Gudrun Refslund Thomsen

Amtmandsdatteren Gudrun Refslund Thomsen blev født i Åbenrå samme dag, som den kvindelige valgret indførtes i forbindelse med Grundloven af 1915. Morfaderen var den sønderjyske politiker H.P. Hanssen, Nørremølle, og Gudrun Refslund Thomsens moder gik i hans fodspor og sad først i Landstinget, siden i Folketinget 1947-57. Hun var tillige en periode formand for Dansk Kvindesamfunds Åbenråkreds. Gudrun Refslund Thomsen videreførte familiens traditioner for et aktivt og samfundsengageret liv. Hun blev cand.jur. 1939 og samme år fungerende sekretær i Indenrigsministeriet. Hun var ministeriets første kvindelige akademiker og blev efter eget udsagn mødt med skepsis især af repræsentanter for kommunerne. Hun gennemførte dog et almindeligt karriereforløb ved siden af at have småbørn, uanset at hun på kort sigt kunne have været lige så godt økonomisk stillet ved at opgive sit arbejde. Det var vigtigt for hende ikke at forspilde fremtidige karrieremuligheder i et system, hvor meriter og anciennitet var afgørende for avancementsmulighederne. Hun blev således sekretær i Indenrigsministeriet i 1943, fuldmægtig 1947, ekspeditionssekretær 1958 og kontorchef 1962, hvor hun blev leder af sekretariatet for Kommunallovkommissionen, der forberedte kommunalreformen. På grund af sit køn mødte hun fortsat en del skepsis i kommunerne, hvor kvinderne endnu kun udgjorde ca. 5% af by- og sognerådenes medlemmer.

Gudrun Refslund Thomsen var samtidig medlem af styrelsen for Danske Kvinders Nationalråd (DKN) 1958-67, som formand fra 1962. Herfra udgik en række forslag til lovgivning, bl.a. om, at børnetilskud skulle udbetales til moderen i stedet for som tidligere at udgøre et fradrag ved skatteberegningen, og om forbedringer af medhjælpende hustruers dagpengesikring og af kvinders pensionsretlige stilling. Endvidere pressedes der på for at få flere børnehaver. Det var derfor ikke overraskende, at Gudrun Refslund Thomsen i 1966 blev fungerende departementschef, da det kortlivede Ministerium for familiens anliggender blev etableret. Regeringen var sandsynligvis på forhånd indstillet på, at hun skulle have embedet, men blev af Ministerialforeningen presset til at besætte det efter opslag, uanset at der var tale om konstitution. Etableringen af ministeriet havde symbolske sider i en periode, hvor kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet voksede hastigt, men hvor også familieproblemer var blevet stærkt synlige og politisk aktuelle. Ressortområdet blev fortrinsvis hentet i Socialministeriet og omfattede sager vedrørende børnetilskud og andre familieydelser, mødrehjælp, børne- og ungdomsforsorg m.v. Fra Indenrigsministeriet hentedes Statens Husholdningsråd og fra Handelsministeriet bl.a. støtte til Forbrugerrådet. Som familieminister udnævntes den ret uerfarne Camma Larsen-Ledet, der havde siddet i Folketinget i to år for Socialdemokratiet og kun haft få ordførerskaber.

Efter nedlæggelsen af Familieministeriet i 1968 var Gudrun Refslund Thomsen kommitteret i Indenrigsministeriet indtil 1975. Her arbejdede hun især med forenklingerne af refusionssystemet mellem stat og kommuner. Netop refusionssystemet, der havde udviklet sig til et vildnis, var en af hovedårsagerne til kommunalreformen i 1970. Gudrun Refslund Thomsen medvirkede her til at finde løsninger, der blev afgørende for gennemførelsen af det største danske forvaltningsmæssige reformkompleks i 1900-tallet. Hun var tillige medlem af Administrationsrådet 1970-74. I internationalt regi var hun 1961-67 medlem af UNESCOs Nationalkommission, og 1965-68 af Styrelsen for teknisk Samarbejde med Udviklingslandene, hvor hun især gjorde en indsats for uddannelsen af kvinder i bl.a. Nigeria og Kenya. Hun var desuden medlem af den danske FN-delegation 1958 og 1960-63, valgt som DKNs repræsentant. I 1963 blev Gudrun Refslund Thomsen ridder af Dannebrogordenen og i 1971 ridder af 1. grad.