. Hun var et af amtets folketingsmedlemmer frem til 1987. I løbet af de mange år på Christiansborg opnåede hun flere tillidsposter, fx var hun i flere år medlem af folketingsgruppens bestyrelse og af partiets hovedbestyrelse. Desuden var hun medlem af Folketingets præsidium 1981-84. Hun har haft mange forskellige politiske interesseområder, men kultur- og kirkeområderne har været de dominerende. Blandt hendes mange opgaver inden for det kulturelle felt såvel lokalt som på landsplan var formandskabet for Det Kgl. Teaters tilsynsråd 1978-84. Også kirkelige emner havde den grundtvigianske nordjydes store bevågenhed, og hun var derfor en oplagt kandidat til kirkeministerposten i 1980’ernes borgerlige regeringer. I 1984 afløste hun partifællen Elsebeth Kock-Petersen som minister og lagde frem til 1988 et stort engagement og arbejde i Kirkeministeriet. Ud over kirke- og kulturstof havde også udenrigs- og forsvarspolitik hendes interesse, og hun var medlem af forskellige udvalg under Europarådet samt af NATO-landenes rådgivende parlamentariske forsamling 1979-84. Da hun 1982 valgtes til formand for forsamlingens kulturudvalg, blev hun under stor mediebevågenhed NATOs første kvindelige udvalgsformand. At hun samtidig blev den første dansker på formandsniveau, var der mindre interesse for. Mette Madsen har beskrevet sin politiske karriere frem til ministerudnævnelsen i Og så er der kaffe, 1992, der også er et forsvar for de folkevalgte mod den efter hendes mening urimelige kritik i medierne.

Mette Madsen var kendt som en altid smilende og yndefuld kvinde, og hendes parti havde i mange år stor glæde og gavn af hendes evner for satiriske versemål, idet hun var fast forfatter til flere af partiets landsmødesange. Mette Madsen blev kommandør af Dannebrogordenen i 1985 og har modtaget en række udenlandske ordener.