Louise (Frederik 4.s dronning)

Louise voksede op ved et lille, mindre bemidlet og stærkt religiøst fyrstehof. Af hendes 11 søskende nåede otte voksenalder, alle piger. Faderen var påvirket af pietismen og skrev åndelige sange, og antagelig fik Louise en gængs, men religiøst præget opdragelse. Hendes ægteskab i 1695 med den senere Frederik 4. var indirekte fremtvunget af hans forældre. Officielt havde den livsglade og rejselystne kronprins frit valg mellem prinsesser ved en række tyske hoffer. Reelt kom kun Mecklenburg på tale, og af fire søstre valgte Frederik da Louise, fordi han havde det indtryk, at hun ikke ville forvolde ham “Unruhe oder Molestie”, hvis han skulle begå et ægteskabeligt fejltrin.

Mellem 1697 og 1706 fødte Louise fem børn, hvoraf tre døde som små. Allerede i 1699, samme år som tronbestigelsen, havde Frederik 4. dog indledt det første af flere åbenlyse forhold. Den udkårne var en af hofdamerne hos hans søster Sophie Hedevig, Elisabeth Helene von Vieregg, som han ægtede til venstre hånd i 1703. Hun døde i barselsseng og afløstes af sin husfrøken den 14-årige Charlotte Helene von Schindel. Fra 1711 fulgte det langvarige forhold til Anna Sophie Reventlow, kongens store kærlighed og Louises efterfølger som dronning. Selvom kilderne er få og modstridende, synes Louise at have haft vanskeligt ved at beherske sine sårede følelser og erkende sin stilling. Hun blev den passivt krænkede og fandt tilflugt i pietismen, men evnede ikke at finde personlig bekræftelse i religiøs eller social foretagsomhed. For samtiden blev hendes reaktion en indirekte undskyldning for kongens utroskab, og hun fik heller ikke støtte fra sin svigermoder enkedronning Charlotte Amalie, der selv havde måttet dele sin kongelige ægtefælle med dennes elskerinde. Derimod tog kronprins Christian tidligt sin moders parti. Hendes positive eftermæle i ligtalerne skyldtes hans henstilling til prædikanterne og afspejler ikke samtidens opfattelse.

Louises anselige bogsamling, der nu opbevares i Det Kgl. Bibliotek, vidner overbevisende om hendes store religiøse interesse. Af dens knap 400 bind, der alle er på tysk, omhandler kun en halv snes ikke-religiøse emner, mens de øvrige er opbyggelige skrifter i pietistisk ånd. Ved sit bryllup havde Louise fået Hørsholm som livgeding (enkegods). I 1703 fik hun desuden Rungstedgård og i 1707 Ebberødgård. Selvom hun ikke personligt tog sig af sine besiddelser lod hun dog, tilskyndet af sin overkammersekretær E.U. Dose, i 1704 anlægge en krudtmølle i Karlebo. Louise tilhører de blege skikkelser blandt danske dronninger. Antagelig elskede hun Frederik 4., følte sig svigtet og søgte trøst i religionen uden at finde nyt livsindhold. I digtet Rungsteds Lyksaligheder, 1772, har Johs. Ewald givet et kort, poetisk glimt af hendes “kierlige Kummer”.