Faktaboks

Karen Margrethe Harup
Født
20. november 1924, Skovshoved sogn
Død
2009
Arbejdsliv
Svømmer, svømmelærer og buntmager
Familie

Forældre: installatør Kai Gottfred H. (1898-1959) og Else Gerda Hansen (1899-1985).

Gift 14. april 1954 (b.v.) med skibsbygmester Kaj Petersen, født 3. juni 1922 i Nakskov, s. af kontorbestyrer Christian Ole P. og Rigmor Petersen.

Børn: Per (1958), Lars (1960).

Karen Margrethe Harup er på mange måder en typisk repræsentant for den generation af danske kvindelige svømmere, som havde deres storhedstid i årene under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Med udgangspunkt i Dansk Kvinde-Gymnastikforening (DKG) og Paul Petersens Institut, hvor Ingeborg Paul-Petersen begge steder var en ledende skikkelse, udvikledes fra 1920’erne et eksperimenterende og eliteorienteret kvindeidrætsmiljø. På trods af vanskelige træningsbetingelser og yderst begrænset økonomisk og praktisk støtte fra Dansk Svømme- og Livredningsforbund formåede man her at skabe en række kvindelige svømmere, som nåede frem i allerførste række, også på internationalt plan. Det fik antallet af danske kvindelige svømmere, der deltog i De Olympiske Lege (OL), til at udvikle sig fra to i 1920 over et højdepunkt med 12 i 1936 og til otte såvel i 1948 som i 1952.

Karen Margrethe Harup, som blev kaldt Lasse, beretter i sin selvbiografi Lasse fortæller, 1950, at hun blev inspireret af radioreportagen fra OL i Berlin 1936, hvor den 12-årige Inge Sørensen vandt bronzemedalje i 200 m brystsvømning. Det gjorde særligt indtryk på hende, at hendes fader efter udsendelsen sagde: “tænk, hvis det var ens egen datter.” Samme efterår deltog hun i De Unges Svømning, arrangeret af Politiken, og faderen havde lovet hende, at hun måtte blive medlem af en svømmeklub, hvis hun fik en fin placering. Hun var blandt de ti bedste og fik en sølvnål og blev herefter meldt ind i DKG. I 1939 fik hun sit gennembrud som svømmer og blev en del af den trup, som Danmarks Olympiske Komité mente kunne komme i betragtning til det planlagte OL i Helsingfors 1940, der imidlertid blev aflyst på grund af udbruddet af Anden Verdenskrig. Hun modtog efter udtagelsen et gratis månedskort til Østerbro Svømmehal for at kunne intensivere sin svømmetræning. I begyndelsen af 1940 blev svømmehallen lukket på grund af mangel på brændsel til opvarmning; men de bedste konkurrencesvømmere, deriblandt Karen Margrethe Harup, fik lov til fortsat at benytte det uopvarmede bassin, hvor vandtemperaturen efterhånden nåede ned på 14 grader. På trods af de meget ustabile træningsforhold var de danske svømmepiger også i årene under krigen i stand til at hævde sig internationalt. Karen Margrethe Harup var således med til at sætte verdensrekord på 4x100 yards i 1943 med tiden 4,05,7 min. Desuden deltog hun i en lang række opvisninger rundt om i landet, hvor de bedste svømmepiger konkurrerede mod stafethold sammensat af lokale svømmere. “Jeg følte mig som cirkusartisten, der indbyder stærke mænd blandt publikum til at komme ind i manegen og prøve kræfter med sig – der manglede kun savsmuldet og hornorkestret,” skrev hun. Svømmepigerne havde dog ikke selv økonomisk gevinst ud af opvisningerne, idet amatørreglerne blev strengt håndhævet.

1940-44 blev Karen Margrethe Harup uddannet som buntmagersyerske og derpå optaget på Paul Petersens Institut, hvor hun gennemførte en uddannelse som svømme- og gymnastiklærer 1944-46. Ingeborg Paul-Petersen lod Karen Margrethe Harup nøjes med at betale halv pris, 25 kr. om måneden, fordi hun var glad for at have en elitesvømmerske som hende på sit institut. Men da hun havde færdiggjort sin uddannelse, vendte hun tilbage til sit gamle fag som buntmagersyerske, idet amatørreglerne gjorde det umuligt for hende at arbejde som svømmelærer, hvis hun fortsat ville deltage i konkurrencesvømning. Efter at have vundet fire sejre inden for et døgn ved Grand Prix svømmestævnet i Paris i 1946 blev Karen Margrethe Harup tildelt Idrætsbladets pris som årets danske topscorer. Med prisen fulgte et rejselegat på 500 kr., og da de danske svømmehaller lukkede i marts 1947 på grund af brændselsmangel, rejste hun til Norge i tre uger for at træne. Vanskelighederne fortsatte hele foråret. For overhovedet at kunne træne måtte hun først tage til Helsingborg, og siden, da det blev varmere i vejret, og Østerbro Svømmehal genåbnede, kunne hun kun få plads her klokken syv om morgenen. På trods af disse langtfra ideelle forhold satte hun sammen med Grete Sønnesen og Fritze Nathansen verdensrekord i 3x100 m holdmedley med tiden 3,26,6 min. i 1947, og senere på året vandt Karen Margrethe Harup guld i 100 m rygcrawl og 400 m crawl ved Europamesterskabet i Monaco. Det gav anledning til, at Viggo Barfoed alias Ærbødigst i Berlingske Tidende digtede: “Når en ny Europamester man kaarer,/Så svømmer hele Holdet i Taarer./Der synes dog Grund til at skraale,/At Karen Margrethe er flink til at crawle.” Hun var desuden med på det vindende hold i 4x100 m crawl og blev dermed den centrale figur på det danske hold, der kunne rejse hjem med Bredius-pokalen som den bedste svømmenation. Efterfølgende modtog hun B.T.s guldmedalje for årets bedste danske sportspræstation i 1947.

Også ved OL i London 1948 var Karen Margrethe Harup den mest vindende danske kvinde med guldmedalje i 100 m rygcrawl og sølv i 400 m crawl og 4x100 m crawl sammen med bl.a. Greta Andersen. Undervejs til disse resultater satte hun fire olympiske rekorder, en præstation, der endnu ikke er overgået af nogen anden dansk OL-deltager. I foråret og sommeren 1949 turnerede hun i fem måneder i en række europæiske lande og gav svømmeopvisninger, og hun afsluttede samme år sin aktive svømmekarriere med et nordisk mesterskab i rygcrawl. Herefter blev hun ansat som svømmelærer ved Østerbro Svømmehal, og hun har arbejdet som svømmelærer indtil pensionsalderen. I 1975 blev Karen Margrethe Harup optaget i svømmesportens Hall of Fame i Fort Lauderdale i USA.

Beskrivelser og portrætter af Karen Margrethe Harup

  • Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Idrætshistorisk Årbog, 1996.

Tilknytning til organisationer

  • Paul Petersens Institut
  • Østerbro Svømmehal

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig